Foto: Daniel Jaeger Vendruscolo, Brasilien |
Ingen gider læse min blog længere.
De gode gamle dage med hits og kommentarer en bloc er afløst af en tilværelse langt udenfor top-ti. Og nyhedsbrevet fra 24.dk gider ikke længere linke til mit bloggeri.
Og når jeg så endelig har begået en blog, som udløser ros fra min kæreste… – hun synes virkelig den her er sød og sjov – så bliver jeg hurtigt skubbet ned i bunken og ud i glemslen af hyperaktive Belladotte, Kaffemoster, Pia Cramer og Masterleon, som med store bogstaver har fat i den lange ende.
Hvis jeg vil have flere læsere end der kan sidde i et overfyldt klasseværelse, så må jeg stramme balderne og tænke kommercielt. Blogge om sex og krydre kraftigt med protester over alt og alle, især andre minglere.
Men sagen er, at jeg ikke er så vild med at flash’e hverken pik eller patter. Jeg er heller ikke meget for at skælde ud til højre og venstre med shift-tasten slået til.
På den anden side vil jeg jo gerne læses – og så helliger målet midlet: Min blog skal have noget kapow!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar