Viser opslag med etiketten klip. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten klip. Vis alle opslag

fredag den 16. januar 2009

Hår på gulvet



Som om mit hoved var en krystalkugle, ser hun mig i håret og siger: – Det er næsten fire måneder siden, jeg sidst har klippet dig.

Det passer, og langt er det blevet. Derfor er jeg i audiens hos Daniella denne formiddag, hvor lidt solstrejf finder ind i lejligheden. Jeg har brugt formiddagen på at bage et olivenbrød, og det harmonerer fint med frisøsens håndlavede mocca.

Et Daniella klip starter med en kaffepause, hvor vi vender verdenssituationen, inden vi så går til den alvorlige side af sagen; mit hårs møde med instrumenterne i skuldertasken.

Den tyrkiske herrefrisør på Istedgade kan klippe mig meget hurtigere, og uden så meget snak. Men jeg holder af det rolige tempo hos Daniella, og vores gode samtaler imens.

Bagefter sætter hun stolen hen til spisebordet igen, og mine totter kan fejes op fra gulvet. Ingen stress, ingen grå hår, kun glæden ved i ro og mag at se et smukt resultat i spejlet.

Tak skal ud ha’, Daniella

onsdag den 24. september 2008

Daniella klip



Mine hår falder for saksen og dumper i små fugtige totter ned på den smukke kvinde på forklædet, inden de triller videre ned på trægulvet i Daniellas lejlighed. Det er dejligt at blive klippet, og det er også tiltrængt.

Daniella har arsenalet af sakse, kamme og klemmer på deres pladser i sin mørke skuldertaske, parat til brug lige fra hoften.

Jeg sidder pænt stille og kigger ned på det specielle blå frisør-forklæde med illustrationen af den smukke kvinde. Og ta’r hende med mobil kameraet, så hun kan komme lidt ud i bloggosfæren.

Imens vådter Daniella mit hår lidt ekstra med sin fikse vandforstøver og griber til effilersaksen. Hun er omhyggelig og præcis, mens vi snakker om Avisklubben og turen til London på fredag.

– Det’ sgu pænt,
siger Daniella tilfreds, som en kompliment til os begge. Og så er det tid til kaffe og sigtebrød fra Enghave bageren.

fredag den 17. august 2007

Lige fra hoften






Hele hendes arsenal af sakse, kamme og hårklemmer er der plads til i skuldertasken. For Daniella klipper folk uden det spejl og tilhørende aflægningsplads, som der normalt er i en frisørsalon.

Jeg bliver klippet siddende på en stol i Daniellas stue på 2. sal. Etageklip, hedder det vel så. Og kvinden med højeste rang i Avisklubben er rigtig ferm med sit frisørgrej.

Imens der klippes, drikker jeg endnu en kop af Daniellas gode håndlavede kaffe. Hun fortæller at denne klipning faktisk er en opvarmning til et arrangement, hvor hun skal være frisør ved et velgørenhedsarrangement for kræftsyge børn i Ronald McDonald Hus.

Daniella er ikke uddannet frisør, men både grejet og rutinen er ikke til at tage fejl af. Hun klipper både mænd og kvinder. Engang syntes hun mænd var vanskelige at klippe, men nu er alle – unge som gamle – lige nemme. Og Daniella møder alle slags mennesker – og hår – når hun tilbyder sig som frisør i Sidegadeprojektet i Saxogade.

Jo, Daniella skyder ikke kun med skarpt i diskussionsgrupperne her på Mingler. Hun klipper også fra hoften. Og resultatet af hendes indsats på mit hoved er helt i top.

Tak, Daniella.

onsdag den 25. april 2007

Hår

Foto: Caroline Hoos, Tyskland





Næsten hver uge besøger jeg en god Mingler veninde, og over en kande hjemmelavet kaffe og nogle cookies får vi en god snak. Denne gang med afsæt i hår.

Min veninde er faktisk ret habil udi frisørfaget, men mest på hobbybasis. Hun klipper i en god sags tjeneste, for mindrebemidlede her på Vesterbro.

Selv bliver jeg klippet hos en tyrkisk frisør på Istedgade. Mit hår er normalt, og vokser med cirka en centimeter om måneden, lidt afhængigt af hvor på hovedet det sidder. Så mon ikke jeg bliver klippet 3-4 gange årligt? Jeg tror det.

Der er instant coffee med i prisen, og tyrkeren er ferm til sin metier. Nogle mennesker plaprer løs, mens saks, kam og trimmer er igang. Og en dygtig frisør snakker med, når kunden tager initiativet. Selv er jeg ikke særlig snakkesalig, men det er nu alligevel hyggeligt at blive klippet i den lille salon på Istedgade.

Der hvor frisøren kommer fra, går kvinder med tørklæde. Det er egentlig synd, for især kvinders hår kan være utrolig smukt. Som det idag, der sidder på Caroline  fra Dresden.