mandag den 19. januar 2009

Ord på hovedet


Foto: Diego Medrano, Spanien

Der bliver sagt så meget, og det er sådan set okay. Folk må selvfølgelig sige hvad de har lyst til. Det er en del af ytringsfriheden.

Men jeg kan ikke lide, når ord bliver vendt fuldstændig på hovedet. Når man kalder noget noget det ikke er. Når man f.eks. rent sprogligt gør det negative positivt.

Et fly er sikkerhedslandet. Er det ikke et skrupforkert ord? Som om dagligdags landinger er sådan lidt usikre… Hvorfor bruger man ikke det ord vi alle ved hvad er: nødlanding.

Endnu værre, når et ord i dén grad bliver misbrugt: Ødelæggelserne i Gaza forklares med Israels ret til at forsvare sig. Nødhjælpsarbejdere er dybt rystede. Meget kan diskuteres i den konflikt, men bombardementer kan aldrig være et forsvar! Hvorfor bruger man ikke dette ord: angreb.

Der er masser af den slags ord, desværre. Og i nyhedsstrømmen af bla, bla, bla bliver de alt for ofte overset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar