700.000

Foto: Slavomir Ulicny, Slovakiet

7 er et lykketal. Og det bliver ikke mindre af at få fem nuller efter sig.

Så mange visninger har jeg og min blog haft her på Mingler.dk. 700.000 tak for det!

Det er lige præcis fire måneder siden, tælleren rundede 600.000, og hvis det fortsætter på den måde, når vi millionen næste sommer.

Som forresten godt må være mere varm og solrig end den her har været indtil nu.

Exitord

Foto: Benjamin Earwicker, USA

43 danske ord er i fare for at uddø. Når næste udgave af Retskrivningsordbogen udkommer i 2012, er mindst en snes ord luget ud. Måske…

For mange har harceleret og sporenstregs skældt Dansk Sprognævn al hæder og ære fra. På radikale.net kan man blandt andet finde en protest, der er forfattet med samtlige 43 truede ord. Debatten viser med al tydelighed, at ordene er absolut brugbare.

Jeg synes også ‘dødslisten’ med de 43 ord er mærkelig. Er det ikke længere muligt at stave dem korrekt, siden de risikerer at ryge ud af Retskrivningsordbogen?

Dansk Sprognævn skal egentlig ikke være aktivt i hverken ud- eller afviklingen af vores sprog. Det skal for mig at se hele tiden ligge tre skridt bagefter. Nævnets rolle må være at føre vores sprog til protokols, og give ordbøgerne det nødvendige kvalitetsstempel. Men ikke foregribe, hvad der sker med det danske sprog. Blot registrere og hjælpe med at svare på spørgsmål om sproget. Og iøvrigt fortsætte det gode redigeringsarbejde på Sproget.dk

Forresten stødte jeg på et af de dødsdømte ord fornylig: I den særdeles velskrevne biografi ENEgænger skriver Stéphanie Surrugue på side 350, at prinsens vinslot i Cayx de første år gav et bebommerligt underskud.

Bogen om H.K.H. Prinsgemalen, skal her til slut klart anbefales: Den er fin!

Ulverock

– Hey, jeg har fået to billetter til Store Vega. Vi skal til rockkoncert i morgen aften, meddelte min kæreste i telefonen i mandags.

– Hvem spiller?, spurgte jeg.
– Det er nogen, der hedder Grinderman. Jeg kender dem ikke, gør du?
– Næe…
Så var det vi på YouTube fandt et clip med en optræden hos Letterman. Det lå milevidt fra rock’n’roll som vi kender det fra Beatles og Elvis, og vi prøvede faktisk febrilsk at forære billetterne væk. Men da det ikke lykkedes, bestemte vi os for at de i hvert fald ikke skulle gå til spilde. Om ikke andet, kunne vi jo nyde arkitekturen. Vega, som tidligere hed Folkets Hus, er fra 1956 og et af de yngste af Danmarks fredede bygninger.

Hvad var det så, vi skulle ind og høre? En notits i Politiken sagde det helt klart: Sveddryppende maskulin primalrock. Vi skulle altså have en alt andet end stille aften.

Vi mødtes på Pasha kebab på hjørnet af Enghavevej, hvor man får rigtig dejlig mad. Vi fik serveret perfekte grillspid med kylling, kalv og lam, med lækre ris og spændende salat, samt to kolde dåsesodavander for ialt 180 kroner. Og så skråede vi mætte og tilfredse over gaden og op i baren, hvor der var både grøn og guld Tuborg i fadhanerne.

Vi havde nok regnet med at publikum ville være langhårede punkertyper, fortrinsvis hankøn, men der var mange ligesom os: midaldrende mænd og kvinder med store tasker. Skuldertasker.

Opvarmningsbandet var en engelsk trio. En lærerindeagtig vokal med guitar, og hendes to følgesvende på trommer og elorgel. Det lød nogle gange lidt a la Doors, men manglede variation. Så det var godt, de stoppede inden det blev direkte kedeligt, og roadierne kunne tage over og gøre klar til aftenens hovednavn. Ledninger blev sikret med gaffa-tape og hardcore fans stimlede sammen ved scenekanten. Og så gik Nick Cave og hans håndgangne gale mænd på. Godt at vi sad ned længst tilbage i salen på balkonen, for taler vi decibel, så blev det i sandhed en sindssyg aften med Grinderman.

I dag kan jeg så i min avis læse en halv side med lovprisninger af koncerten. Vi har været til en gedigen fem-stjernet oplevelse, hvis man skal tro anmelderen Erik Jensen. I får lige et link til anmeldelsen, som på avispapiret har overskriften Når Livet knepper med Døden

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om Grinderman. Men efter første nummer kunne Garntrisse og jeg tørt konstatere, at Metallica er sødsuppe i sammenligning.

Men sjovt var det. Det er helt rigtigt som Jeppe Krogsgaard Christensen fra Berlingske (som også giver 5 ud af 6 stjerner) siger: … bandet, der raserer lydrummet …

Vi gik før tid, inden det begyndte at bløde ud af ørerne. Og efter forholdsvis kort tid var hørelsen normal igen.

Jeg giver gerne Grinderman et par stjerner, men lidt god musik er nu også dejligt. Selv er jeg mest til jazz og verdensmusik, men det er okay med noget helt anderledes engang imellem, især hvis jeg ikke skal betale 460 kr for det. Her på andendagen derpå restituerer jeg med billeder fra verdens hårdeste cykelløb og en cd med Edith Piaf og Yves Montand.

Det er jo Bastilledag i dag.

Ærgerlig grænsekontrol

Foto: Kriss Szkurlatowski, Polen

Åh, hvor har hun ret, Stine Bosse:
Det er ærgerligt at se, at vi i Danmark vil selv og tror, vi kan selv, når vi har gode venner lige omkring os, der vil samarbejde. I stedet provokerer vi med symbol-tiltag, som genererer et omdømme-problem af dimensioner.
Jeg kan godt li’ Dagens Citat. Det er langt mere fyndigt og præcist end et andet citat i dagens Politiken om samme emne: Det er fan’me uhyggeligt du, at være spærret ind i Fästung Dänemark i osen fra den indeklemte forhudsforsnævrede højrenationalisme.

Politikens ATS berører emnet leksigalt: Grænsekontrol, se overgangsfænomen.

Men jeg tror ikke balladen om Pias permanente grænsekontrol er ved at tone ud. Alle de andre lande i Schengen-samarbejde bliver ved med at stille spørgsmål om, hvad det er Danmark har gang i.

Specielt svenskerne synes jeg har god grund til at stille spørgsmål. Den danske grænsekontrol foregår jo på svensk jord!

Spørger man Skat med hvilken hjemmel, Danmark bevogter grænsen i Sverige, henviser etaten til en dansk-svensk bekendtgørelse fra 2000.

Men aftalen giver Sverige en klar mulighed for at sige nej til at have danske toldere ved broens betalingsanlæg, når der ikke er nogen ordentlig grund til deres tilstedeværelse. Sverige kan såmænd helt opsige aftalen fra Stavads tid, hvis de har lyst.

Så lille Danmark, hvad nu? Vil du opsætte grænsebomme midt på Øresundsbroen, eller vil du komme til fornuft og ikke provokere gode venner?

I Dansk-Nordisk Modstandsbevægelse stiller vi spørgsmålet: Er den permanente grænsekontrol lovlig håndteret?

Skoet

Det er mig en gåde, hvorfor kvinder er så interesserede i sko. Hvad er det, der er så rasende spændende ved fodbeklædning?

Kvinder kan tale om det i timevis. De er vildt optaget af det, men som mand er det svært at komme ind i samtalen. Da kæresten og hendes veninder forleden, igen-igen, havde emnet oppe og vende, blev jeg spurgt, hvad man egentlig kalder sådan en mellemting mellem en sandal og en støvle…

– En sko?, foreslog jeg. Og så var jeg definitivt afskåret fra yderligere deltagelse i den ellers livlige debat. Jeg havde tydeligvis ikke fattet en brik af, hvad det handler om.

Men så er det jo dejligt befriende, at verdens førende poptøs, Lady Gaga kan sætte tingene på plads. Ovenstående foto viser de sko, som verdensstjernen optrådte i til American Idol.

Jovist er jeg lidt for gammel til at interessere mig for den hippe popkunstner, men Lady Gaga er sgu sexet! Som hun celebert og intelligent træder i karakter og viser, hvad vi mænd forlængst har luret sko i virkeligheden drejer sig om… 

– Sex!

Sexet

Foto: Thomas Borberg, Politiken

En mand siger om en kvinde, at hun er sexet. Er det en kompliment? – Ja, selvfølgelig er det det!

Alligevel skal man ikke sige sådan noget om en kvinde, som man aldrig har været nøgen sammen med. Og da slet ikke, hvis der er andre kvinder tilstede.

Det resulterer i tøsesnak! Når Kenneth har sagt om hende Lotte, at hun er sexet, så bliver der snakket om det på arbejdspladsen. Så kan pigerne stikke hovederne sammen omkring kaffemaskinen og bekræfte hinanden i, at mænd tænker på sex flere gange om dagen.

Jovist gør vi det! Det er helt normalt for os mennesker.

Kig grundigt på ovenstående foto. Og sig mig så, hvad kvinder tænker på…

– Sko?

Sikket vejr

Foto: ‘jaymass’, Storbritannien

En stor naturoplevelse var det. Først intro med dunderblå farve på himlen, og så lyden af tordenskrald, der i timer lagde sig som en baggrund af rumlen og brag. Og så satte regnen så småt ind, med tilhørende lyn i stribevis.

En nabo åbnede vinduet og stak sit kamera ud. Sådan et sceneri skal naturligvis foreviges – og fotograferes med blitz!

Vi åbnede havedøren og nød forestillingen. Midt i den silende regn skinnede solen nede fra horisonten og lyste æbletræets top op. Det så helt surrealistisk ud.

Regnen tog til og skabte en stor pyt midt på græsplænen. Lyn og torden satte sig på hele sendefladen. Vandet stod ned i stænger, og YouSee signalet smuttede. Fjernsynet gik i sne, og ødelagde min plan om at se Beyoncé som lyserød panter i krimikomedien med Steve Martin som Closeau.

Pludselig flængede nok en sitrende zig-zag streg himlen med øjeblikkeligt brag til følge, og katten kravlede ned under bordet. Vinden ruskede hidsigt i æbletræ og tørrestativ. Døren blev lukket, og Annette så sin Barnaby opklare aftenens midsommer mord på computeren.

En stund var vejret helt ekstremt, men stilnede så af og pipfuglene fløjtede, glade over at verden igen var blevet normal.

På min gamle adresse på Halmtorvet kom der 150 millimeter regn på et par timer, og Istedgade blev forvandlet til en kanal, kunne vi se på fotos som vesterbroere havde uploaded på dr.dk.

Meteorologerne har varslet mere skybrud senere i dag. Vi sidder klar med tordenkaffe og internet. Sådan et show er fascinerende at se på – når man ellers har sit på det tørre.