Wilsons ir

Der findes et klart bevis for at familien Wilson har været dansk i generationer. På Nordre kirkegård i Århus er der et gammelt gravsted med inskriptionen Kobbersmedemester A. Wilsons familiebegravelse. Det er logisk nok lavet i kobber, og er fuldstændig irgrønt.

Det bliver sikkert stående mange generationer endnu, for det hører til de fredede pladser tæt på kapellet. Jeg har taget et foto til mit fotoalbum.

Man fornemmer at Andreas Wilson var en rig og anset mand. Der står ikke hvornår han døde, men den slags har min kusine Karin tjek på. Hun dyrker slægtsforskning og har opsnust at manden under mulden her står bag døbefonten i Århus Domkirke. Han har sørme også doneret vejrhanen på toppen af teaterbygningen lige i nærheden.

Solen skinner og jeg slænger min vinterfrakke over gravstedets lille låge. Og lægger så mærke til det nydelige metalarbejde med initialerne AW i en ring. Det bliver dagens blogfoto.

Der føles rart med lidt format over min fædrende familie. En typisk Wilson er vokset op i de lavere samfundslag og har hustlet sig gennem (rakker)livet på bedste beskub, og gerne på kant med systemet.

Min familie på mødrende side er helt anderledes. Kloge og sindige folk med orden i tingene. Derfor er jeg egentlig ikke overrasket, da jeg pludselig ser et stort gravsted i granit: Etatsråd Christian Filtenborg, født 31. maj 1852, død 12. oktober 1919  og hustru Marie Filtenborg, født 17. december 1869, død 27. december 1921. Elsket og savnet.

Typiske Filtenborgere er samfundsstøtter. Tilhører det bedre borgerskab og har et pletfri levned. Henfalder ikke til øl, spiritus, udenomssex og kontroverser. Typisk præster, slet ikke sømænd som min far og farfar var.

Jeg er vel lige dele Wilson og Filtenborg, men føler mig mest som det første. Især mens jeg står her ved det irrede gravmonument. Man kan godt være en ægte Wilson, og alligevel opføre sig ordentligt, have studentereksamen og gå til tandlæge.

Meget apropos vil jeg gerne takke min århusianske tandlæge kusine Tina Wilson for god behandling idag, – og for tippet om Café Smagløs tæt på Klostergade, hvor de serverer dejligt store fadøl og sandwich med mango og manchego.

Panik i Vatikanet

Foto: Dee Fontenot, USA

Den katolske kirke vil meget hellere snakke om noget andet end deres hemmeligholdte pædofili skandaler.

Hvorfor ikke hellere sludre lidt om den dejlige popmusik som spreder glæde overalt på Jorden? Paven slutter fred med the Beatles, og tilgiver salig John Lennon hans blasfemiske replik om at Liverpool kvartetten var større end Gud.

Også Vatikanets næstkommenderende gør hvad han kan for at flytte fokus fra kirkens gedulgte sexovergreb på børn. Kardinalen siger det er de homoseksuelles skyld.
 
Men er den hellige grav velforvaret med nye angreb på bøsserne og forsinket hyldest til popmusikkens ukronede konger? (Michael Jackson undtaget?)

Ved Gud nej. Stop den vatikanske udenomssnak. Mediestormen skal fortsætte. Der er flere skandaler i vente, også her i Danmark. Jeg véd det.

Fuck paven, og drop det besynderlige cølibat og jomfru fis. Katolsk sex skal naturligvis velsignes som erotik mellem voksne mennesker.

Mit næste liv

Foto: Hagit, Israel

I mit næste liv vil jeg leve baglæns:

Du begynder med at dø, og får hurtigt lagt dét bag dig.

Så vågner du op på et alderdomshjem
og får det bedre dag for dag.

Du bliver sparket ud af de gamles by fordi du er for rask og rørig,
indkasserer din pension og tager på arbejde.

På din første arbejdsdag får du et guldur
og en stor fest.

Du arbejder i fyrre år indtil du er ung nok til at nyde dit otium.

Du drikker alkohol, fester, føjter, og er promiskuøs
og så er du klar til at gå på gymnasiet.

Så er du parat til folkeskolen,
du bliver barn og leger.
Du er fuldstændig ansvarsfri,
bliver baby og fødes.

Så tilbringer du dine sidste ni måneder flydende rundt i en luksus spa
og nyder faciliteter som centralvarme og indlagt room service
Du får mere og mere plads at udfolde dig på, og så, Voila!
Du slutter af som en fed orgasme!



Woody Allen skal angiveligt have forfattet denne tekst på engelsk, "My Next Life". Jeg tvivler på, det er rigtigt, for der er mange ting på internettet som verdensberømte mennesker lægger navn til, uden at de har det mindste med det at gøre.

Men sjov er den, og derfor har jeg forsøgt mig med en dansk version, dog uden forlæggets afsluttende bemærkning: "I rest my case"

At gøre en forskel

Foto: Shay Master, USA

– Jeg vil gerne gøre en forskel. Det er der mange der siger. Som svar på mange forskellige spørgsmål…

– Hvorfor vil du gerne være soldat? – Hvorfor studerer du til lærer? – Hvorfor demonstrerer du?
Gøre en forskel? Det har du da allerede gjort. Vi gør jo alle en forskel det øjeblik vi bliver født. Når du vælter ud af mors skød og skriger. Så kan det nok være du gør en forskel.

For det første bliver din far og mor forældre til dig. Men det er større end det: Familien bliver en anden. Nogle bliver pludselig bedsteforældre, oldeforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner, brødre, søstre – jo, din fødsel bliver i dén grad bemærket, som noget betydningsfuldt.

Derimod er der faktisk mange der et liv senere dør i al ubemærkethed. Usynlige mennesker, skulle man tro. For nogle kan der gå dage inden en nabo opdager at man er død.

Når det engang bliver min tur, ved jeg inderst inde godt det ikke bliver nogen større begivenhed. Men jeg håber selvfølgelig det bliver bemærket, så jeg på den måde har gjort en forskel hele vejen gennem livet.

Jeg vil gerne blive gammel. Få folkepension i mange år. Og dø først på en måned, så der bliver penge nok tilovers til gravøl til dem der vil tage afsked med mig.

Min dollar

Vi skal snart til USA, og da vi i påsken var på besøg hos min søns farmor, fandt jeg tilfældigt en dollarseddel i gæsteværelset.

– Skal jeg ikke tage dem med til Orlando og veksle den til noget koldt øl til din førstefødte?, spurgte jeg.

– Jo, det var da en god idé, sagde mor. Men hun fik så også lige nævnt, at det ikke var en helt almindelig dollar.

Selv om den ser helt normal ud, så vær opmærksom på, at den sikkert er mere værd end dagskursen på approximately femenhalv danske kroner.

Mors påstand er, at min dollar er faktisk kan veksles til en ægte sølvdollar. Det står ovenover George Washingtons fjæs: Silver certificate. Og som man kan læse nedenunder: One dollar in silver payable to the bearer on demand.

På en helt dagligdags 1$ står der bare Federal reserve note og One dollar.

Er der nogen som kan fortælle mere? Er det rigtigt, som min mor mener, at den er mere værd end en Budweiser? Kan jeg virkelig sætte s foran og v bagved mit øl?

Midt i en sætning

Foto: John Nyberg, Danmark

Kender du det? – At stoppe op midt en sætning. Og forgæves forsøge at genstarte den med et øhh….

Men fuldendt bliver sætningen ikke. Den er snublet i sine egne ord. Som om der kom et punktum på tværs.

Det er noget underligt noget at være ved at sige noget, men så pludselig stoppe op, og føle hjernen er feset ud af en tangent.

Det sker faktisk tit. Det er virkelig weird. Bedst som jeg var igang med en sætning, har den sat sig. Som en slags sætnings sætning.

Jeg sætter mig for at sige en sætning, men går i stå med et sæt og får kun sagt det halve eller deromkring.

Jeg ved ikke hvad det er der kommer på tværs og sætter sætningen skakmat og ud af dens sammenhæng? Jeg må lære mig selv at sige… øhh....

Hvad var det lige jeg ville sige?… – hvad det er jeg vil sige!

Så det er sagt.

Danmarks sjoveste fejl

Det er påskeferie og tid til en krydsogtværs. Der er en god en i min kærestes ugeblad som hedder Danmarks sjoveste.

Men se så det nederste højre hjørnefelt. Det har jeg selv skraveret. Det må være en fejl at krydsogtværskonstrukøren ikke fik det gjort inden Søndag gik i trykken.

Han eller hun er ellers kompetent til sit arbejde. Jeg kan stadig smile over en opgave i forrige uge, hvor man skulle gætte at udestuer faktisk er det samme som indehaver.

Hov – nu jeg alligevel er igang med at blogge dagens krydsogtværs, er der så nogen der kender en komponist der hedder KODAL_, hvor sidste bogstav passer med AUTOL_SE, som er et andet ord for selvopløsning?

Er det Y?

Eller nok en fejl?