Farfars bror

Et foto var røget ud af farfars fotoalbum. Tilbage stod det min farfar havde skrevet nedenunder med kuglepen: Fars broder, canadisk soldat, Valdemar Wilson, med i krigen i 5 år, uden en skramme.

Den sætning siger det meste af hvad jeg ved om ham. Jeg ved ikke hvornår han er født, eller hvad han lavede efter sin soldatertid. Stiftede han familie? Fik han børn? Og hvorfor tog han i det hele taget til Canada?

Farfar har nok ikke haft for høje tanker om sin bror. Uden en skramme – det var bestemt ikke nogen kompliment. En ordentlig soldat skulle helst komme til skade, og gerne flere gange, mente farfar vist. Ellers kunne det være ligemeget.

Men nu er fotoet altså dukket op, nærmest af den blå luft. Sådan så han altså ud, denne Valdemar. Og han har skrevet noget bagpå fotoet: Med kærlig Hilsen, til min kære Broder, Vancouver B.C., April den niende, 1946

Og nu ligger han på internettet. Hvis en eller anden googler noget med Valdemar Wilson, så kan det være han popper op, og så kan jeg måske få mere at vide om hans meriter som smykketyv, soldat, charlatan og til sidst plejehjemsbeboer i Vancouver.

Det er aldrig ligemeget…

Freddy

Foto: Christa Richert, Berlin, Tyskland

Jeg har en historie, jeg ikke ved hvor ender.

Den kommer af, at jeg for et halvt års tid siden skrev en blog, hvor Klovby Købmandsforretning er nævnt. En lidt trevlet blog, med nogle uskarpe små fotos min far tog da han var omkring sytten år, og flettet sammen med noget en anden har skrevet, og så har jeg givet den overskriften Farfars plejebørn.

Faktisk en lidt forkert overskrift, og så alligevel… Farfar havde jo ingen plejebørn, men han fik derimod sendt sine egne mindste børn i pleje, da hans kone døde af kræft, og han selv var bankerot og boede i et skur på Nokken.

Han havde indrykket en annonce i Kristeligt Dagblad, og fik på den måde kontakt til par, som gerne ville tage sig af de små og sørge godt for dem. Men det var vigtigt for farfar, chauffør Robert Wilson, at børnene ikke blev bortadopteret, men at han fortsat stod som far og værge, og kunne beholde forældremyndigheden.

Det skulle vise sig at være et klogt træk af ‘Fader Wilson’, for min onkel Freddy var ikke heldig med sin plejefamilie. Han kom til et kristent købmandspar i Klovby ved Kalundborg. Her blev han behandlet som skidt, men fik smuglet et brev hjem til Nokken. Og straks farfar havde læst det, kørte han til Klovby og hentede sin dreng, som istedet fik en god opvækst hos en anderledes kærlig familie i Tyvelse.

Men nu er der pludselig splejset en ny ende på historien! For helt tilfældigt, efter en lang dag på kontoret, falder Freddy Neumann over den. Bare for sjov har han googlet sin fødeby, Klovby, og så er historien om min farfars plejebørn poppet op. Især det med Freddy får ham til at spærre øjnene op. Han ved med det samme at her er ham, han er opkaldt efter!

Derfor smed han straks en kommentar på bloggen, og fandt mig iøvrigt på Facebook hvor vi har skrevet til hinanden og fået flere detaljer frem.

Hans mor Solveig er nu 72 år, og var også plejebarn hos købmandsparret. Men hun kom fra et børnehjem i København og måtte desværre blive hængende hos de rædsomme adoptivforældre – det satte dybe spor i mange, mange år. Det var rivende galt hvad der foregik i dét barndomshjem.

Men Freddy var som en bror, og hun har tit talt om ham. De var som søskende der holdt sammen under horrible forhold. Hun må være 5-6 år ældre end min onkel.

Solveig blev siden gift med fodermesteren på nabogården, og da de fik en lille dreng, skulle han naturligvis hedde Freddy – som hendes (pleje)bror. 

Freddy har fået en mail om alt dette, og glæder sig kanon meget til at møde Freddy, og sin (pleje)søster fra dengang livet var en hård og barsk affære. Og jeg skal også mødes med min ukendte fætter over en kande kaffe. Jo, en blog på Mingler kan vise sig at få vidtrækkende betydning…

Vi har selvfølgelig alle en historie, vi ikke ved hvor ender. Vi ved ikke hvor lang den er, heller. Eller hvad den er gjort af. Men det er sikkert at den hænger uløseligt sammen med mange andre historier.

Når historierne kan bindes sammen, og faktisk bliver det! – Så er det ekstra fint at være blogger på 24timer.dk

Dagens løb

Foto: Daniel Wildman, Storbritannien

Sms fra min lillebror:

Jeg gjorde det sgu. Har løbet en marathon i Viborg i formiddag på en tid der hedder 3 timer og 35 minutter. Hilsen Thomas Wilson.

Det er vist meget godt gået…

Gråvejr

En dyne af skyer under sol og blå himmel. Lys og farver nulstillet indtil videre. Sat i stativ.

Snart klarer det op. På lakridserne igen.

Hovedstads-løsningen

Foto: Mateusz Atroszko, Szczecin, Polen

Mange dansk-udenlandske ægtepar har benyttet sig af Sveriges-løsningen, som jeg og Torben Wilken buldrede ud med i Københavns Radio i maj 2002, og siden også i en lang række internationale medier.

De par der ikke kunne få familiesammenføring i Danmark, flyttede blot over broen til Malmø, for her kunne de bo og leve sammen, uberørt af 24-års-reglen, tilknytningskravet, og hvad Folketinget ellers havde vedtaget af ting der skulle nedbringe antallet af udlændinge.

Nu er der gået nogle år, og Malmø er blevet en så integreret del af hovedstads-regionen, at byen i folkemunde går under navnet København M. Sveriges-løsningen kan altså også hedde hovedstads-løsningen. Bor du i København K, S, V, N eller Ø, og din udenlandske ægtefælle ikke kan få lov til at bo sammen med dig, så flyt til M.

Spørgsmålet har fra start været, hvorlænge det dansk-udenlandske ægtepar skulle bo i København M, før de kunne returnere til Danmark og gøre krav på opholds- og arbejdstilladelse efter EU-reglerne. Og det har ministeren på området, Birthe Rønn Hornbech svaret på til et åbent samråd i Udlændingeudvalget i fredags.

Samrådet tre dage tidligere havde ikke rigtigt givet et klart svar, men her den 15. august var ministeren helt klar i mælet: 0 dage. Der er simpelthen ingen nedre grænse for hvorlænge en dansker skal have opholdt sig i København M, før han eller hun kan opnå familiesammenføring til sin udenlandske ægtefælle. Ministeren kom endda med et konstrueret eksempel, hvor en mand i et familieforetagende, blot ved at have været på vej til Stockholm, men vendt om i Kastrup, sandsynligvis var omfattet af Direktivet om unionsborgeres ret til at bevæge sig frit indenfor EU, og på den baggrund få opholds- og arbejdstilladelse til sin udenlandske viv.

Det var jo dejligt at få slået fast. Nul dage. En tur-retur København M er nok. Så kan man bruge sin unionsborgerret til at få lov til at bo sammen med sin udanske elskede hvorsomhelst i København A-Z, eller et hvilket som helst andet sted i Danmark.

Men kampen for kærligheden er ikke slut endnu. I morgen holder Udlændingeservice info-møde om deres vejledning i familiesammenføringssager, ovenpå de mange nederlag ved EF-Domstolen.

Direktør Henrik Grunnet mener stadig, at man skal fremvise lønsedler og lejekontrakt som dokumentation for sit ophold i Sverige, før hovedstadsløsningen er i hus. Hallo! – arbejde og tilmelding til det svenske folkeregister i nul dage? Glem det!

Misforståelsen bygger på den gamle forordning 1612/68 – men den er helt klart annulleret af Direktiv 2004/38/ec.

Når vi i DNM spørger ministeren om den ugyldige forordning, så vender hun fluks om på hælen, og nægter at diskutere med os. Det samme i Udlændingeservice – forordningen er der endnu, påstår man.

Det fik Torben og jeg at vide til et møde i Brugerforum, efter samrådet i Europaudvalget. Og her blev Torben endda afbrudt i vores spørgsmål – af Bolette Kornum, der er formand for Ægteskab uden Grænser.

Journalister sætter os ofte i forbindelse med denne landsforening af dansk-udenlandske ægtepar, og det kan jeg godt forstå. Jeg var med til at starte foreningen for tolv år siden, og jeg har også været formand og talsmand for den, indtil for omkring fem år siden. Og dengang arbejdede foreningen naturligvis tæt sammen med mandatar Torben Wilken.

Bolette burde jo give mig noget credit på den konto, men hun er stadig sur over en bemærkning i et af mine indlæg på Radikale.net for et halvt år siden:
…jeg har ikke rigtig haft noget med Landsforeningen for Dansk-udenlandske Ægtepar at gøre, efter det for fem år siden blev besluttet at få et nyt logo og droppe samarbejdet med min ven Torben Wilken, som ellers er den nok mest erfarne lobbyist på Christiansborg. Han er iøvrigt selv gift med en udlænding, Mariola fra Polen. Det overrasker mig forresten ikke, at Ægteskab uden Grænser glimrer ved sit fravær. Den forening har i lang tid ikke rykket ved noget som helst.

Jeg mener faktisk stadig hvad jeg skrev dengang. Og desuden har Ægteskab uden Grænser heller ikke deltaget i sidste uges to vigtige åbne samråd på Christiansborg. Bolette Kornum bør komme mere ind i kampen

DNM har nu henvendt sig til Ombudsmanden og peget på det misforhold, at ministeriet i bekendtgørelser og notater henviser til forordning 1612/68 (der er ophævet for flere år siden) – og stadig stiller krav om arbejde i et andet EU medlemsland, for at man kan være omfattet af de meget lettere EU regler om familiesammenføring.

Hele denne sag har iøvrigt mange pudsige vinkler: Til samrådet i Europaudvalget var især 24-års-reglen oppe at vende, og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti indvendte noget med, at der var en fælles myndighedsalder på 21 år i EU…

…men nu glemmer vi vel ikke, at Danmark jo har et retligt forbehold på det område? En dansker på 18 år og derover har altså stadig lov til at elske og gifte sig med en udlænding.

Kattepoesi

Foto: Hagit Berkovich, Tel Aviv, Israel

Når jeg er ude,

vil jeg gerne ind igen.

Når jeg er inde,

vil jeg gerne ud igen.

Og ofte vil jeg gerne

være både inde og ude

på én og samme tid.

Somme tider

er ude

det modsatte af ude.

Min søn Jeremys yndlingsdigt, fra "Guddommelige katte", © 2005 Bogfabrikken Fakta, Frederiksberg

Katten hedder sikkert Sokrates.

Twist

Foto: Daniel Wildman, Storbritannien

Alting stiger. Rugbrød som vi før fik for en tier, koster nu det dobbelte. Medmindre det er på tilbud til kun et par kroner mere end det plejede at koste.

Således kan man i denne uge erhverve sig et gulerods rugbrød for 11,95, i SuperBest. Så sådan et har jeg lige hentet.

På vej ind i supermarkedet så jeg et tilbud på twist. Aha, tænkte jeg og så for mig det dér bomuldsmateriale, man kan pudse og rengøre sin cykel med. Men prisen: 40 kroner for knapt et halvt kilo, fik mig til at studse.

Jeg var selvfølgelig gal på den. Der er stor forskel på twist og tvist. Twist er Marabou chokolader i sjove farver og smagsvarianter. Dem kan jeg jo godt lide, så her op til weekend’en røg en sådan pose med på kassebåndet.

Men hvad koster egentlig tvist? Altså det der er lavet af bomuldsaffald, og som ikke kan spises. Et par kroner, tror du? Well, en søgning på nettet gav dette resultat:

Du kan få en pose med 10 kilo for 228 kroner, og så kommer momsen oveni. Det er nogenlunde det kvarte af prisen på kvalitetschokolader.

Det er det jeg siger: Alting stiger. Det startede med ejendomspriserne. Pludselig var en million kroner ingen penge…

Samråd på Borgen

Foto: J. U., Spanien

Billedet viser symbolsk hvad det handler om. En gammel borg, og det moderne EU-flag med stjerner på blå baggrund.

Er EU-flaget en del af forsvarsværket, eller fortæller det at de gamle værn imod de fremmede er besejret af en anderledes fremadrettet, global tankegang?

Igår var der åbent samråd i Europaudvalget, og idag er der billeder i aviserne, bl.a. Berlingske og Politiken, af mig og min ven Torben Wilken, der følger integrationsministerens udmeldinger på en storskærm på andensalen på Christiansborg.

Der er ikke noget nyt. Regeringen kan endnu ikke sige, hvilken betydning EF-domstolens seneste afgørelse får for dansk udlændingepolitik. Dansk Folkeparti vil have garantier, som Birthe Rønn Hornbech umuligt kan stille.

Hun taler om illegal indvandring, svindel og humbug, for måske kan regeringen med den slags ord formilde Pia & Co til fortsat at holde hånden under Fogh. Men det handler ganske enkelt om at unionsborgere, også danskere, har ret til at gifte sig med hvem de vil, uden at blive landsforvist til f.eks. Sverige.

Der bliver trådt vande. Sytten dage er gået, og juristerne læser stadig på dommen, som førende eksperter som Jens Vedsted-Hansen og Marlene Wind ellers fastslår er ganske klar og meget velovervejet. Og der er mere på vej af samme skuffe.

Jeg tænker på, om vi er ude i en omvendt problemstilling? Normalt skal kancelli-sprog oversættes til letforståelig dansk, før almindelige mennesker forstår hvad der bliver sagt – men her handler det måske mere om at det der står skrevet på klart dansk, først skal oversættes til kancelli-sprog før juristerne i ministeriet og Udlændingeservice forstår at dansk-udenlandske ægtepar har ret til at bo i Danmark?

Torben og jeg var også til møde i Udlændingeservice’ Brugerforum igår, og vi spørger hvorfor man stadig forholder sig til de gamle forordninger om arbejdskraftens fri bevægelighed, når de faktisk er erstattet af Direktiv 2004/38/ec som kun taler om ophold og bopæl. At vi som unionsborgere har ret til at bo og leve i EU-land, sammen med vores familie.

Der er åbent samråd igen på fredag, denne gang i Udlændingeudvalget. Wilson & Wilken følger sagen, igen, igen. Check hjemmesiden.

Indvandringsprøven

Sådan ser de i hvert fald på sig selv, derinde i Ryesgade. Smilende og effektive medarbejdere der slår ud med armene og ordner alt det praktiske med opholds- og arbejdstilladelser. Udlændingestyrelsens magasin har fokus på service, og her i 2008 er det Brugernes År.

Og så skal jeg forresten huske, at det ikke er en styrelse, men en service. Altså en gratis tjeneste for dem der træder indenfor. Venlig kundebetjening for blandt andre dansk-udenlandske ægtepar. Navnet er Udlændingeservice.

Men der er også noget der hedder Dansk Folkeparti, og til næste år kommer Indvandringsprøven. Eller også kommer den ikke…

Anyway, jeg kender lidt mere til denne indvandringsprøve end de fleste. For jeg har været til møde i det der engang hed Udlændingestyrelsens Brugerpanel, men nu hedder Brugerforum. Direktør Henrik Grunnet gav den 13. maj en status på arbejdet med prøven. Og jeg var tilstede som repræsentant for DNM.

Dansk Folkeparti sidder som bekendt med rattet, når der skal køres på de fremmede, og i regeringens velfærdsaftale af 20. juni 2006 om fremtidig indvandring fik DF et krav igennem om en prøve i dansk og danske samfundsforhold.

30 millioner kroner er afsat på finansloven til udvikling af denne prøve, som skal sikre at udlændinge der kommer her til landet fra start er 100 % klar på at de skal integrere sig og blive en del af det danske samfund.

Pakket ind i ord som motivation, ansvar og hurtig integration, blev prøven vedlaget i Folketinget i april 2007. Det lød jo meget fornuftigt.

Men selvom indvandringsprøven var vedtaget ved lov, så manglede man jo i detaljer at få den konkretiseret. Det sker i et samarbejde mellem Udlændingeservice og Dansk Folkeparti.

Pia & Co. havde tænkt sig, at prøven skulle bestås på en dansk ambassade i udlandet – så de på den måde sikrede sig at de fremmede kunne tale dansk og havde grundviden om vores højtudviklede kultur og demokrati allerede inden de kom hertil. Men det lod sig ikke rigtig gøre at indrette et eksamenslokale med grønt bord, computer og censor på f.eks. vores repræsentation i Burkina Faso. Og er det forresten muligt at tage et kursus i dansk for begyndere i Ouagadougou?

Næe, og derfor blev det istedet sådan at udlændingen kunne blive forhåndsgodkendt til at gå op til indvandringsprøven, komme til Danmark, og indenfor de første tre måneder tage den på en uddannelsesinstitution i Københavnsområdet.

Pia & Co. havde også tænkt sig, at indvandringsprøven skulle være obligatorisk for alle. Men indvandringen er jo en forudsætning for velfærden, og mange af de udlændinge der kommer hertil, er jo medarbejdere i danske virksomheder, hvor koncernsproget er engelsk, såe… – Den slags udlændinge er jo penge lige ned i lommen, så hvorfor egentlig ulejlige dem med sådan en prøve?

Men hvad så med de muslimske imamer der skal forkynde koranens ord i de muslimske menigheder i Danmark? Tja, man enedes om, at kun hvis disse lærde i islam skulle være på dansk jord i mere end et halvt år, så skulle de tage indvandringsprøven.

Efterhånden er indvandringsprøven stort set udelukkende møntet på dansk-udenlandske ægtepar. Selv om jeg oplever at det netop er udenlandske ægtefæller til danske statsborgere der er de allerbedst integrerede her til lands, så er det primært dem, der skal eksamineres.

Der vil på årsbasis være tale om cirka 1500 personer som skal bestå indvandringsprøven. Og det skal koste 3000 kroner i gebyr pr. næse at gå op.

Prøverne er ved at blive udviklet, og man kan jo lave meget halløj for 30 millioner. En central del bliver en undervisningsfilm på dansk, versioneret til 18 sprog. Og så følger forberedelsesmateriale, inklusiv en billedbog med stillfotos fra filmens scener, og en CD, igen på 18 forskellige sprog, med alle spørgmålene og svarene til indvandringsprøven.

Det ligger fast, at det skal være muligt at bestå prøven, selv om man ikke kan læse og skrive. Derfor bliver prøven mundtlig. Den vil kredse om generelle udtryk og standardformuleringer og almindelige høflighedsfraser. Den udenlandske ægtefælle skal kunne forstå og svare på simple spørgsmål i en dansk hverdag.

Et spørgsmål kan f.eks. lyde: Bianca er 8 år. Hun har en rød kjole. Hvor gammel er Bianca?

Det med samfundsforholdene bliver noget nemt noget med geografi, demokrati, tros- og ytringsfrihed, ligestilling, sundhed, uddannelse.

Både vidensprøven og danskprøven kommer til at foregå på dansk, ved at en computer læser spørgsmålene op, og svarene bliver lagret som lyd-filer, der så senere aflyttes for at finde ud af om udlændingen i det dansk-udenlandske ægteskab har bestået, eller om han eller hun skal af med endnu 3000 kroner for på ny at prøve og svare fyldestgørende, og gøre sig fortjent til at bo her i landet sammen med sin danske partner.

Indvandringsprøven træder i kraft i slutningen af 2009. Eller også gør den ikke. Vi er jo som danskere også unionsborgere, og hvis der søges om familiesammenføring efter EU-reglerne, baseret på Direktivet 2002/38/ec om fri bevægelighed – så sparer den dansk-udenlandske familie 3000 kroner. De penge kan så bruges til en hyggelig Sverigestur, så man kan være helt sikker på at Udlændingeservice skal ordne det med opholds- og arbejdstilladelsen uden om f.eks. indvandringsprøven.

Som egentlig burde hedde knold & tot testen.

Storebror

Foto: Karen Barefoot, USA

Jeg er så heldig at være den ældste i en søskendeflok på tre. Billedet minder mig om det. Men sgi ikke fordi jeg er heldig.

Jeg er for altid storebror, født i '61, og mine to brødre, Thomas og Stephen er fra '64 og '65. Men egentlig var det kun da vi var små, at jeg var den store.

Dengang skulle de holde mig i hånden, når jeg f.eks. tog med dem ind i Frederiksberg Have, hvor der var et sted man kunne komme gratis i Zoologisk Have. Udgangen til parken havde en lille defekt, så børn som os kunne klemme sig den modsatte vej ind gennem gitterværket.

Så gik vi rundt og så på alle de farlige dyr, og mine brødre skulle hele tiden holde mig i hånden, og ikke hoppe ned til hverken isbjørnene eller bavianerne. Altid gøre som jeg sagde.

Idag har jeg ikke så meget at skulle have sagt. De to andre er blevet både større og stærkere end mig, og de er sådan set også mere brødre.

Der er jo kun et år mellem dem, så de har været teenagere sammen, haft de samme kammerater og drillet de samme piger. Jeg er de der tre-fire år ældre, og har i deres tidlige barndom vist mest været en slags mini-forælder, der smurte mariekiks og tegnede for dem.

Selv om jeg er over en firs høj, kan jeg godt føle mig lidt som en fugleunge i deres selskab. De er nærmere de en halvfems, og har begge en kampvægt på hundrede kilo. I forhold til mig er de en hel del bredere over skudrene. Og så taler de jydsk.

Nogle gange ved de ligefrem hvad hinanden tænker. Mens jeg københavner ikke aner hvad mine brødre har gang i.

Engang til noget familie-tam-tam så jeg lidt nervøst på bordkortene, at jeg var placeret lige imellem dem. De er vitterlig nogle ordentlige krabater, og det med at holde i hånd har de glemt alt om…

Da vi så sidder bænket ved bordet i forsamlingshuset, sker det. Thomas tager pludselig et fast greb i min højre arm, og Stephen griber lige så hårdt fat i min venstre. – Og så er det de spørger hinanden: Skal vi se hvem der får ønskebenet?

Fremmedfoto

Foto: Jyn Meyer, USA

Hvordan ser en fremmed egentlig ud? Hvad toner frem for vores indre øje, når vi tænker på en udlænding?

Jeg henter de fleste af mine blogfotos på SXC – en hjemmeside med over 370000 billeder, lige til at downloade, kvit og frit. Der må da være ét af der viser hvem, det er så vigtigt at udlændingeloven kan beskytte os mod.

De fremmede fylder mega meget på Christiansborg, især nu, hvor EF-Domstolen endnu engang har fastslået, at danskere der gifter sig med udlændinge, skal have lov til at tage ægtefællen med hjem til Danmark. Sic!

SXC er the leading FREE stock photo site, så jeg søger på engelsk. Skriver foreigner i søgefeltet – og får næsten ingen hits. Tja, faktisk ligner de få der er – danskere.

Så skriver jeg stranger i stedet. Det giver lidt flere, med ikke særligt anvendelige muligheder. Så prøver jeg det juridiske ord alien, – men det giver umiddelbart ingen billeder af mennesker overhovedet!

Jeg prøver så med portrait – og straks er der bid. Tusindvis af portrætter – også af hunde og katte. Jeg må være mere specifik.

Så snyder jeg lidt og skriver islamic woman. Yes – hende dér skal på bloggen… Men hvorfor fornemmer jeg, at mange vil sige det er et forkert billede?

Uønsket i Danmark

Det var overskriften på et seminar, der blev holdt i Fællessalen på Christiansborg, hvor jeg var talsmand for Ægteskab uden Grænser. Sammen med min ven Torben Wilken fra DNM havde vi lavet Sveriges-løsningen, og den gjorde vi rede for.

Der var et panel af folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, Radikale og SF – og sørme om ikke udlændinge- og integrationsministeren Bertel Haarder også dukkede op!

Fjernsynet mødte i stærkeste opstilling. Og der kom lange indslag om Sveriges-løsningen, med billeder fra salen, af dansk-udenlandske ægtepar, i samtlige tv-aviser på både DR1, DR2 og TV2.

Vi konstaterede at den stramme udlændingepolitik først og fremmest var rettet mod familiesammenføringer, og at 80-90 % af de afslag Udlændingeservice langede over disken, ramte ordentlige og ressourcestærke ægtepar som dem i salen.

Der var ingen tvivl om at Sveriges-løsningen var helt lovlig. Danskeren kunne qua det nordiske samarbejde frit flytte til Sverige og her fik den udenlandske ægtefælle fluks svensk opholds- og arbejdstilladelse. Her blev danskeren betragtet som unionsborger, og så fik man familiesammenføring efter EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Jeg sidder og genlæser nogle af de mange nyhedsbreve, jeg lavede for Landsforeningen af Dansk-udenlandske Ægtepar, Ægteskab uden Grænser. Sikken ballade vi har lavet. Sveriges-løsningen var hot stuff. Jeg husker også et telefoninterview med BBC World. Aldrig har jeg talt så godt engelsk.

Der var historier om dansk-udenlandske ægtepar i Malmø på tysk, polsk, svensk og engelsk tv, sågar et kort indslag på CNN. Det måske mest omtalte dansk-udenlandske ægtepar i 2002 var ikke royalt, men derimod Gert og hans kinesiske hustru. Jeg tror han krydsede Øresundsbroen mindst fem gange i bil, hver gang med et nyt tv-hold på bagsædet.

Nu sidder regeringen så i saksen. Det ligger fast, at en dansker efter blot et kort ophold i et andet EU-land kan få sin udenlandske ægtefælle med hjem til Danmark. EF-Domstolen har i en række domme afgjort, at Danmark skal give dansk-udenlandske ægtepar lov til at bo i Danmark.

Birthe Rønn Hornbech har sat sig godt og grundigt i en Catch 22. Ligegyldigt hvad hun finder på, får hun røven på komedie.

Først langer hun kraftigt ud efter sine medarbejdere i Udlændingeservice. Så laver hun en ko-vending og roser medarbejderne til skyerne.

Så vil hun ikke rette ind efter EF-Domstolen. Så vil hun godt alligevel, måske.

Et sted er hun citeret for at sige "Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet!" Og det ved vi jo godt hvad betyder… – nemlig, at det er der!

Regeringen har været tavs omkring EU-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/38/EF, så dansk-udenlandske ægtepar er blevet landsforvist. Det giver bag-slag.

Og jeg gider ikke høre på alle de Pia Kjærsgaard fans, som synes deres landsmænd ikke skal gifte sig med udlændinge, når der nu findes så mange søde danske piger. Hop i havet! Det er et frit land, vi lever i.

Sveriges-løsningen er sådan set ligegyldig nu. Danskere skal have lov til at bo i Danmark, uanset hvor på kloden de har fundet kærligheden.

Snydesol

Det var lidt snyd… Solen var kun dækket så meget hér! – siger Jeremy og tegner dagens delvise solformørkelse med kuglepen på en side i Ud&Se.

Vi har været henne ved Tycho Brahe Planetarium og se begivenheden. Jeremy har fået en gratis plakat, og lov at låne et par solsortebriller.

Vi har snakket lidt med nogle af de mange astronomi freaks, der havde taget opstilling med fineste specialudstyr. En af dem hed Rune, og han havde to gange rejst med fly til steder i verden hvor solformørkelsen var total.

Hans kamera var rettet ind, og klikkede automatisk hvert 20. sekund. Men engang imellem måtte han flytte en anelse på sit stativ, hvis motivet skulle blive indenfor søgefeltet.

Nåe ja – solen flytter sig jo… – Næe, svarede Rune. Det er skam jorden som bevæger sig.

Ja, jeg er vist ikke så kvik for tiden. Jeg har ellers tidligere haft helt og aldeles check på det.