Midt i en sætning

Foto: John Nyberg, Danmark

Kender du det? – At stoppe op midt en sætning. Og forgæves forsøge at genstarte den med et øhh….

Men fuldendt bliver sætningen ikke. Den er snublet i sine egne ord. Som om der kom et punktum på tværs.

Det er noget underligt noget at være ved at sige noget, men så pludselig stoppe op, og føle hjernen er feset ud af en tangent.

Det sker faktisk tit. Det er virkelig weird. Bedst som jeg var igang med en sætning, har den sat sig. Som en slags sætnings sætning.

Jeg sætter mig for at sige en sætning, men går i stå med et sæt og får kun sagt det halve eller deromkring.

Jeg ved ikke hvad det er der kommer på tværs og sætter sætningen skakmat og ud af dens sammenhæng? Jeg må lære mig selv at sige… øhh....

Hvad var det lige jeg ville sige?… – hvad det er jeg vil sige!

Så det er sagt.