fredag den 16. maj 2008

Æg


Jeg kigger på det, som Hamlet på et kranie.
At være, eller æg være…

Jeg holder det op mod sollyset og tager et foto. Strudsens æg er nopret, og gennem hullet hvor en stor omelet engang forlod sin skal, kan jeg se den flotte livsglade farve, der er blevet tilbage…

Ja, hvad er meningen med livet, – og hvad kom først?
Ægget? Hønen? Strudsen? Dinosaureren?

tirsdag den 13. maj 2008

Elg



Ad skønne stier og idylliske grusveje når vi frem til Elinge Älgpark. Annette, Rie, Naja, Jeremy og jeg betaler 50 svenske kroner hver, og får nogle nyudspungne grene med indenfor. Så har vi noget, der kan lokke de store dyr helt tæt på.

Det er nogle fascinerende dyr. Mindst lige så interessante som elefanter. Nogle store drønnerter. Jeg kan på trods af min højde ikke se over skulderne på den der nu med en monoton rytme gnasker ungernes grene i sig.

Elge bevæger sig i et krydsfelt mellem det graciøse og det klodsede. Nogle gange minder de med deres lange ben om elegante giraffer, men for det meste er gangen kluntet, som om der ikke er fuld kontrol over hvilke ben der nu skal flyttes på. Som om dyrene går og ombestemmer sig hele tiden.

Når de store dyr vil ned at ligge, gør de som kameler. Som sammenklappelige havemøbler lander de på græsset med ufikse bumb.

Hannen her har to lodne udvækster som i løbet af året vokser til et helt vildt stort gevir. Jo, elgen er en aparte pruhest, og man kan sagtens lave en hel zoologisk have kun med Alces alces.

fredag den 9. maj 2008

Tags


Mine sidste par blogs har handlet om graffiti. Ude på Enghave Brygge, bag H.C. Ørstedsværket, ligger Det hemmelige Galleri. Mure der engang var et stort kullager, er idag et lovligt graffiti atelier.

Det største værk derude på Landvindingsvej hedder Evolution. En af kunstnerne bag hedder Ulrik Schiødt og har lavet en rimelig blæret hjemmeside.

Men her er noget mere normal graffiti. Godt tegnet manga tøs med håndvåben. God dybde, klare farver. Fint lille masterpiece.

Men så er der kommet en eller anden nød forbi og har tagget det. Sema står der, lidt amatøragtigt påført muren i sort med en noget flad dåse. Og det tag er så igen blevet tagget med en lille grøn hilsen; Dø, Toys!

Det er sådan en slags visuel mobning. De proffe graffitimaleres arbejde bliver lige skændet med nogle hurtige halvgrimme tags, måske sprayet af nogle der er misundelige over ikke at kunne tegne ligeså godt?

Tags i tags. Tag ud til Enghave Brygge og se graffiti-kunst. Tag nogle dåser med. Der er en bænk, hvor man kan sidde og drikke dem.

onsdag den 7. maj 2008

Livets opståen i spray


Den indtil videre permanente kunstudstilling på Københavns havn er absolut et besøg værd. Hovedværket – jeg tror det er tre meter højt, og måske 100 meter bredt – er en forrygende graffiti over hele verdens historie, med start i det sekund universet blev til.

Her er vi kommet nogle frames frem, og livet opstår. Oceaner af liv. Igen kan vi grunde over hvordan det er sket. Er alting kommet af den samme amøbe, og hvor kom så den fra?

Eller man kan blive lidt religiøs og spørge, hvor kom øjet fra?

Jo, jeg synes det er kunst, derude på havnen bag H.C. Ørstedsværket. Se maleriet i sin fulde størrelse på muren langs Landvindingsgade, 2450 SV. Vejret er jo til det.


tirsdag den 6. maj 2008

Med hund på kunstudstilling



Det er nok Københavns største maleri, og der er gratis adgang til det og en mængde andre værker af typen spraymaling på mur. Alligevel er der kun begrænset publikumsinteresse. Olie på lærred, og entré, er det normale, og åbenbart foretrukne, for folk der vil se på kunst. Eller også kender de bare ikke stedet her.

Det er ikke helt nemt at finde, men har man en hund ved hånden, kan man sagtens snuse kunstudstillingen op.

Vovsen hedder Coco og hundesnorsholderen er min søn Jeremy. Vi står ved første frame af et meget smukt og spændende maleri der viser hele verdenshistorien, fra første sekund og frem til nu.

Mange vil sikkert affærdige denne kunstudstilling som banal graffiti – men jeg synes nu der er masser af kvalitet i dette mega værk. Der er næsten lidt Michelangelo over det.

Gad vide, hvornår universet for første gang så dagens lys, so to speak? Begyndte det hele med Big Bang, hvor noget på størrelse med et knappenålshoved eksploderede til galakser en masse – som stadig udvider sig, lysår efter lysår? Eller var det et guddommeligt øje, der kastede sit åsyn over intetheden?

Det kan man stå og grunde over, mens man lufter hund og er på kunstudstilling i Københavns havn.

søndag den 4. maj 2008

Lys i vinduerne




– Vi skal huske at tænde lys i vinduerne tyve minutter i ni, siger mor.

Og så husker hun tilbage til dengang for over tres år siden, da frihedsbudskabet lød i æteren, og mørklægningsgardinerne blev hevet ned for aldrig nogensinde at komme op igen i den gamle Fole præstegård. Alle vinduer blev åbnet, selv det lille i bryggerset, som mor vist aldrig havde set åbnet før.

Der blev sendt besked til kirketjeneren om at ringe med kirkeklokken i en hel time. Typisk morfar at sætte folk i arbejde på denne festaften. Mens alle andre festede, måtte kirketjeneren hænge i en klokkestreng, som det jo hedder. Men han bimlede selvfølgelig med glæde.

Glæde var der også blandt de russiske krigsfanger, som var tvangsindkvarteret i præstegården. Mor peger på de øverste vinduer på det kolorerede foto, og fortæller at en stor konfirmandstue bagtil også var inddraget til formålet. En stor trækasse var flikket sammen, og fyldt med hø. Og så lå russerne der om natten og sov hulter til bulter.

Nu sang de højt og flot deres hjemlands vemodige sange: "Volga, Volga…"
De holdt meget af præstegården, for mormor var russer, og intet er så dejligt som at tale sit eget sprog med en kvinde, når man er langt hjemmefra og ikke ved om man er købt eller solgt.

Nu hvor tyskerne i Holland, Nordvesttyskland og – Danmark! havde overgivet sig, tog russerne flugten ind i skovene. De turde ikke vende tilbage til den røde hær, som de sagde ville straffe dem som renegater.

En hed Vladimir, og han flygtede videre til Brasilien, hvor han blev gift og stiftede familie. Det gik dog ikke så godt med ægteskabet, for nogle år senere kom der brev til Fole præstegård. Vladimir formulerede det i en sætning på dansk: Jeg er blevet skiltet ad, skrev han.

torsdag den 1. maj 2008

Kys på Lesbos


Foto: Ignacio Leonardi, Argentina

En retssag er under opsejling i Grækenland. Beboere på øen Lesbos føler sig psykisk og moralsk voldtaget, fordi en bande homoseksuelle bruger øens navn når de beskriver deres seksuelle præference, siger Dimitris Lambrou, som har taget initiativ til et retsligt opgør med organisationen for bøsser og lesbiske, der i Grækenland hedder OLKE.

Sagen har sit udspring 600 år før Kristi fødsel, da den kvindelige digter Sappho boede på øen, og dér skrev om sin kærlighed til andre kvinder. Men nu har de lesbiske heteroer på den græske ø altså fået nok. Bøsser af hunkøn må se og finde et andet ord for deres eksistens.

Evangelia Vlam er talskvinde for OLKE, og hun synes søgsmålet er latterligt. Men hvis organisationen vitterligt bliver stævnet, så møder hun selvfølgelig op i retssalen og argumenterer for frifindelse.

Nyheden har fået min valnød til at strø et par tanker:

Champagne må kun kaldes sådan, hvis druerne kommer fra den egn. En ost er kun en Rockefort, hvis den er lavet der. – Hvorfor så ikke få en dommer til at slå fast, at kvinder der er til kvinder, kun må kalde sig lesbiske hvis de har kysset på Lesbos?

Hvis Sappho istedet havde skrevet sine tekster på Samsø, havde alverdens dykes så heddet samsøstre?