Lillebror i fjernsynet

Foto: Sanja Gjenero, Kroatien

I dag har Thomas fødselsdag. Han bliver 45 år. Han er bomstærk og løber et marathon på tre timer og nogle minutter. Og så er han tilmed temmelig intelligent. Så selvom han er min lillebror, stryger jeg hurtigt forstavelsen lille-

Min anden lillebror hedder Stephen, og han er også større og stærkere end mig. Engang kom jeg til at sidde midt mellem mine to (små)brødre til en familiefest. De tog begge et fast greb i hver sin arm – og så sagde Thomas: Skal vi se hvem der får ønskebenet?

Thomas er en god fortæller, og det sidste halve år har han af og til været i hovedstaden for at være til optagelser i DR Byen. Det er blevet til en serie fyndige og morsomme programmer med titlen Hjælp, min kone er skidesur.

Ham den høje knallert med kort hår, overskæg og stor næse… - det er min bror. Håber der kommer nogle gode guldkorn på DR2 om lidt, kl. 22 og en halv time frem.

Et fiktivt sted

Foto: Ivan Prole, Serbien

Fiktivt sted på seks bogstaver. Begynder med A og slutter på Y.

Garntrisse og jeg holder meget af krydsordsopgaver. Dem i ugebladet Søndag ligger fint til os. Så ligger vi sammen i sengelampens skær og løser den ene efter den anden, både nemme og svære. Med kuglepen, selvfølgelig. Blyant er for tvivlere.

Men der er en krydsogtværs, som jeg mener er udenfor kategori. Danmarks Sværeste. Den er faktisk for svær. Jeg vil helst springe den over, men Garntrisse elsker udfordringer: Vi kan godt. Du er så dygtig. Siger hun.

Men altså, den her kan vi (heller) ikke knække. Vi har dog fundet nøgleordet, så teknisk set har vi måske alligevel klaret den. Men fiktivt sted på seks bogstaver forbliver en gåde.

Jeg tvivler mange blyanter på, om vi nogensinde får løst en Danmarks Sværeste. Det bliver i så fald næppe den fra uge 42 år 2007.

Fiktivt sted… Der er ingen hjælp at hente i den gamle gule paperback Samlerens krydsordsleksikon del 1. Men måske den bærbare kan grave noget frem på internettet? Google Map ligger måske inde med svaret?

Som gammel korttegner ved jeg at ikke alt er kortlagt. Og at ikke alt der er kortlagt findes i virkeligheden. Fejl kan forekomme. På en måde hører de med.

Hyggelig uhygge

Halloween ligner mest af alt et billigt amerikanertrick. Som går ud på, at nogle forretningsfolk skal tjene endnu en røvfuld penge. Det er jo forskrækkeligt hvor meget butikkerne får almindelige mennesker til at betale for alt det gyselige tingeltangel.

Men ungerne elsker det. Og indrømmet – det var en fornøjelse at se sminkøren i arbejde på gaden i Solrød Centeret i går. Her stod børn og voksne i kø for at blive majet ud til den store spøgelses- og græskarnat, gratis og professionelt.

Drengen lyste op i et gigant smil da han så det færdige resultat med teaterblod og hele baduljen.

Æbler til ungerne

Foto: Daniel Wildman, Storbritannien

Skal børn på bare 10 - 11 år have deres egen computer?

Jeg mener i hvert fald, at voksne skal have en, og så er der ingen vej udenom – hvis de voksne skal have deres i fred.

Så nu har vi hentet et par gode bærbare hos computervennen Erik Skovgaard:

• En secondhand sølvfarvet 15 tommers Powerbook med 2 giga ram og 100 ditto på harddisken. Og en sjov sortbroget webcam ko med USB-stik i halen. Det er nu Jeremys Apple computer, så han er glad.

• En hvid MacBook, brugt, men nystrøget, med både AirPort og webcam. Den er nu Najas. Så er hun også glad.

Najas Apple computer er næsten samme model som min egen. Min egen. Jeg behøver slet ikke at spørge om lov til at komme til tasterne.

Godt jeg sagde ok til at købe de tos to æble computere.

Gratis internet forbindelse

Foto: Maddy Shernock, USA

Verdensvævet er for alle. Så hvorfor skal det egentlig koste noget at være på? Giver det mere sikkerhed?

I lufthavne skal man frem med sit kreditkort før der er hul igennem, og sådan er det også på mange hoteller.

Jeg synes adgangen til internettet bør være lige så indlysende som adgangen til rent drikkevand. Og det skal vel ikke koste noget, vil jeg mene.

Derfor er det lige min kop the at jeg idag har fundet ud af at der er noget som hedder Gratis Danmark. Min MacBook fandt af sig selv den trådløse forbindelse i S-toget, og jeg kunne umiddelbart koble mig på.

Jeg har nu oprettet og aktiveret en "konto", og dermed fået en endnu bedre forbindelse, som der kan surfes på i alle zoner. Og jeg skal ikke af med penge.

Det synes jeg er en applaus værd. Så klap-klap til foretagendet med helt enkelt netværk i S-togene. Logoet er en papirflyver. Hvorfor bliver man så tit bedt om at folde den af papir fra Nationalbanken?

Reklamebryster

I billboard størrelse – så skulle man tro min opmærksomhed var fanget. Men på dette tidspunkt i Ljubljana var jeg faktisk mere sulten end brystinteresseret, så hvis ikke pizza reklamen ved siden af havde været der, havde jeg garanteret overset dem…

Men smukke er de jo. Jeg har tænkt på, om de reklamerer for en bodyshampo, men det illustrative vedhæng på brystet til højre bringer mig i tvivl. Budskabet er nok bare, at bryster er dejlige.

Med oliven, pepperoni, ananas og oregano, tak.

Hilsen til en buschauffør

Der kører en kampagne på www.buschauffor.dk. Hvis ellers sitet er gearet til din browser, er der billeder og smil sendt til chaufførerne på mobilen.

Der er tilsyneladende folk som følger opfordringen: Send os en sms eller en mms med dine gode øjeblikke. Det kan være alt fra chaufføren, der venter på at få alle med, til en lun bemærkning i mikrofonen. Ja, sågar en lille sang i højtaleren. Den slags der spreder solskin på en regnvejrsdag. (citat fra selskabets lille reklamefolder)

Jeg nøjes nu med en blog, selv om der med en sms til 1204 er mulighed for at vinde et 10-turs klippekort. Og min hilsen går til en chauffør på 600S.

Naja og jeg så bussen køre fra stoppestedet, og ærgrede os over så at skulle stå og surmule i Roskilde laaang tid til næste bus. Men chaufføren stoppede op midt på vejen og åbnede dørene så vi alligevel kunne komme med. Tusind tak for det :-)

Det er sikkert imod selskabets retningslinjer, og en trussel mod køreplanen at gøre sådan noget, men han kunne jo godt regne ud at vi bare gerne ville hurtigt hjem sådan en råkold aften.

Iøvrigt er jeg ikke vild med idéen om at smile-kvittere hvis chaufføren blotter sin X-factor og bryder ud i sang, for måske at komme i top-ti på sin arbejdsgivers hjemmeside.

Forstå mig ret – hvis en buschauffør har lyst til at være lidt lyrisk i sin meddelelse om at næste stop er sygehuset, så ok med mig. Men jeg tror det vil virke lidt weird.

Egentlig vil jeg helst have en helt almindelig busoplevelse. Jeg stiger på, og stikker mit kort i stempelmaskinen. Og så må der gerne være en vinduesplads. Chaufføren behøver ikke sige noget. Han eller hun skal bare være ædru og køre som planlagt. Det er da fint med smil og veloplagthed, men det er nu ikke noget must for mig.

Jeg ved exactly hvor jeg skal hen. Buschaufføren ved kun, hvor bussen skal hen, og at jeg har stemplet og skal med et stykke af vejen. Længere er dén ikke.

Men tak til enhver chauffør, der gerne venter lidt for at få et par ekstra passagerer med. Inde i København C kan det være lidt ligemeget, for næste bus kommer typisk nogle minutter efter. Men herude, hvor der er højt til himlen, er der sgi langt mellem busserne.