Foto: Hagit, Israel |
I mit næste liv vil jeg leve baglæns:
Du begynder med at dø, og får hurtigt lagt dét bag dig.
Så vågner du op på et alderdomshjem
og får det bedre dag for dag.
Du bliver sparket ud af de gamles by fordi du er for rask og rørig,
indkasserer din pension og tager på arbejde.
På din første arbejdsdag får du et guldur
og en stor fest.
Du arbejder i fyrre år indtil du er ung nok til at nyde dit otium.
Du drikker alkohol, fester, føjter, og er promiskuøs
og så er du klar til at gå på gymnasiet.
Så er du parat til folkeskolen,
du bliver barn og leger.
Du er fuldstændig ansvarsfri,
bliver baby og fødes.
Så tilbringer du dine sidste ni måneder flydende rundt i en luksus spa
og nyder faciliteter som centralvarme og indlagt room service
Du får mere og mere plads at udfolde dig på, og så, Voila!
Du slutter af som en fed orgasme!
Woody Allen skal angiveligt have forfattet denne tekst på engelsk, "My Next Life". Jeg tvivler på, det er rigtigt, for der er mange ting på internettet som verdensberømte mennesker lægger navn til, uden at de har det mindste med det at gøre.
Men sjov er den, og derfor har jeg forsøgt mig med en dansk version, dog uden forlæggets afsluttende bemærkning: "I rest my case"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar