Kolonialvarer

Foto: Gokhan Okur, Cypern

Te, kaffe, kakao, kanel, vanille, peber, sukker, – den slags dagligvarer. Jeg har faktisk ikke tænkt over, hvorfor de kaldes kolonialvarer, men for min kæreste er det indlysende.

Sproget ændrer sig kun langsomt. Tiden løber konstant fra det. De dansk-vestindiske øer er for længst solgt til amerikanerne, og altså ikke længere danske. Og de har som bekendt aldrig ligget i Vestindien.

Mange af kolonialvarerne er heller ikke hvad de har været. Sukker er lissom ikke længere en importvare. Sukkerroen er nu så forædlet, at den har ligeså stort sukkerindhold som sukkerrøret.

Det er længe siden danskerne tog et stykke af en sukkertop og kom i deres Ceylon-te. Teen får nu en knald, men kaldes stadig Ceylon, selv om landet siden 1972 har heddet Sri Lanka. Men som sagt, sproget ændrer sig kun langsomt.

Kolonialvarer… – Fra hvilke kolonier?! – Alle varerne kommer nu fra uafhængige lande. Det er helt abstrakt at kalde dem det i dag. Men det hedder de. Sproget er endnu ikke kommet up front.