Hovedstads-løsningen

Foto: Mateusz Atroszko, Szczecin, Polen

Mange dansk-udenlandske ægtepar har benyttet sig af Sveriges-løsningen, som jeg og Torben Wilken buldrede ud med i Københavns Radio i maj 2002, og siden også i en lang række internationale medier.

De par der ikke kunne få familiesammenføring i Danmark, flyttede blot over broen til Malmø, for her kunne de bo og leve sammen, uberørt af 24-års-reglen, tilknytningskravet, og hvad Folketinget ellers havde vedtaget af ting der skulle nedbringe antallet af udlændinge.

Nu er der gået nogle år, og Malmø er blevet en så integreret del af hovedstads-regionen, at byen i folkemunde går under navnet København M. Sveriges-løsningen kan altså også hedde hovedstads-løsningen. Bor du i København K, S, V, N eller Ø, og din udenlandske ægtefælle ikke kan få lov til at bo sammen med dig, så flyt til M.

Spørgsmålet har fra start været, hvorlænge det dansk-udenlandske ægtepar skulle bo i København M, før de kunne returnere til Danmark og gøre krav på opholds- og arbejdstilladelse efter EU-reglerne. Og det har ministeren på området, Birthe Rønn Hornbech svaret på til et åbent samråd i Udlændingeudvalget i fredags.

Samrådet tre dage tidligere havde ikke rigtigt givet et klart svar, men her den 15. august var ministeren helt klar i mælet: 0 dage. Der er simpelthen ingen nedre grænse for hvorlænge en dansker skal have opholdt sig i København M, før han eller hun kan opnå familiesammenføring til sin udenlandske ægtefælle. Ministeren kom endda med et konstrueret eksempel, hvor en mand i et familieforetagende, blot ved at have været på vej til Stockholm, men vendt om i Kastrup, sandsynligvis var omfattet af Direktivet om unionsborgeres ret til at bevæge sig frit indenfor EU, og på den baggrund få opholds- og arbejdstilladelse til sin udenlandske viv.

Det var jo dejligt at få slået fast. Nul dage. En tur-retur København M er nok. Så kan man bruge sin unionsborgerret til at få lov til at bo sammen med sin udanske elskede hvorsomhelst i København A-Z, eller et hvilket som helst andet sted i Danmark.

Men kampen for kærligheden er ikke slut endnu. I morgen holder Udlændingeservice info-møde om deres vejledning i familiesammenføringssager, ovenpå de mange nederlag ved EF-Domstolen.

Direktør Henrik Grunnet mener stadig, at man skal fremvise lønsedler og lejekontrakt som dokumentation for sit ophold i Sverige, før hovedstadsløsningen er i hus. Hallo! – arbejde og tilmelding til det svenske folkeregister i nul dage? Glem det!

Misforståelsen bygger på den gamle forordning 1612/68 – men den er helt klart annulleret af Direktiv 2004/38/ec.

Når vi i DNM spørger ministeren om den ugyldige forordning, så vender hun fluks om på hælen, og nægter at diskutere med os. Det samme i Udlændingeservice – forordningen er der endnu, påstår man.

Det fik Torben og jeg at vide til et møde i Brugerforum, efter samrådet i Europaudvalget. Og her blev Torben endda afbrudt i vores spørgsmål – af Bolette Kornum, der er formand for Ægteskab uden Grænser.

Journalister sætter os ofte i forbindelse med denne landsforening af dansk-udenlandske ægtepar, og det kan jeg godt forstå. Jeg var med til at starte foreningen for tolv år siden, og jeg har også været formand og talsmand for den, indtil for omkring fem år siden. Og dengang arbejdede foreningen naturligvis tæt sammen med mandatar Torben Wilken.

Bolette burde jo give mig noget credit på den konto, men hun er stadig sur over en bemærkning i et af mine indlæg på Radikale.net for et halvt år siden:
…jeg har ikke rigtig haft noget med Landsforeningen for Dansk-udenlandske Ægtepar at gøre, efter det for fem år siden blev besluttet at få et nyt logo og droppe samarbejdet med min ven Torben Wilken, som ellers er den nok mest erfarne lobbyist på Christiansborg. Han er iøvrigt selv gift med en udlænding, Mariola fra Polen. Det overrasker mig forresten ikke, at Ægteskab uden Grænser glimrer ved sit fravær. Den forening har i lang tid ikke rykket ved noget som helst.

Jeg mener faktisk stadig hvad jeg skrev dengang. Og desuden har Ægteskab uden Grænser heller ikke deltaget i sidste uges to vigtige åbne samråd på Christiansborg. Bolette Kornum bør komme mere ind i kampen

DNM har nu henvendt sig til Ombudsmanden og peget på det misforhold, at ministeriet i bekendtgørelser og notater henviser til forordning 1612/68 (der er ophævet for flere år siden) – og stadig stiller krav om arbejde i et andet EU medlemsland, for at man kan være omfattet af de meget lettere EU regler om familiesammenføring.

Hele denne sag har iøvrigt mange pudsige vinkler: Til samrådet i Europaudvalget var især 24-års-reglen oppe at vende, og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti indvendte noget med, at der var en fælles myndighedsalder på 21 år i EU…

…men nu glemmer vi vel ikke, at Danmark jo har et retligt forbehold på det område? En dansker på 18 år og derover har altså stadig lov til at elske og gifte sig med en udlænding.