Viser opslag med etiketten stop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stop. Vis alle opslag

mandag den 5. april 2010

Midt i en sætning

Foto: John Nyberg, Danmark

Kender du det? – At stoppe op midt en sætning. Og forgæves forsøge at genstarte den med et øhh….

Men fuldendt bliver sætningen ikke. Den er snublet i sine egne ord. Som om der kom et punktum på tværs.

Det er noget underligt noget at være ved at sige noget, men så pludselig stoppe op, og føle hjernen er feset ud af en tangent.

Det sker faktisk tit. Det er virkelig weird. Bedst som jeg var igang med en sætning, har den sat sig. Som en slags sætnings sætning.

Jeg sætter mig for at sige en sætning, men går i stå med et sæt og får kun sagt det halve eller deromkring.

Jeg ved ikke hvad det er der kommer på tværs og sætter sætningen skakmat og ud af dens sammenhæng? Jeg må lære mig selv at sige… øhh....

Hvad var det lige jeg ville sige?… – hvad det er jeg vil sige!

Så det er sagt.

fredag den 8. januar 2010

Opmand

Foto: Dimitris Petridis, Grækenland

Hvorfor skifter vi så mange gange mellem start og stop, inden vi for alvor kommer igang med dagens dont?

Optimistisk er mobilens vækkefunktion sat til halv syv, hvor den snurrer og spiller en elektronisk fanfare. Søvndrukken trykker Skat ok og snuer videre. For om ni minutter gentager den sin alarm. Og om atten, og 27…

Sådan går det meste af morgenen hak i hak. Start, stop, start, stop… Det er virkelig ikke nemt at komme op og igang. Jeg er som familiens opmand i lodret stilling klokken syv og trisser på bare fødder ud i køkkenet.

Vi skal have kaffe, som biler skal have choker. Tragten får lidt ekstra krudt, for det er hundekoldt udenfor.

Tøsen skal i skole, og tilkendegiver med sit hmmmm at hun er vågen og så alligevel ikke. Hun bliver liggende i håb om at falde i søvn igen, så jeg for sjov kan ruske liv i hende igen om cirka ti minutter.

Jeg stiller en kop kaffe og en ristet morgenbolle ved kærestens sengekant og starter flimmeren, men undlader betænksomt at tænde det skarpe lys.

Den endegyldige start udskydes til sidste øjeblik. Så er min kvinde i tøjet, og ude af døren. Hun når lige akkurat bussen ved stoppestedet. Og tøsen kan nok engang lukrere på, at skolen først ringer ind fem minutter over otte. Med tre halve og et stykke agurk til spisefrikvarteret i tasken træder hun i pedalerne og er væk.

Start og stop. Rød og grøn. Det er som om morgenen mangler en gul pauseknap.

onsdag den 11. april 2007

En rigtig skodfarve



Rygning er livsfarligt. Rygere har en stor risiko for at få lungekræft, og de véd det godt, for det står på alle cigaretpakker, med stor og tydelig skrift, sort på hvidt.

Tobakken udgør et samfundsmæssigt problem, og der gøres meget for at hjælpe rygere ud af deres afhængighed. Både af hensyn til dem selv, men også fordi deres omgivelser er udsat for passiv rygning, som også er sundhedsskadeligt.

Jeg synes det er godt med de mange tiltag, hen imod et totalt rygeforbud indendøre. Nu er det også blevet forbudt at ryge på mange værtshuse, og det er der fornuft i. Øl er sundt, men cigaretter er skadelige. Jo flere vi kan hjælpe ud af nikotintrangen, des bedre.

Her er det så jeg har fået en idé: Forbyd tobaksindustrien at bruge den solskinsgule farve på deres cigaretfiltre. Det er jo helt hen i vejret at de skal have en flot reklamefarve, når det gælder om at kvitte smøgerne.

Det vil være meget bedre, og i god overensstemmelse med produktets giftighed, hvis cigaretskod var cancer-grå, tjærefarvede eller nikotin-blege.

Bare et forslag. Som sidegevinst ville de mange skod der ligger og flyder overalt, heller ikke være så iøjnefaldende i gadebilledet.

Og den polske fotograf Mateusz Koc havde næppe taget dette foto, som med en rigtig skodfarve ville være et direkte ulækkert motiv.