Stavefejlsfejl

Foto: Franco Giovanella, Brasilien

Hvordan staver man for eksempel til meistro? Maestro? Eller majstro, monstro… Jeg må ofte slå op i retskrivningsordbogen. Celluloid er også svært at stave til. Problemet er, at vi på dansk tit staver tingene anderledes end de siges.

F.eks. staves i to ord, hvis det ikke forkortes – selv om det lyder som ét ord. Og det er korrekt at forkorte det til fx – selv om der ikke er noget x i eksempel. Der findes flere ulogiske stavemåder af samme type: Hvorfor hedder det sex, men seksualundervisning?

Sådan er det bare. Jeg skrev engang en Sexy blog og blev hængt ud for at skrive kødet er stift. Og jeg kan da godt se, det ville være mere logisk at stave det stivt. Det hedder jo stiv pik. Men et stivt lem ligger efter min mening ikke så godt i munden, so to speak. Stift kan betyde flere ting, og det var 100 % korrekt at bruge det som ikt. af stiv.

Retstavning er nemlig alt andet end matematik. Det handler om lyd, omsat til bogstaver. Det er selvsagt en problematisk proces, men nødvendig for at vi kan kommunikere sammen. Man skal være med på noderne, hvis ikke ens skriverier skal ende som volapyk i andres ører.

Stavefejl skal undgås. Det er glimrende med paranoide korrekturlæsere, men pas på! Der er mindst fem ‘fejl’ der ikke skal rettes. Og det er jo pinligt at rette andres fejl, når man i virkeligheden gør det modsatte.

Jeg kan godt lide at finde stavefejl, men på den tolerante måde. Det er ikke sjældent jeg falder over en forkert stavemåde, som jeg tænker nok engang bliver ophøjet til korrekt nudansk af Dansk Sprognævn. Inu og udu, for eksempler.

Inden man bliver stiv i betrækket over andres sprogbrug, skal man tænke på sammenhængen og huske, at ordbøgerne altid er på bagkant. Der vil altid gå et stykke tid, inden en ny stavemåde bliver godkendt af dem der svinger korrektur taktstokken. Sproget fornyes af dem der giver det lyd.

Åbent brev til ledelsen

Foto: Christa Richert, Tyskland

24Support har besluttet, at en af de største debatgrupper, som typisk ligger i top-tre over de mest aktive, skal slettes. I en mail har Niels Thimmer meddelt, at hvis Stifinders stifter ikke sletter gruppen i denne uge, vil han selv trykke på sletteknappen mandag morgen.

Årsagen er, at der i en tråden Hip Hip Hurra ! har været bragt et foto, som gav afsæt for mobning af en medmingler. Fotoet er slettet, så det er ikke muligt for os brugere at vurdere, hvor slemt det egentlig var. Gruppens stifter Rekki har heller ikke selv set det.

Der har altid været ballade i gruppen, og nogle gange har folk slået så hårdt i tasterne og været så brovtende, at man skulle tro, Nazionen fra Ekstra Bladet var rykket indenfor. Men Stifinder har altså mønstret 1174 medlemmer og fostret mange spændende debatter.

Derfor undrer det mig, at onlineredaktøren på dette community site kræver Stifinder fældet. Jeg kan ikke tro, det er clearet med ejerne af 24timer. Det er i hvert fald svært at se fornuften i at slette noget af det, der medfører mest trafik på hjemmesiden.

Men slettet bliver der. Spørgsmål og opfordringer til dialog bliver ignoreret med en blog, der slår fast at det er 24Support profilen der bestemmer, uanset hvad.

Vi er mange der mener, 24Support skal benåde Stifinder og i stedet gøre noget ved problemerne. Funktionen med servicemails har været i udu siden 28. august. – Hvornår gør I noget ved det?

Ung druk

Foto: Garann Rose Means, USA

Vi skal lære de unge at drikke. Det er de simpelthen ikke gode nok til.

Jo, hælde i halsen kan de: Danske unge har verdensrekord i druk – ingen kan som dem lægge frontallapperne i sprit og drikke hjernen ud. Hver weekend står den på heftig indtagelse af vodka og Rekorderlig – og energidrik sætter tempoet: Alt for mange procenter kyles indenbords på ingen tid.

Det er et ærgerligt spild af spiritus, når de unge lidt senere får det dårligt og brækker sig, eller måske ligefrem sendes til udpumpning. Men det er så sandelig også et stort tab for dansk kultur!

Børn skal, allerede fra de er helt små, lære at drikke. Når far og mor åbner en flaske vin til maden, skal børnene have lov til at snuse til proppen. De skal også indpodes den dejlige smag af øl. Bare giv de små poder øllebrød og alkoholfri pilsner, det er sundt for dem.

De skal blive fortrolige med øloplukkeren og kunne servere en kold bajer til farmand. Og lærer de også skænke en ordentlig fadøl med et tilpas lag skum, så er det super.

Så er de godt opdraget og kan så småt begynde at nippe til snaps og Gammel Dansk. Det er jo stærke sager, men sammen med smørrebrød, sang og kolde øl, vil de unges introduktion til de små glas blive en succes. Akvavit betyder som bekendt livets vand, og det er vigtigt at de ikke får det galt i halsen.

Jamen, jeg mener det! – Vi er danskere, rundet af mjød og saltvand. Hvis vi ikke lærer de unge at drikke med manér, mister de måske deres nationale identitet i en tåget malstrøm af smagløs spiritus og sanseløs sex. Vi risikerer de unge går tabt i alkoholisme og får en alt for tidlig død – hvis vi ikke får lært dem at drikke ordentligt.

Subtile subtitles

Foto: Colin Brough, Storbritannien

Det har lige været International Oversætterdag. Der er jo internationale dage for så mange ting, så hvorfor ikke også arbejdet med at bygge bro mellem alverdens sprog…

Undertekster er jo ikke bare noget der bliver lavet ved at trykke på en knap. Der sidder rigtig levende mennesker og undertekster, når nogen taler udenlandsk i flimmeren eller biografen.

Det går som regel godt, men hvem har ikke lagt mærke til det, når en fejl har sneget sig forbi i underteksterne? Det kan være slåfejl, men også mere alvorlige bommerter kan forekomme i underteksterne. På hjemmesiden titlevision.dk er der masser af eksempler på, hvordan det kan gå galt i translateringen. Samlingen af de mange fornøjelige bøffer findes her.

Men burde der ikke også være nogen som samlede på særligt vellykkede oversættelser? Hvorfor huskes fejl, mens pletskud bliver glemt?

På radioens P2 var der en interessant snak med nogle dygtige oversættere, om hvordan de nogle gange havde været nødt til at skrive noget helt andet end det der blev sagt, for at få oversættelsen til at fungere. Jeg kom i tanker om et godt eksempel fra gamle dage:

Kim Schumacher oversatte en ellers uoversættelig engelsk børnevits til dansk. Joken lød: Why is 6 afraid of 7? – Because 7 ate 9. På dansk kom den til at lyde: Hvorfor er 0 bange for 1? – Fordi 1 tog 3!
 
Det var sgu et flot oversættelsesarbejde, som Google Oversæt aldrig ville have kunnet regne ud.

Den slettede blog

Foto: Jozsef Szoke, Ungarn

Jeg riskerer at blive ekskluderet her fra Mingler. Det fremgår af en mail, som jeg modtog lidt over middag den 26. september:

Hej lazyclip

24support er blevet opmærksom på, at du flere gange har chikaneret profilen esmeralda i dine blogindlæg. Senest i indlægget ‘Krampens kagedåse’, som 24support i dag har slettet.

Forsætter denne opførelse kan det føre til en ekskludering fra 24.dk

Med venlig hilsen
24support

Jeg tror, det er Niels Thimmer, der har skrevet mailen. Alle har deres egen måde at skrive på, og Niels skriver så hurtigt, at der af og til kommer sprogfejl, som ikke fanges af stavekontrollen. Der er smuttet et t i for(t)sætter, og mon ikke der skulle have stået opførsel fremfor opførelse.

Niels Thimmer er onlineredaktør, og naturligvis kan han slette indlæg, hvis de bryder med sitets regler. Men det gjorde min blog ikke, og at jeg skulle have chikaneret Esmarelda, lyder meget mærkeligt – for der er tale om en anonym profil, der angiver sin alder til 47 år og har postnummer XXXX. Det svarer til at chikanere en gine, eller en reklamesøjle, om man vil.

Desuden; At jeg skulle have gjort “ginen” uret i flere af mine blogindlæg kan ikke passe
– for det var første gang nogensinde navnet Esmarelda optrådte i min blog!
Forresten stod den slettede blog som den mest læste, og de over 40 kommentarer viste, at den i høj grad var debatskabende.

Jeg vil ikke klage over, at man har slettet min blog med kagedåsen. Fred være med det. Men hvorfor vil onlineredaktøren ikke svare på henvendelser? Jeg er langt fra den eneste som undrer sig over hans tavshed. Jeg har også prøvet at ringe, men får at vide jeg skal kontakte ham på mailen – som altså forbliver ubesvaret.

Helt underligt bliver det, når de sproglige fingeraftryk i Esmareldas skriverier peger på, at der er tale om en af kællingerne (det kalder de sig selv) på Sajdet.dk – hvor man konstant sviner 24timer til.

Det er et site som er præget af forstokkede og forkrampede, for ikke at sige rabiate holdninger, og der er sågar en wall of shame, hvor alle mulige profiler fra 24.dk hænges ud: Belse, Nusle, Riella, Snabelsen, Pia Qu, Otz, Mindscrub, Willya, Cris7, – og Dennis Jensen bliver i særlig grad lagt for had.

Derfor forstår jeg ikke Netredaktionens omsorg for Esmareldas følelser. Hun er i bund og grund imod dette site! Vi er simpelthen alt for mange her på Mingler, der mener noget andet end hende selv.

PS:
Undskyld til Giz, hvis også denne blog gør dig trist. Du har ret i, at der er for mange tudeblogs her på Mingler. Næste gang skal jeg nok finde på noget bedre at skrive om
– hvis jeg ikke er ekskluderet inden da…

Foto: Jozsef Szoke, Ungarn

Krampens kagedåse

Foto: Jozsef Szoke, Ungarn

Ældrechecken og en ghanesisk far er emnet i en blog som jeg er afskåret fra at kommentere. Esmarelda hidser sig op i hellig forargelse, hvis der gribes ind overfor pensionister som skjuler deres formue for at få ældrecheck.

Det er "følelsesmæssigt plat", hvis "dagens pensionister bliver taget med fingrene i egne kagedåser", er essensen i Esmas udmelding. Men hov! – der er jo ikke tale om pensionisternes egne kagedåser, men om vores allesammens penge i statskassen.

Ældrechecken er en supplerende pensionsydelse på op til 10.900 kr. Og tricket er, at pensionisten ved at lægge spareskillinger under madrassen fremstår fattigere og derved får flere penge end han eller hun egentlig er berettiget til.

Den slags fifleri mener jeg sgu ikke er i orden. Ligesom det heller ikke er i orden, hvis andre pensionister snydes helt eller delvist for den ekstra indtægt. Kommunen må ikke medtage friværdi i beregningen af pensionistens likvide formue, ligesom folkepensionen for december måned heller ikke må bruges til at skære i ældrecheckens størrelse. Så når Louise i kommentarerne til bloggen fortæller, at hendes ældrecheck kan være ligemeget, fordi kommunen giver hende tilsvarende mindre tilskud til medicin for hendes kroniske sygdom – så synes jeg hun skal klage til Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen.

Borgeren må ikke fifle for at få en større ældrecheck – men kommunen skal sgu heller ikke fifle for at udbetale en der er mindre, end hun er berettiget til. Medicintilskud er ikke skattepligtig indkomst, så jeg vil mene Louise har en god sag.

Én ting er i hvert fald sikker: Kommunen vil ikke skele til "afrikanske dansere eller gademusikanter, der har besvangret naive danske kvinder" når størrelsen på ældrechecken skal beregnes.

Men det vil Esmarelda. Hun kan skrue sig helt ud af gevind over, at en dansk kvinde har fået et mulatbarn med en afrikansk mand. Hun mener tilsyneladende at det kommer til at koste millioner, hvis afrikaneren og "den spidsnæsede og det allerede producerede mulatbarn og evt fremtidige mulatbørn" skal bo sammen i Danmark.

Well, Sarafinas sag blev et af højdepunkterne i valgkampen, og jeg har skrevet en blog om den, ud fra det synspunkt, at Danmark skal overholde de aftaler vi har underskrevet i EU og FN. Men jeg har da også kigget på sagen ud fra et pengemæssigt synspunkt:

Hvad vil det koste statskassen, hvis den afrikanske far til Sarafinas baby kunne komme til Danmark? – Det er svært at svare på, men jeg har alligevel gjort et forsøg:

Jeg ved ikke så meget om ham, ud over at han er ghaneser. Ghana er et af de mindre lande i Afrika, kun seks gange større end Danmark, og der bor omkring 20 millioner i landet. Det er et fattigt land, men langt de fleste er ved godt helbred. Der er demokrati og ikke krig i Ghana, selvom der er cirka 75 forskellige etniske befolkningsgrupper. Generelt er ghanesere gode til at omstille og integrere sig, og man støder da også på dem overalt i verden. Det er et folk, der rejser meget.

Sarafinas mand hedder Peter Bruce og spiller i et band, der hedder African Footprint International. Jeg ved ikke, hvor kendt bandet er, men det har udgivet vistnok tre CDer. Det er helt sikkert humoristisk ment, når man på Facebook kan se manden i en t-shirt med teksten: Don’t touch me I am a celebrity star!
Han ser ud til at være en rar og stærk mand, og han taler allerede lidt dansk. Jeg har fundet et andet foto, hvor han står i en t-shirt med påskriften SPLEJS. Han har tydeligvis (igen) humor, for ingen tvivl om at han er ret muskuløs.

Han kan selvfølgelig blive alvorligt syg, men umiddelbart taler sandsynligheden ikke for det. Han ville næppe belaste vores sundhedsvæsen de første mange år. Han ligner en, der er vant til at arbejde. Han ligner ikke en der vil nasse på samfundet.

Sarafina ved jeg heller ikke så meget om. Men hun og Peter Bruce har været forlovede siden september 2009. Hun har foruden deres fællesbarn tre større børn med en dansk eksmand der hedder Henrik, og så er hun på kontanthjælp. Jeg tror hun har en pædagogisk uddannelse, udover folkeskole og gymnasium.

Sarafina får altså overførselsindkomst, børnechecks, og mon ikke hun også får boligsikring. Som bortfalder, hvis Peter Bruce flytter ind. Jeg tror også kontanthjælpen forsvinder, men det er ikke sikkert.

Som sagt er det svært at sige, hvad det ville betyde i kroner og øre, hvis pointsystem, krav om bankgaranti, m.m. ikke forhindrede Sarafinas mand i at få dansk opholds- og arbejdstilladelse. Der kan jo ske så meget, men jeg vil umiddelbart mene Peter Bruce hurtigt ville kunne få et arbejde. Familien har et stort netværk, hvor der også er andre herboende ghanesere, som sikkert kunne være hjælpsomme med at finde foreksempel noget hotelrengøring, omdeling af aviser og reklamer, eller lignende. Indtægt som musiker vil nok også være en mulighed, for highlife er godt at danse til.

Hvis vi forestiller os en økonomisk opgørelse efter 7 år, tror jeg faktisk Danmark ville tjene på at give familiesammenføring til den ghanesiske mand.

Udlændinge er ikke automatisk en udgift for Danmark. Der er jo også i Folketinget en politisk erkendelse af, at der bliver brug for udenlandsk arbejdskraft.

Jeg undrer mig bare over, at disse udlændinge helst ikke må komme hertil hvis de har giftet sig med, eller fået børn med danske statsborgere.

I nu

Foto: Frank Köhne, Tyskland

Sproget udvikler sig hele tiden, og nye ord kan opstå ved en fejl. Det er sjovt at observere.

Forleden skrev Naja i en sms: ikke i nu. Som svar på om hun havde lavet sine lektier. Og den stavefejl var jo lige til at smile af.

Men nu har jeg set at også nogen her på Mingler kan finde på at skrive i nu.

Lur mig, om det ikke en dag bliver almindeligt sprogbrug at skrive inu, og gerne i ét, fremfor det autoriserede endnu. En enkelt generation eller to, så kommer det. Not yet, men inu er på vej.

Sproget.dk nævner flere betydninger af endnu, og i ODS er der mindst hundrede linjer om det gamle adverbium. Endnu’s oprindelse fortaber sig så meget i fortiden, at man faktisk godt kan spørge, om det egentlig er nudansk.

Jeg synes godt vi kan sige i nu, ligesom vi siger i dag og i morgen. Selv vil jeg stave det inu, for jeg er lidt nørdet og pjattet med trebogstavsord.