mandag den 30. april 2007

Tieklæder

Foto: Javier Ramos, Spanien


Tørklæder, kalder vi dem. Som om de muslimske kvinder med deres hovedbeklædning viser styrke? Vås! Tieklæder er en mere passende betegnelse, for det er det det handler om.

I dag på Nørrebro ser Jeremy og jeg en kvinde, dækket fra top til tå i kulsort klæde. Hun ser ud som skurken fra Walt Disneys tegneserier, den slemme Sorte Slyngel – bortset fra øjnene. De er ikke synlige hos denne kvinde. Kun barnevognens placering afslører hvad der er for og bag på det formummede menneske.

Jeg synes at folk må klæde sig som de har lyst, men jeg fatter ikke at nogle kvinder i dén grad indordner sig tieklædets begrænsninger.

I Tyrkiet går landets førstedame med tørklæde, og kan dermed ikke deltage i visse officielle begivenheder. For tyrkerne har forbudt tieklædet i mange offentlige sammenhænge.

I nabolandet Iran bliver kvinder derimod arresteret hvis de viser mere hår end politiet tillader. Selvom perserne er blandt de smukkeste og venligste mennesker i verden.

I Danmark får vi, måske, efter næste valg, en MFer med tieklæde på tingets talerstol. Hvad vil hun sige om ligestilling, frihed og demokrati – med det slør?

Og hvad tænkte kvinden Celia, da Javier Ramos fotograferede hende? Det er ikke til at sige, men billedet har fået titlen "Looking for future"

søndag den 29. april 2007

En af mange






DR nyheder fortæller på nettet, at der er over 70 millioner weblogs på verdensvævet. Og Trine-Maria Kristensen fra rådgivningsfirmaet Social Square har lavet en liste med danske virksomheder som er redet med på blogbølgen.

Clips.dk er en af dem. Men på en lidt skæv måde: Jeg opretter mig som Lazyclip på Mingler.dk den 1. januar i år, da jeg har hverken ork eller lyst til bureauet. Jeg er doven, smådeprimeret og ikke helt klar på hvad jeg vil. Og så begynder jeg at skrive dagb(l)og.

Jeg gider egentlig ikke firmaet, men tager trods alt navn efter det - og min ugidelighed - og linker til hjemmesiden. For jeg er pokkers stolt af idéen og teksten her .

Efter et stykke tid ser jeg at der er mange inde og læse min blog, og Jan på bureauet kan fortælle, at søgningen på www.clips.dk er steget markant. Mange af de nye hits kommer ind via Mingler. Det ser sågar ud til at give nye kunder! Min lyst og ork kommer tilbage.

Men det har ikke været min mening at brande firmaet med min blog. Jeg skriver jo om alt muligt andet end Clips.dk. Undtaget lige i dag, hvor jeg har fundet sådan et flot og farverigt foto af Meral Akbulut fra Tyrkiet.

lørdag den 28. april 2007

Optaget






På vej til Dansk Forfatterforenings generalforsamling ser jeg en cyklist foran mig tabe etellerandet.

– Hey, du tabte noget!, råber jeg, men han er væk. Så jeg samler det op, og kommer det i lommen. Og fortsætter til Christianshavn, hvor generalforsamlingen finder sted.

Den fine forening har til huse i Strandgade 6, hvor Tordenskjold har boet i 1700-tallet. Hans ånd hviler over stedet – og mødet forløber i god ro og orden.

I pausen, og under den efterfølgende middag, får jeg snakket med nogle af mine nye kolleger. Folk som Kåre Bluitgen , Janne Hejgaard , Sven Skovmand  – der alle har mange udgivelser på samvittigheden. Selv har jeg kun lige akkurat opfyldt optagelseskriteriet: At man skal have udgivet mindst én bog på et anerkendt forlag.

Forfatteren Jens Mathiesen er så venlig at købe et eksemplar af min bog. I øvrigt er han oprindelig læge, og kan bekræfte mig i, at posen jeg har ‘optaget’ på vejen er et engangssæt til en stiknarkoman. Jeg tror jeg afleverer det på Mændenes hjem.

fredag den 27. april 2007

Figurtekst

Foto: John Evans, Storbritannien





Hvad laver jeg om et år? Tegner jeg, eller skriver jeg? Hvilken kurs skal jeg tage?

Well, når jeg nu tænker fremad, prøver jeg først at tænke bagud. Hvad er der sket indtil nu. Er der nogen pejlemærker at hente fra den tid der er gået?

Der er engang, jeg af og til tænker tilbage på med forvirring: Jeg har en aften sneget mig ind til croquistegning på Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Jeg er ikke elev på skolen, men kender nogle af dem der går der. Desuden har jeg et stykke chokolade med til modellen.

Hun er en fremragende model. Holder stillingerne uden at røre sig det mindste, også de lange fem- og timinutters. Og så har hun gode former. Hun har stået model for kunstmalerne det meste af dagen.

Jeg tegner meget koncentreret. Kigger på hende i små intervaller. Tegner, ser op, tegner igen, ser op igen, skitser videre. Men da jeg næste gang ser op, er hun væk! – Pyt, tænker jeg, og tegner videre. Jeg kan godt huske hvordan hun stod… Men modellen er jo besvimet! Og her sidder jeg og tegner videre! Alt for dybt koncentreret om min croquistegning.

Nogle af de andre kommer hende til undsætning. Hun kommer til bevidsthed igen. Undskylder gudhjælpeme. Hun er jo faldet sammen som et resultat af for mange terpentindampe, og så har hun nok stået en anelse forkert og fået for lidt blod til hovedet.

Men hvordan kunne jeg være så fordybet, at jeg i første omgang overså situationen? Det er jo grotesk…

Jeg er heldigvis bedre til at registrere hvad der sker omkring mig, når jeg skriver. Så det er nok det jeg skal. Jeg sidder jo heller ikke og tegner sådan en træmand, som John Evans  har knipset. Nu inspirerer figuren mere til tekst. Tegneblokken er skiftet ud med en skriveblog.

torsdag den 26. april 2007

Fri som fuglen

 
Foto: Christophe Libert, Frankrig


Jeg har meldt mig ud af både fagforening og arbejdsløshedskasse. Om det er klogt, vil tiden vise. Men jeg har det godt med det.

I næsten to år har jeg suttet på reglerne om selvstændig bibeskæftigelse med supplerende dagpenge. Og det er grænsen for hvor længe det trick kan køre.

Valget har stået mellem at skaffe mig af med mine anparter i Clips.dk , og så fortsætte som jobsøger og udfylde dagpengekort. – Eller beholde mit skrivebord med udsigt over Vesterbro Torv, og så krydse fingre for fremtidige indtægter som forfatter og tekstmand.

Mit valg betyder samtidig at jeg bør udfylde en blanket AR 252. Det handler om tilbagebetaling af allerede indbetalt efterlønsbidrag. Små 35 kilo penge kan søges overført til min kapitalpension. Sådan en konto har jeg, fordi den var smart at oprette i forbindelse med kartoffelkuren. Man kunne dengang selv vælge om man ville betale en heftig forbrugsafgift til staten, eller til sin egen konto.

Takket være boomet i friværdierne kan jeg holde den gående uden indtægter i nogle år. Min lejlighed på anden sal ligner til forveksling den på fjerde, som går for over 3 mille.

Så nu er jeg fri som fuglen. En fugl som samtidig er lidt urolig og spændt. Det tegner godt for mine kreative udfoldelser.

Tænker lidt på en stærk film jeg så for mange år siden: Jonathan Livingston Seagull .

Free-wheeling Wilson basker med vingerne.

onsdag den 25. april 2007

Hår

Foto: Caroline Hoos, Tyskland





Næsten hver uge besøger jeg en god Mingler veninde, og over en kande hjemmelavet kaffe og nogle cookies får vi en god snak. Denne gang med afsæt i hår.

Min veninde er faktisk ret habil udi frisørfaget, men mest på hobbybasis. Hun klipper i en god sags tjeneste, for mindrebemidlede her på Vesterbro.

Selv bliver jeg klippet hos en tyrkisk frisør på Istedgade. Mit hår er normalt, og vokser med cirka en centimeter om måneden, lidt afhængigt af hvor på hovedet det sidder. Så mon ikke jeg bliver klippet 3-4 gange årligt? Jeg tror det.

Der er instant coffee med i prisen, og tyrkeren er ferm til sin metier. Nogle mennesker plaprer løs, mens saks, kam og trimmer er igang. Og en dygtig frisør snakker med, når kunden tager initiativet. Selv er jeg ikke særlig snakkesalig, men det er nu alligevel hyggeligt at blive klippet i den lille salon på Istedgade.

Der hvor frisøren kommer fra, går kvinder med tørklæde. Det er egentlig synd, for især kvinders hår kan være utrolig smukt. Som det idag, der sidder på Caroline  fra Dresden.

tirsdag den 24. april 2007

Sort start

Foto:  Veronica Giorgetti, Italien


Hvordan er livet begyndt? Startede det virkelig som der står i Biblen: At Gud sagde: Der blive lys! – og så opstod mennesker og dyr om fredagen?

Eller kom livet snigende mens alt endnu var nat? Var de første levende væsener allerede i vigør, allerede inden Gud kom og gjorde den halve nat til dag?

Begynder alting med noget der er sort eller hvidt ?

I skolen har jeg lært at uden sol, intet liv. Fotosyntesen kører kun når den store gasgigant har blus på. Men siden har man jo opdaget arter der lever hele deres liv i totalt mørke. Der er havdyr under så meget vand, at lyset aldrig når ned til dem.

Livet er i hvert fald ikke bare kommet af det blå. Det bliver det først i rummet mellem lys og mørke.