fredag den 29. april 2011

Dvælebillede

Foto: Constantin Jurcut, Storbritannien

Dagen i dag calls for more than a Carlsberg. Folket vil have Asti, festligt skrud, og et smukt syn. Og jeg har fundet et rigtig fint royalty free foto. Så kan alle løse billet til særkørsel med en vaskeægte London Transport dobbeltdækker.

Dobbeltdækning er der i høj grad også på de danske tv-stationer. Jes Dorph har lige afbrudt sig selv for at give plads til TV 2 Nyhederne. Men bare rolig: Også her er der direkte billeder fra den britiske hovedstad. Der er bare ikke noget vigtigere at rapportere om i dag.

onsdag den 27. april 2011

Byens borgere


Vidste du … at Københavns Politi i årene 1890 - 1923 førte registerblade på alle byens borgere over 14 år? Og at hele molevitten nu er digitaliseret og lagt på nettet, så du gratis kan søge efter slægtninge, og se hvad politiet for hundrede år siden havde noteret: Navn, fødested, fødselsdato, beskæftigelse, ægtefælle, børn og bopæl.

Det har selvsagt været et møjsommeligt arbejde at scanne og indtaste de hundredår gamle oplysninger om hele hovedstadens befolkning. 400 frivillige har i 15 år været beskæftiget med digitaliseringen. Så nu er det bare at klikke ind på politiets registerblade og dykke ned i historien.

Registerbladene er næsten små kunstværker. Bemærk den tidstypiske typografi, designet og etatens smukke håndskrift, udført med penneskaft og sort blæk. Sjældent har jeg set mit efternavn kalligraferet så flot. Og det kan sagtens være at den dengang 21-årige tjenestepige fra Citadelsvej 7, st., Amalie Victoria Wilson er en af mine aner.

Det er mindst lige så sandsynligt, at jeg også er i familie med Alexandra Caroline Chr. Wilson. Hun har flyttet en del, og hendes stillingsbetegnelse er klar: Strygerske og Offentligt Fruentimmer. Det skriver man indtil 1906, hvorefter prostitution var ulovlig.

Der er 58 Wilson’er og 20 Filtenborg’er i arkivet. Min morfar står opført hele to gange. Station 1 og 3 har udfærdiget hvert deres registerblad på den unge student. Det ene sted er han opført som født i Askov, det andet i Ydskov. Jeg kan fortælle, at det rigtige fødested er Idskov i Nordjylland. Og så kan jeg blandt andet se, at morfar flyttede fra Smallegade 5 til Regensen i 1913.

Det er lidt sjovt at følge de to meget forskellige familier. Den ene slægt er mestendels præster og andre belæste dydsmønstre, den anden slægt er der noget mere ramasjang i – det er typer, der kæfter op, laver ballade og lever på kanten af samfundet. Krydsningen kommer i 1961, hvor letmatros Gilbert og præstedatter Linda får lille mig.

Det er jo næsten historien om nonnen og sømanden. At det unge par fandt hinanden, skyldes nok mine russiske aner. Havde studenten Mikkel Peter Vilhelm Søndergaard Filtenborg fundet sig en almindelig stille og rolig dansk kone, istedet for den smukke og viljestærke quinde fra Kaukasus, så var hans piger næppe blevet så nysgerrige.

Min moster Ebba har fornylig skrevet en bog om sin mor: Fra russisk adel til sønderjysk præstekone. Mere om den i en anden blog, når jeg har læst bogen færdig.

Men prøv at søge dine egne forfædre. Der skal nok være gevinst blandt de 1,3 millioner registerblade fra Københavns Politi.

søndag den 24. april 2011

Gulddyret er fyr og flamme

Foto: Alek von Felkerzam, Canada

Gulddragen spyr ild. Guldkalven bisser. Guldgrisen rejser børster.

Guld er hot. Guldprisen banker i vejret, skriver DR Nyheder, og fortæller det er fordi det er krisetider. Traditionelt er guld det man sætter sine penge i, når for eksempel dollaren falder.

Men er der da ikke også en anden historie bag det faktum, at guldet er steget til over det dobbelte på bare tre-fire år?!

Guld er da et vældig pænt metal, men det kan ikke rigtig bruges til noget, andet end at lave smykker af. Og selv det er det faktisk for blødt til. Det er ikke møntet til cirkulation i sin rene form, 24 karat.

Alligevel er det lige præcist rent, uforarbejdet guld, folk vil ha’. Smeltedigler verden over æder smykker en masse alene for råstoffets skyld. Gammelt guld bliver slagtet for at blive til nye, blanke og historieløse guldbarrer. Guldet bliver deformateret, mister hukommelsen og lægges død i pengebokse.

Forretninger som postalgold.dk, vitusguld.dk eller Nyfortuna.dk lokker med knitrende tusser der kvækker: “Dine gamle smykker er guld værd

Hvad de i virkeligheden siger er, at dine smykker KUN er guld værd.

Der er ingen værdi i det arbejde kunstneren engang har lagt mange tanker og timer i. Enhver gravering i guldet om tid, sted og anvendelse betyder ingenting. Det er fanme graverende – i betydningen slemt, pinligt og ubehageligt.

Guldfuglen flyver…

fredag den 22. april 2011

Søforklaring

Foto: Troels Jørgensen

Næsten alle påsketog kører til tiden, fortæller DSB og glæder sig over en tiltrængt succesoplevelse. Lad os håbe, det stadig kører for DSB når passagererne skal hjem igen.

Jeg var med kæresten og ungerne med et forsinket tog i fredags. Et forankørende godstog havde lidt motorvrøvl og futtede ikke helt så hurtigt fremad som planlagt. Det betød, at vi fik problemer med at nå vores forbindelsestog i Fredericia. Men togføreren tog sin mobil og charmerede sine kolleger til lige at vente på os et kvarter. Ellers havde vi stået og glanet på perronen en times tid.

Men andre DSB passagerer er blevet mere alvorligt forsinkede i påsketrafikken. Franella skulle til Samsø i mandags, og steg på morgentoget fra Hovedbanegården til Kalundborg. Det blev ti minutter forsinket, og da hun nåede frem var færgen afsejlet. Franella og cirka 30 andre medpassagerer kunne så vente hele dagen på havnen i et røvkedeligt venteværelse med betalingstoilet. Samsøfærgen sejler kun tre gange i døgnet.

Franellas far og jeg synes det er synd for tøsen, at hun fik så nederen en start på sin påske, så vi har prøvet at finde ud af, hvorfor færgen ikke kunne vente på sine togpassagerer. Det er dog tidligere sket at man har ventet med at kaste trosserne, indtil DSB havde snøvlet sig til Kalundborg.

Terminalchefen for Samsøfærgen hedder Kaj Kvist Nielsen, og han har svaret på en klage-mail, sendt via dsb.dk.

Først forklarer han, at færgen ikke var vidende om at toget var forsinket. Normal procedure er, at kommandoposten i Kalundborg giver besked, men det skete af en eller anden grund ikke. Så det nyttede ikke noget at DSB sendte de forsinkede passagerer hurtigt med taxa fra stationen til færgelejet… – Jeg undrer mig så over, at det i Jyllandstoget var togføreren herself der trak i trådene for at få toget videre vestpå til at vente, men proceduren er tilsyneladende noget mere topstyret når det er Samsøtrafikken der skal bie lidt.

Men Kaj giver miseren en ekstra vinkel: Borgmesteren på Samsø ringede ham op cirka 15 minutter over ni, fordi en skolefritidsordning fra Holbæk også var i tidnød og skulle nå færgen. Kaj gav borgmesteren telefonnummeret til færgen, men der blev ikke ringet.

Iøvrigt fastholder han, at det er DSB der er forsinket, og at der iøvrigt var så mange biler og folk på færgen, at det var svært at se at der manglede nogen. Og så tilføjer chefen, at han mandag morgen var i den anden del af landet… – Som om det skulle betyde noget! Nu til dags kan man jo meddele sig jorden rundt via en helt almindelig mobiltelefon. De gamle råbehorn af messing og maritime signalflag er faktisk kun til pynt.

Det er en selvsagt dårlig søforklaring, terminalchefen er kommet med. Men nu fører sporet jo videre til borgmesteren på Samsø. Vi forfølger sagen, for vi har ikke fundet ud af, hvorfor færgen sejlede uden sine DSB passagerer. Vi vil stadig gerne have en forklaring der holder vand.

fredag den 15. april 2011

Royaler

Foto: Steen Brogaard

Nogle er mere lige end andre. De kan for eksempel være konge-lige. 

Og kongelige er så meget foran, at de ikke har noget efternavn. Det kunne man igen-igen konstatere i går ved barnedåben af kronprinseparrets tvillinger, som smurt i blåt blod kom til verden for lidt over tre måneder siden.

Begivenheden bliver fra officiel side benævnt Dåben af Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessens tvillinger. Men hvorfor ikke bare kalde seancen Royal Flush?

Drengen blev opkaldt efter van Gogh, og flasher da også på Kongehusets foto sit markante øre. Pigen menes at være opkaldt efter den i bananskørt dansende Baker.

To babyer, otte fornavne: Vincent Frederik Minik Alexander og Josephine Sophia Ivalo Mathilda. Skulle de engang få brug for et borgerligt efternavn, ligger det gode, grønlandske Frederiksen lige for.

De skal have held og lykke med luksuslivet. Jeg er royalist og synes det er fint at familien på Amalienborg i ny og næ foranlediger at der kommer flag på busserne og sætter fut i ugebladene. Danmark har været kongerige i over tusind år, og det skal da bare fortsætte. 

Min kæreste er kun skabsroyalist. Hun kvier sig ved de stigende udgifter til monarkiet. Men herregud, de par ekstra kroner…

torsdag den 14. april 2011

Fem dage vi aldrig glemmer

Foto: Jelle Weidema, USA


Uden kontakt til sit foretrukne community site lærer man at gå i seng i ordentlig tid. Men sent i går aftes skete der noget: Hjemmesiden var ikke længere en kedelig tekstbesked fra Niels Thimmer, men derimod en prøveside med den mere farverige oplysning henvendt til teknisk afdeling: Det virkede! Apache Webserveren er installeret på denne maskine!

Og sørme om ikke dagen begyndte med en opmuntrende mail fra Support høvdingen om at Mingler.dk og 24.dk er oppe igen. Skønt. Alle mine blogs har overlevet det store nedbrud. Indianeren er sammen med de cirka 800 andre blogs atter på nettet.

Så kan man igen sidde og hænge ud på de små timer og komme alt for sent til køjs.

fredag den 8. april 2011

Swingersex

Foto: Derrick Collins, USA

De unge strømmer til swingerklubber, fortæller B.T. den 24. marts. Når klubberne holder young swingers nights er der stort ryk-ind af især 18-25 årige. Der er oftest fuldt hus til sådanne arrangementer.

Mange vil nok mene, at de unge dermed har en lemfældig indstilling til sex, men jeg synes egentlig det er en opløftende nyhed. Et velkomment forårstegn på, at samfundet – i hvert fald på det sexuelle område – ikke er faldet ned i systemisk konformitet.

Jeg har aldrig sat mine ben i en swingerklub. Det havde Joan Ørting indtil fornylig heller ikke. Jeg så hende i TV2s Sexologerne sent i forgårs aftes, da hun sammen med en veninde havde en sjov oplevelse i City Swingers lokaler på Amager.

Alligevel har hun bevaret sine fordomme om at swingere er tatoverede og piercede personer, som i mørke, dystre kælderrum søger bekræftelse gennem sex.

Jeg kan nu godt forestille mig, at swingere også kan være ganske almindeligt udseende og fordomsfri mennesker, der mødes, hygger og sexer i et helt almindeligt parcelhuskvarter. 

Men når jeg googler swingerklub og klikker lidt nyfigent, så er miljøet faktisk præget af kæder, sort læder og fastgørelsesaggregater i blankpoleret stål. Ikke lige hvad jeg umiddelbart forbinder med løssluppent intimt samvær.

Nej, jeg er vist i virkeligheden slet ikke til swingerklubber. Gruppesex ligger bare ikke til mit højreben.

Men tanken om swingersex som noget der udelukkende handler om lyst, leg og lethed, den er naturligvis okay. Selv er jeg dog til den noget mere "avancerede" sex, hvor man i et parforhold med store følelser elsker i en seng – og bagefter tilfreds stille falder i søvn sammen.