Glådle op

Foto: Karsten Hamre, Norge

Vi har været til en fantastisk fest. Ja, den var faktisk bedre end det: Den var ikk’ så ringe!

Det var på Rønnes Hotel, hvor Helle & Niels-Erik fejrede sølvbryllup og 50 års fødselsdage. Næsten 100 gæster var inviteret, og der var også blevet plads til folk nedenfra, dvs. søndenfjords. De er bestemt ikke smålige, deroppe ved Fjerritslev.

Festen var på alle måder udover det sædvanlige. Det kulinariske niveau lå højt hævet over det forventelige. Aldrig har jeg fået så skønne fiskeforretter, og i så overdådige mængder. Allerede dér var jeg mæt, og kunne kun nippe af hovedretterne, ostebordet og de mange desserter. Vores glas blev hele tiden fyldt op, og musikken lå klasser over det normale suppe, steg og is halløj.

Da festen sluttede med en hotdog langt ud på natten, rejste alle sig og dannede en tæt rundkreds ved med krydsede arme at holde hinanden i hånden. Og så sang vi en fællessang, som jeg vel egentlig kun kendte titlen og melodien til. Men en ægte nordjyde kan i hvert fald hele første vers, hvis ikke alle fyrre linjer, sådan som Jeppe Aakjær forfattede dem i starten af forrige århundrede.

Skuld gammel venskab rejn forgo 
og stryges fræ wor mind? 
Skuld gammel venskab rejn forgo 
med dem daw så læng, læng sind? 
   Di skjønne ungdomsdaw, å ja, 
   de daw så svær å find! 
   Vi'el løwt wor kop så glådle op 
   for dem daw så læng, læng sind! 

Det er en uforlignelig sang, skrevet på grundlag af den gamle skotske folkesang Auld Lang Syne. Jeppe Aakjærs tekst er slet ikke mærket af de over hundrede år den har på bagen. Der er stadig masser af fed nostalgi og sammenhængskraft i sangen – men hvad betyder det egentlig at løfte sin kop så glådle op?

De originale vers af Robert Burns fra 1788 giver ikke noget klart svar. Og googler man, giver det kun links tilbage til netop Jeppe Aakjærs omkvæd. Selv Sproget.dk vil ikke kendes ved glådle, som jeg tænker er kommet af glød og glædestårer.

Måske er det bare umuligt at oversætte det jyske ord til nudansk? – Kanske tonen i billedet fra Skagerak er det nærmeste man kommer betydningen af “Glådle op”…

Grænsebom

Foto: Benjamin FL, Tyskland

Søren Pind og Pia Kjærsgaard dømmer Marlene Wind ude. Hun er færdig, siger Dansk Folkepartis leder. Men er hun nu også det?

Marlene Wind er EU ekspert og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Og så er hun en god formidler af sit stof. Det er derfor, medierne bruger hende i den verserende sag om grænsekontrol.

Marlene Wind har blandt andet peget på, at der er stor forskel på den engelske og den danske udgave af den grænseaftale, der er indgået mellem regeringen og DF. I den engelske version til EU-komissionen siger man, at det blot drejer sig om lidt harmløs toldkontrol i ny og næ, men i den danske er der skitser over helt nye anlægsarbejder ved grænseovergangene.

Der bliver båse til bilisterne, som bliver nødt til at bremse helt op og køre zig-zag, inden de kan fortsætte ind på dansk territorium. Regeringen taler altså med to tunger. Selv Jyllands-Posten fastslår dette faktum.

Danmarks Radio og TV2 vil naturligvis ignorere Pia & Pinds udfald mod Marlene Wind. At hendes analyser ikke behager magteliten, er sådan set kun et plus. Hun skal blot blive endnu mere konkret og udlægge for seerne, hvorfor DF grænseaftalen karambolerer med Schengen-samarbejdet, og hvorfor den gør vores naboer så vrede.

Iøvrigt ved jeg noget, som Pia Kjærsgaard nok ikke er klar over: Den gode gamle dannebrogsfarvede grænsebom er stadig i brug! Den er genbrugt som bænk, hvorpå enhver unionsborger helt ukontrolleret kan sidde og nyde det sønderjyske landskab.

100 kilometer

Foto: Vassilis Kokkinidis, Grækenland

Hvad tænker min lillebror på?!

Hvad ryger gennem knolden, mens den ene fod placeres foran den anden, i ét væk? – Så lidt som muligt, tror jeg.

Her er hvad jeg tror brormand har tænkt efter den første kilometer:
– Nå, dét var dén. Nu er der kun 99 tilbage…

Og sådan har han langsomt talt ned, indtil han har rundet nullet og træt kunne få en tår vand, smide løbeskoene og pleje fusserne ovenpå strabadserne.

Tænk at nogen frivilligt løber mere end et dobbelt marathon. Mig kunne det aldrig falde ind at løbe så langt, og da slet ikke for bare at gøre det.

Men dér er min lillebror og jeg forskellige. Jeg kommer aldrig til at løbe hundrede kilometer. Men Thomas Wilson har gjort det her i Pinsen, og på Facebook skrevet:

Det var så den løbetur på 100 km i tiden 9 timer og 52 minutter.

Ingen misforståelse

Foto: Edmondo Dantes, Italien

Vi misforstår intet, Danmark, siger EU-Kommissionens talskvinde, Pia Ahrenkilde. "En permanent og systematisk toldkontrol er ikke tilladt".

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er selv skyld i den massive kritik fra ind- og udland, når regeringen står ved den aftale om øget grænsekontrol der er indgået med Dansk Folkeparti.

Han taler med to kattetunger: Til EU, DI og journalisterne siger han, at Danmark hverken indfører paskontrol eller politikontrol. Men Pia Kjærsgaard har han bildt ind, at grænsen bliver som dengang Christian 10 red over den på sin (vistnok ikke helt) hvide hest.

For høvled, Lars! – Du er ved at genopføre de bygninger, som blev revet ned dengang vi gik ind i Schengen-samarbejdet. Men vi rev dem jo ned, fordi vi ikke længere ville have noget at bruge dem til, ikk’?

Jeg kan katteme godt forstå, at din aftale om grænsekontrol vakler.

Spansk tår

Foto: Ryan Opaz, Spanien

Hjemme igen. Regntunge skyer. Propper for ørerne.

I morges nåede vi lufthavnen i Malaga lige tids nok til at smide bilen, checke bagagen ind og komme med flyet til mellemlandingen i Bruxelles. Og nu sidder vi med fødderne oppe hjemme i sofahjørnet.

Det er noget af et antiklima(x)

Vi savner den spanske sol. Men heldigvis har vi taget noget af den med os hjem. En frisk, lys, andalusisk sherry, som gør sig godt i de langstilkede krystalglas fra Prag.

På den måde kan ferien strække sig lidt længere. Få lidt elastik inden den slutter helt.

Spansk nys

Foto: Binalogue, The Coca-Cola Company

Solen i Spanien er dejlig varm. Men pas på aircondition! Kombineret med tyndt lagen og uldent tæppe om natten, kan det resultere i en slem sommerforkølelse.

Kæresten har taget nogle sugetabletter med, som faktisk lindrer lidt, og i hvert fald smager af lakrids. Det er nu dejligt at være sammen med en kvinde, der tænker på alt.

Jeg vil nu gerne eksperimentere lidt og har rejst mig fra sengen. Der er alkohol i baren, og tjeneren lystrer mit vink om en helsebringende drink, den internationalt anerkendte sundhedsdrik, Gin & Tonic.

Ja, lidt sandhed er der faktisk i det udsagn. G+T blev “opfundet” mens Indien var engelsk koloni, og malariaen drænede mange af briterne for kræfter. Dengang var kinin det stærkeste svar på tropesygdommen, og det stof er tilstede i tonicvand. For smagens skyld tilførte man spiritus, hvis oprindelse går tilbage til en persisk læge. Voila, så var “trylledrikken” på plads. Doctor’s Order, so to speak…

Her doserer man selv sin medicin. Man får et rent glas med isterninger og gin, en halv skive citron oveni, samt en lille flaske tonic water on the side. Så er det bare at gå igang…

Der er endda et fint Ø på etiketten, hvis lidt hjemve skulle melde sig. Det er dog ikke tilfældet. Tøserne slikker sol ved poolen, knægten læser tegneserier og himlen er fuldstændig skyfri.

Med hensyn til forkølelsen, så kan jeg klart mærke en bedring. Eller i hvert fald en nørdet, tåget tilstand, der peger i retning af dobbelt dosis.

Spansk tyr

Foto: Ibon san Martin, Spanien

Tidligt om morgenen ligner det bare en mellemlanding i Bruxelles, inden ferien for alvor vil begynde i Malaga. Men efter halvanden time sidder vi stadig i flysæderne i Københavns Lufthavn, hvor Brussels Airlines har problemer med et instrument i cockpittet der ikke virker, og en flymekaniker som sidder fast i morgentrafikken. Det ender med cancelled, og vi må forlade flyet igen og få vores baggage tilbage. De ansatte i billetkontoret får en dårlig dag på jobbet, hvor over hundrede utilfredse passagerer skal ombookes til andre fly. Vi får nye boarding cards der fortæller vi skal med Cimber Air til Barcelona, og derfra videre med Spanair.

Sådan noget rod tager tid og kræfter. Hvad med dit og dat? Venten og usikkerhed om rettigheder – men så er det godt at kende EU hjemmesiden om Your passenger rigths at hand.

Vi går til transfer-centeret og får udleveret 80 kr. vouchers der kan bruges til morgenmad. For det beløb kan man få en sandwich og en tør kop kaffe, hvis man selv spæder til med lidt mønt. Hvorfor skal al ting egentlig være så dyrt i en taxfree zone?

Vi ankommer dog til Malaga inden solen går ned, men bagagen kom ikke med fra Barcelona. Levering pr. bud næste dags afternoon på Grangefield Oasis Hotel Mijas, som vi kun finder frem til, fordi kæresten har gps på sin elskede iPhone. Bilen, som Hertz giver os nøglen til, er en sort Ford Astra, som jeg køber full insurance til for cirka ekstra 500 kr. Så uheldige som vi har været med rejsen so far, føles det som en god idé.

Check-in på nul komma fem, middag i restauranten, og tolv timers tiltrængt søvn.

Men nu er vi her, og vejret er dejligt. Vamos a la Playa betyder at vi tager til stranden, hvor rester fra et stenbrud er brugt på en mole, hvor en spanier fisker og vi nyder de meget store bølgers brusen. Naja finder en knivmuslingeskal og Jeremy er tæt på at fange en lille krabbe, som søger føde på en stor marmorblok. Og Cathrine samler smukke sten i sin t-shirt.

Oppe på et bjerg står nationaldyret i sort silhuet, og fjerner enhver tvivl om, at vi er i Spanien. Vi finder en café i gadebilledet og får øl, tapas, is og sodavander.

Der er gratis parkering under supermarkedet, hvor kæresten fylder en indkøbsvogn med alskens lækkerier, vi kan nyde om aftenen.

Frugt og grønt er billigt, og i overstørrelse. En halvkilos tomat, og peberfrugter så store og smukke, at man næsten ikke nænner at spise dem.

Vin er også billigt. Naja finder en spansk rødvin, Sangre de Toro. "Den med tyren", gætter vi på det betyder. Det er lige os.