Wikileaks

Foto: Adam Stone, USA

Udbyderen EveryDNS har suspenderet kontoen, så nu er der ikke længere noget at hente på wikileaks.com. Sorry! This site is not currently available.
Bagmanden er eftersøgt verden over. Assange, Julian Paul ligger på Interpols hjemmeside med kontrafej og hele moletjavsen. Vi ved godt hvorfor, men alligevel er det noget andet, der står udfor punktet Categories of Offences: SEX CRIMES. Højesteret i Göteborg har udstedt arrestordren på baggrund af én sigtelse for voldtægt og tre andre for seksuelle krænkelser mod nogle kvinder under et besøg i Sverige i august.

Men Assanges virkelige forbrydelse er at han har fortalt hemmeligheder. Helt vildt mange hemmeligheder. Det er bare ikke lige så indlysende ulovligt som voldtægt. Når det på et tidspunkt lykkes at finde Wikileaks talsmand, så er det juridisk mere sikkert at knalde ham for ureglementeret sexistisk opførsel mod svenske jenter, end på at han ikke kan holde sin kæft.

Landsforræderi er de facto anklagen. Men den ville give anklageren en alt for tynd sag. For hvilket land har han forrådt? Hvilken fremmed magt har han spioneret for? – Det vil tage lang tid at udfærdige et bare nogenlunde vandfast anklageskrift.

Derfor har magthaverne valgt sex crime figenbladet. Selv om det virker temmelig mystifystisk at jagte en mulig voldtægtsmand mere end Osama bin Laden.

Jeg mener man anstændigvis må droppe sex anklagerne mod Assange, og i stedet lade lovens lange arm lange ud efter det centrale: Assanges "lækkerier" på Wikileaks. Som altså har akut brug for en ny udbyder.

Hvem vil lægge server til? Jeg forestiller mig at et internationalt nyhedssite snart genåbner Wiki-lækken. Journalister verden over har jo aldrig før haft så meget at skrive om, takket være Wikileaks. Hvem tør?

Jeg kan ikke forestille mig at der for alvor er lukket for det varme vand.

Hej 5

Foto: Karolina K., Polen

Så er den halve million hits i hus. Det skal da lige markeres med en blog og et billede der passer til. Lige som jeg har markeret de første 100.000, 200.000, 300.000 og 400.000.

500.000 visninger er immervæk mange. Og min første blog skrev jeg for mindre end 4 år siden! Jamen, altså!

High five!

Elvis

Foto: Vicky Vazquez, Spanien

Min søn Jeremy har skrevet en historie, som hans lærer synes er så god at den skal publiceres i Oehlenschlægersgades Skoles skoleblad. Knægten har godt fat i krimi-genren, og historien har også meget humor, både i tekst og i den tegning jeg har lagt i mit fotoalbum.

Her er historien, skrevet af fra Jeremys kladdehæfte:


Er Elvis Presley død?
Den dag Elvis Presley døde, blev næsten alle mennesker kede af det. Elvis Presley var en meget berømt Rock'n'roll sanger, måske den bedste. For han havde øgenavne. Som fx The King of Rock'n'roll, eller bare THE KING.

Han lå død i sit badeværelse. Jeg tror det har noget med at han blev mere og mere overvægtig. Han tog selvfølgelig også meget sovemedicin.

Mit navn er Paul Jason, mesterdetektiv. Der går rygter om at Elvis Presley stadig er i live. Og jeg vil se om det er rigtigt, for jeg var en stor fan af ham. Jeg ved hvor jeg skal starte. Hos Elvis Presleys datter.

Det er bliver mit største scoop nogensinde. Du tænker sikkert: Hvorfor er jeg detektiv? For det første er det fordi det er sjovt, og jeg ser meget op til Sherlock Holmes, også selv om han er fiktiv. Og pigerne elsker mænd i detektiv-tøj.

Men inden jeg tager afsted, skal jeg lave en liste over ting der er mest nødvendigt. Penge til en shawarma eller en pizza. √ tjek. Lommeglas? √ tjek. Pibe? √ tjek. Min trofaste hund Trofast? √ tjek.
Nå, men jeg må tage afsted.
– Kom så Trofast, sagde jeg til min hund.

Jeg vidste ikke hvor Lisa Marie Presley boede. Det kan ikke være der hvor Michael Jackson boede.
For det første: Han er død.
For det andet: Lisa Marie Presley slog op med ham 3 år efter de blev gift.

Så jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.
Men jeg var sulten, så jeg købte en shawama. Men lige da jeg skulle til at tage en bid, kom en mystisk fyr til at træde mig over min fod, så jeg tabte den på jorden. Der skete heldigvis ikke noget, indtil min hund Trofast spiste den. Jeg blev meget sur på min hund. Men mest på den mystiske mand.

Han var ikke den pæneste mand. Han havde langt hår, skæg og solbriller. Hvis jeg ikke havde været sulten, ville jeg tilgive ham. Men jeg var sulten, så jeg begyndte at løbe efter ham. Jeg hoppede op på hans ryg og råbte:
– Hey! Du skylder mig penge!!
Jeg hev i hans skæg, så hårdt at det faldt af. Det viste sig at det ikke var en mand, det var Lisa Marie Presley. Jeg var dybt chokeret.

Hun sagde: Dit fjols!
– Nu opdager de at jeg er Lisa Marie Presley!, råbte hun og tog sit falske skæg på igen. Og du har bare ikke at sladre om det!!, råbte hun.
– Hvorfor?, spurgte jeg. Har du da mange fans? Ja, sagde hun.

OK, OK, jeg skal nok lade vær’, hvis…  jeg…  må stille dig nogle spørgsmål.
– Har du spist søm?! Svaret er nej, sagde hun på en sur måde.

Okay, jeg forstår, så siger jeg bare til de andre at du er Lisa Marie Presley, sagde jeg,
– Det tør du ikke, sagde hun på en barnoid måde.

HEY ALLESAMMEN. DENNE HER FREMMEDE ER…!!
Mens jeg skulle til at sige: Lisa Marie Presley, puttede hun sin hånd foran min mund og sagde:
– Ok, jeg skal nok svare på dine spørgsmål, men det skal foregå hjemme hos mig. – Godt, sagde jeg så, med et glad smil.

Da vi tog afsted over til hendes hjem sagde Lisa:
– Nå ja, undskyld at jeg trådte over din fod.
– Det ok, men jeg er stadig sulten, for min hund spiste min frokost, sagde jeg på en trist måde.
– Men bare rolig, når vi kommer over til mig, kan du få en kop the og nogle kiks.

Nu var vi ovre hos Lisa. Hun kom med en tallerken med kiks og pålæg.
– Nå, sagde Lisa, hvad er det så du vil spørge mig om?
– Jo, ser du, mig og min hund Trofast vil finde ud af om Deres far er i live.
– Altså min far? sagde Lisa chokeret.
– Ja, ham. Elvis Arron Presley.

Har du nogle spor fra da han levede?
– Tja, da vi fandt ham på badeværelset, hev jeg noget af hans hår af. Og noget af hans blod, sagde hun.

Men hvorfor gjorde du det?, sagde jeg mistænkeligt.
– Fordi, jeg gad godt have noget af ham, før han blev begravet, sagde Lisa.

OK, har du stadigvæk blodet og håret?
– Ja, selvfølgelig.
– Må jeg se det?
– Ja, sagde hun.

Jeg kiggede på håret ret længe.
Da jeg var færdig, satte jeg det foran min hunds næse og sagde:
– Snus dig frem til det her.

Nå, men tak for hjælpen. Nu håber jeg at min hund og jeg kan finde frem til nogle spor om din far.

OK. men tak for dit besøg, sagde hun.
– Tak og i lige måde.

Vi ledte og ledte i timevis. Så holdt vi en pause på en bænk.

Lige pludselig kom der endnu en mystisk mand med solbriller. Han havde bare intet skæg, og havde også en mystisk hat.

Da Trofast så ham, begyndte den at løbe efter ham, og gø ad ham.
Jeg sagde til min hund at den skulle stoppe, men den hørte ikke efter. Trofast hoppede op i luften og bed fyrens hat af.

Jeg lagde mærke til, at hans hår ligner Elvis Presleys, så jeg løb hen til ham og tog hans briller af, og det viste sig at de var Elvis Presley. eg var dybt chokeret.

Elvis sagde det samme som Lisa Marie Presley sagde til mig. Han tog selvfølgelig sin hat og solbriller på igen. Men jeg spurgte ham om jeg måtte snakke med ham.
Han svarede ja, uden brok.

Diskussionen var ved et hemmeligt skjulested. Jeg spurgte ham om, hvorfor han havde løjet om sin død. Han sagde:
– Fordi det irriterede at blive forfulgt af fans.

Hvordan kan du sige det?
Du burde blive inspireret af dine fans. De har også betalt for dine plader og koncerter. Så hvis jeg var dig, vil jeg fortælle verden at du er i live.
Men det er dit valg, Elvis.
Tænk over det.

Lige da jeg skulle til at gå min vej sammen med Trofast, sagde Elvis:
– Vent!
To ting:  1. Du har ret. Jeg burde elske mine fans, ikke hade dem. Så jeg går ud og siger det til de andre.
– Det er da godt, sagde jeg med et smil.

Og det andet: Hvad er det navn?
– Paul Jason, mesterdetektiv.

Pænt navn, sagde han.

Efter det blev han kendt igen.
Alle blev glade.
Og jeg blev kendt for at finde ud af det.

– Men Elvis?, sagde jeg.
– Ja?, svarede han.

Hvem var det så der lå død på dit badeværelse?
– Tja, for at gøre en lang historie kort, så var det en klon, som jeg har købt, sagde Elvis med et smil.

Findes der også andre døde musikkere, som der også er i live?, sagde jeg mistænksomt.
– Øh, ja, sagde Elvis.
– Kan du fortælle hvem?
– Nej, det må du selv finde ud af, sagde Elvis.

Så håber jeg at Michael Jackson og Bob Marley stadigvæk er i live.

Jeremy, 6.A

At blive dansker

Foto: Københavns Museum

Familiesammenføring dengang og nu hedder Politikens meget interessante og tankevækkende kronik i dag. Det er Brian Patrick McGuire der fortæller om hvordan han som amerikaner i 1971 begyndte en ny tilværelse som borger her i landet sammen med sin danske hustru. Dengang havde han ikke stort andet end sin vielsesattest, men det rakte.

Var han derimod blevet født fyrre år senere, ville det med regeringens og Dansk Folkepartis udlændingepakke have været umuligt for ham og hans kone at blive i Danmark. De ville have været nødt til at tage tilbage til USA og Nixons Vietnampolitik.

Kronikøren er professor i historie, og hans tilbageblik er henvendt til Birthe Rønn Hornbech. Og til den halvdel af danskerne der sammen med hende har ønsket det kontrolsamfund a la det tidligere Østtyskland, vi nu er havnet i, med ekstreme nationalistiske krav imod helt legitim familiesammenføring.

Jeg er glad for at der trods alt er ytringsfrihed til McGuires kronik, og jeg er også glad for den ny udstilling på Københavns Museum: At blive københavner. Jeg var med til receptionen i sidste uge, og jeg skal helt sikkert ind og se udstillingen igen. Hvis vi kan lære lidt af historien, så er der stadig håb.

København er, som så mange andre storbyer, blevet til noget, netop fordi der har været indvandring. Metropoler og immigration hører sammen.

Jeg blev opmærksom på at jeg selv har bidraget til hovedstadens forskønnelse, da jeg på Bymuseet tog en opfordring op og på en grøn seddel skrev hvordan jeg selv blev københavner: Min sømandsfar fra Nokken blev gift med min præstedattermor fra Fole i Sønderjylland, og flyttede sammen på Nørrebro. Sedlen hænger vist stadig med en tøjklemme på en snor, sammen med en masse andre i forskellige farver.

Mundsvejr

Denne politiker vil ikke være en nyttig idiot.

Det siger han, Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen. Men han er alligevel det halvfemsindstyvende mandat bag pointsystemet i udlændingeaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Han bryder sig ikke om at gøre mennesker op i nytteværdi. Det er imod hans kristne livssyn, at man bedømmer udenlandske ægtefæller på point.

Derfor har han holdt sig helt væk fra forhandlingerne om udlændingeaftalen. Han har vendt ryggen til. Han vil ikke have noget med den at gøre, for den strider mod Kristendemokraternes politik.

Undskyld, men hvad skal sådan noget tom snak være godt for? Det er jo rablende ligegyldigt hvad han mener, for det er ikke hans holdninger der betyder noget, når der er afstemning og han er tungen på vægtskålen.

Ørum taler nemlig med to tunger: En der er hen i vejret, og en tavs der slikker regeringens røv.

Pointsystemets modstander stemmer for med sin afgørende knap – og håber på tilgivelse. Men det skal han nok ikke regne med. Han ryger ud ved næste valg, og tager KD med sig i faldet.

Per Ørum Jørgensen vil ikke være en nyttig idiot. Siger han.

Jeg synes heller ikke han er nyttig.

Protest

Foto: Klart budskab på regnvåd asfalt på Enghave Plads

Gammeltoft-Hansen protesterede højlydt, og Information måtte bringe en rettelse: Det hedder ikke Malmø-finten, sådan som avisen har skrevet. Det rigtige navn er Sveriges-løsningen, og det har det været siden Torben Wilken og jeg i 2002 i Fællessalen på Christiansborg gjorde rede for hvordan de fælles europæiske borgerrettigheder sikrer at vi som danskere kan gifte os med den vi elsker.

Er du dansker, og vil have familiesammenføring til din udenlandske ægtefælle, får du afslag. Sådan er reglerne strikket sammen af regeringen og Dansk Folkeparti: Kun i sjældne tilfælde (f.eks. hvis din mor hedder dronning Margrethe) kan du og din udenlandske ægtefælle få lov at bo og leve sammen i Danmark. Altså efter de nationale regler, som stadig ikke lever op til EU Opholdsdirektivet som de skal.

Pointsystemet er selvfølgelig heller ikke lovligt. Det er pis og papir. Både det VKO vil have flertal for, og det SSF har fundet på. Det holder ikke. Det falder til jorden.

Vi vil opleve at et flertal i Folketinget vedtager pointsystemet – hvorefter Europa-Kommissionen går ind og skyder hele lortet ned. Man kan ikke lovgive mod Grundloven, og da slet ikke forbryde sig mod vores helt grundlæggende elementære borgerrettigheder.

Derfor protesterer danskerne. Tænk at Danmarks MFere vil pisse på deres egne landsmænd med et pointsystem der er grundlovsstridigt. Det er flovt. Fandeme flovt.

Paradoks

Foto: sticktostyle.dk

En muhammedaner må sgu føle
det er mega paradoksalt

at han kan være pæredansk og
helt vildt rigtigt integreret

ved at æde vor citronhalvmåne
af musselmalet porcelæn