Lægens anbefaling, udover recept på Hexal Citalopram, er at komme ud og gå nogle lange gåture. Få frisk luft og lys. Se noget grønt og få lidt styr på tankerne, som jo ellers har det med at kværne mørkt og farveløst løs.
I dag går gåturen ud langs Søerne, og med det grønne in mente stopper jeg op ved den irrede skulptur ved Sortedam dosseringen. Den har jeg altid godt kunne lide.
Den er lavet af Johannes Hansen (1903-1995) og opstillet i 1942. Bestemt en svær tid, med mange bekymringer. Titlen er Siddende Unge Mennesker. Men mon ikke alle, både gamle og unge, kan identificere sig med enten den ene eller den anden her hvor Nørrebrogade begynder? Jeg synes også kunstværket har et smukt moment af trøst, som mangler i titlen.
Jeg går videre til Botanisk Have. Brillerne dugger i drivhuset, som i bogstaveligste forstand er en oase på stenbroen. Der en en hvid bænk at sidde på. Dufte af liv. Rislen af vand. Varme og fugtighed.
Det venezuelanske brownea træ har sat smukke blomster, der ligner knugede orangerøde knytnæver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar