Skønhedstip

Flere venner har delt dette opslag på Facebook. Og hvis man skal tro sine egne øjne, holder de gode råd med “6 om dagen” og “Spar på kødet” ikke en meter.

D’quinder Gillian McKeith og Nigellea Lawson har det tilfælles, at de er 51 år gamle og kendt fra TV. Men ellers er det småt med lighederne. Førstnævnte advokerer for en holistisk tilgang til det sunde liv, med god motion, økologisk frugt og grønt, slankekure og vitaminpiller. Mens sidstnævnte er til kød, smør og desserter…

Sagen synes klar; Vegetarer falmer hurtigt i forhold til de mere animerede, der elsker bøfkød og søde sager. Men der findes naturligvis betydeligt bedre fotos af den skotske sundhedsapostel Gillian end det, der vises her. Jeg mener også, den britiske kogekone Nigellea kan have en dårlig hårdag og ikke altid ser så blændende godt ud som på billedet.

Og ja, jeg ser selv ret godt ud – af en halvgammel fyr at være. Så hvad gør jeg for at holde mig så godt? Om få uger runder jeg de halvtreds, og mange vil nok gerne udæske mig hemmeligheden bag et smukt ydre…

Well, det er ikke gjort med absint, sandkage og frisørbesøg. Man skal også drikke vin og spise pizza! Lidt sex i ny og næ skader heller ikke.

Mit skønhedstip er, at man bare skal lade naturen gå sin gang og så vidt muligt undgå stress og slåskampe. Mange eksperter bombarderer os med budskaber om at man ikke kommer sovende til et godt helbred og et nydeligt udseende. Men det er lige præcis, hvad man gør. En god nats søvn i dobbeltsengen gør underværker!

Ha’ en god dag.

Blå øjne

Foto: ‘Wordrain’, Rumænien

En læge i Mexico excellerer i at operere brune øjne blå. Det fortæller DR Nyheder.

Med laser kan han på tyve sekunder ændre din øjenfarve. Men hvorfor vil nogen hellere have blå øjne i stedet for brune? – Jeg kan ikke se formålet.

Os med blå øjne ser objektivt set ikke bedre end folk med grønne, grå eller brune. Hvilken farve naturen har valgt som kolorit på ens iris, har intet med kvaliteten af synet at gøre.

Og faktisk har blå øjne lavstatus, sådan rent sprogligt. Man er dum og naiv, hvis man er blåøjet. Det er også taberagtigt hvis man har fået et blåt øje.

Blå øjne får dig heller ikke til at se yngre ud. Bare tænk på Ol’ Blue Eyes.

Ja, man kan ligefrem blive mobbet, hvis man har blå øjne. Det kan Mis med de blå øjne bekræfte. Men, som børnebogen fortæller, så er det ok at være anderledes. Siameseren kan være sulten og sjov, og tynd og tyk, og finde marker med mus og se ligesom alle andre katte.

Selvom øjnene er blå.

Q zone

Foto: Bella Sky

På dette hotel har man siden mandag den 16. maj 2011 haft en etage kun til kvinder. Som det ses, er der masser af etager – og dermed rigeligt med plads til også at huse hotelgæster med både x og y kromosomer. Ergo burde mænd ikke føle nogen form for diskrimination. Jeg føler mig i hvert fald ikke diskrimineret.

Samfundet giver jo os mænd masser af plads, så det burde på ingen måde genere at et enkelt luksushotel på Amager har besluttet at have en særligt indrettet kvindeetage. Jeg kan da godt forstå, at kvinder fra ind- og udland helst vil overnatte i en garanteret Strauss-Kahn-fri zone.

Men jo, en enkelt mand har følt sig pikeret og klaget til Ligebehandlingsnævnet – som desværre har givet ham medhold. Hotellet må ikke please kvindelige gæsters primadonnanykker. Så la’ da vær’!

Mænd og kvinder er som bekendt forskellige. Og jeg har det helt fint med at Hotel Bella Sky har en hel etage der er indrettet som kun kvinder vil have det.

Kvinder elsker for eksempel puder. Når jeg bor på hotel, smider jeg som regel de overflødige på gulvet – men kvinder kan ikke få nok. Min kæreste bruger rask væk fire, og kan i søvne endda forsøge at stjæle min også.

Så på Bella Donna etagen er værelserne udstyret med kingsize (ikke queensize!) senge og et hav af puder. Desuden har hoteldirektøren bestræbt sig på at især badeværelset opfylder enhver kvindes våde drømme om et sådant; Der er spejle i fuld kropsstørrelse, top-tunet hårtørrer, økologiske skønhedsartikler, stort karbad og ekstra stort brusehovede. Der er også make-up spejl med forstørrelse og gigant håndklæder, engangsskrabere og hygiejneartikler. Plus (formoder jeg) ekstra fyldig badekåbe og slippers med høje hæle.

I minibaren er der skruet kraftigt ned i udvalget af øl og spiritus, til gengæld bugner det med juice, high quality chokolade, champagne, vin og kildevand. Og roomservice tilbyder strømpe-bukser og emergency kit med lipgloss, øjenskygge, mascara etc.

Dobbelt-y’er føler sig nu engang bedst hygiejnisk tilfredsstillet i et adgang-forbudt-for-mænd område. Det er fair nok. Giv dog hotellet en dispensation, hvis det er nødvendigt for at kvinder kan få det som de vil ha’ det, med flot udsigt og ekstra mange bøjler i klædeskabet, gratis internet og en dockingstation til deres elskede iPod.

Souvenir #3

Foto: National Maritime Museum

I fredags var der executive council meeting i FEIEA, og paraplyorganisationens president Steve Doswell havde valgt et særligt fint mødelokale, i Queen’s House, hvor vi sad omgivet af ældgamle malerier. Henrik og jeg sad lige ved siden af dette store, fantastiske skilderi, som bærer titlen “Battle of the Sound”.

Det er malet af Willem van de Velde den Ældre. Jeg troede først det viste den danske flåde der får læsterligt mange tæsk: splitflagene på skibene ser jo ud som dannebrog, og i baggrunden til højre anes Kronborg Slot. Men nu ved jeg, at maleriet i virkeligheden forestiller svenske skibe, der bliver slået til plukfisk – af hollænderne!

Vi danskere havde nemlig ikke så meget at skulle have sagt, dengang i 1658. Svenskerne havde besat København og sat stop for de udenlandske handelsskibe. Det var derfor, Holland havde sendt sin flåde herop, under Lieutenant-Admiral Jan van Wassenaer. Det handlede ganske enkelt om at beskytte de hollandske handelsinteresser, og her kommer blandt andet krigsskibet “Halve Maan” ind (midt) i billedet.

Kunstneren var selv tilstede, så det sort-hvide maleri er faktisk en øjenvidneskildring af begivenhederne. Holland vandt en stor sejr, og resultatet blev at de svenske tropper måtte opgive belejringen af København, og den vigtige handelsrute gennem sundet var atter open for business.

Og her sad vi så fra Danmark, Tyskland, Belgien, Tjekkiet, Rumænien, Portugal, Italien og Storbritannien og forberedte os på næste års Grand Prix i intern europæisk kommunikation.

Fra museumsbutikken havde Steve skaffet kalendere med reproduktioner af maritime skilderier, som dem der hang omkring os i mødelokalet. Van der Veldes er desværre ikke udvalgt til The Sea Calendar 2012 – men jeg synes ikke I skal snydes for det smukke syn.

Souvenir #2

Foto: royalmint.com

Erindringsmønter var tidligere kun til pynt, på linje med medaller. Men så fik nogen den idé, at de kunne cirkulere sammen med de almindelige mønter. Og således fik vi her til lands 20-krone stykker med anderledes look.

Min kæreste har en lille blå fløjlspose med sådanne ‘erindrings-tyvere’, typisk udgivet i anledning af kongelige begivenheder. Dronning Margrethe & Prins Henriks sølvbryllup. Prins Joachims bryllup 18. november 1995. Der findes også en særlig udgave af vores gyldne tyver til markering af tusindåret 995-1995. Og i 2000 blev der slået en 20-krone med margueritter, da dronningen havde 60 års fødselsdag.
Den Kongelige Mønt har også lavet en særlig skibsmønt med motiv af fregatten Jylland, som er den største turistattraktion i Ebeltoft. Naturligvis en flot souvenir, – hvis man kan få fingre i den.

The Royal Mint har på samme måde ‘leget’ med deres 2£ mønter. Men i England er man meget mere serviceminded overfor dem der gerne vil have en mønt med hjem som souvenir. Der er en markant forskel på engelsk og dansk kultur:

Hvor Nationalbankens hjemmeside er tør og kedelig, med numismatiske oplysninger og politisk korrekte betragtninger omkring det monetære system – er The Royal Mint hjemmesiden helt anderledes; Her er smil og historie i højsædet, og det lykkes uden problemer at kombinere reklamens virkemidler med seriøsiteten omkring britternes betalingsmidler.

Henrik og jeg var inviteret til London af FEIEA, som danske repræsentanter for intern kommunikation – og vores engelske værter forærede os en særlig velvalgt souvenir:
En two pounds mønt, slået i anledning af at det netop her i 2011 er 400 år siden Kong James’ Bibel på engelsk så dagens lys. Kan det være mere kommunikativt?
– In the beginning was the Word…

2£ mønten ligger i en flot og sikker indpakning, med en lille Milestones tidstabel, numismatiske specifikationer og et foto af King James Bible. 12 g superior quality coin in mint condition, 400th anniversary of publication.

Englænderne synes at være i en liga for sig selv, når det gælder souvenirs. Til gengæld er danskerne helt fremme, når det gælder de bedste personaleblade og intranet i Europa. Hele seks danske bidrag blev præmieret ved den storslåede galla på The Landmark Hotel.

Souvenir #1

En autentisk bordskåner fra en engelsk pub! Det lyder måske underligt i forhold til de typiske souvenirs til amagerhylden. Men den er jo smuk, med sit pudsige motiv og kunstige patina.

Og så er den samtidig en påmindelse om det let bizarre engelske køkken, og spøjse ord i britternes sprog. “Bangers and Mash” er næsten ikke til at oversætte. På dansk kunne vi måske sige “Børger i Mos”, men det lyder forkert, og ligner ikke noget man umiddelbart får lyst til at sætte tænderne i.

Men på engelsk lyder det bare helt rigtigt. Lige præcis dét der sammen med en pint English Pale Ale skal indtages på den lokale pub efter en hård dag på fabrikken. Med lidt farve og en sjov tallerken går budskabet rent ind.

Den skal op på hylden og minde mig om den dag, Henrik og jeg fik fastfood på The Auctioneer, få hundrede meter fra vores 4-stjernede hotel, Novotel Greenwich.

Souvenirs

Foto: Fran Gambín, Spanien

Souvenir er oprindeligt et fransk ord. Afledt af se souvenir, som betyder ‘huske’. Altså et godt ord til ting man tager med sig hjem som minde om et bestemt sted eller situation, ofte i forbindelse med en udlandsrejse.

Har du været i Paris, er du sandsynligvis kommet hjem med en nøglering med en lille figur af Eiffeltårnet, og har du været i København, ejer du nok også en lille sten med den lille havfrue på. Det er lige så oplagt som en schweizerkniv fra Zürich. – Men hvad har du med hjem fra London?

Det kan man ikke sige på forhånd. Englænderne lægger en særlig kreativitet for dagen, når det gælder souvenirs (eller reklamer i det hele taget). Du skal ikke regne med en lille Trafalgarløve i snor, det er simpelthen for tamt!

Al respekt for den franske ingeniør og arkitekt Eiffel og den dansk-islandske billedhugger Eriksen – men d’herrers værker er ikke ligefrem moderne, og som miniatureudgaver er de bestemt ikke de mest opfindsomme souvenirs.

Englændernes souvenirs får derimod lige et ekstra twist – selv den gamle traver “krus med hank og påtryk” kan de gøre sjov og anderledes. Du får ikke bare byens seværdigheder som blå dekoration på et hvidt krus. Det skal vel ikke bare bruges til at drikke the af, tænker de i London.

Det skal jo være en erindring om byens liv. Mind the gap – og straks popper situationen op i hovedet, hvor man hører stemmen i højtalerne på undergrundsstationen gentage lige præcis dén sætning i en uendelighed. Og så kan man jo også bruge koppen til at finde vej med.

Flere kreative engelske souvenirs i de næste blogs…