Afrika

Foto: Sias van Schalkwyk, Sydafrika

Et billede siger mere end tusind ord, stod der engang i en Kodak reklame. Og dén punchline vil jeg overhovedet ikke stille spørgsmålstegn ved, for jeg har som dreng læst bunker af National Geographic, selv om mit engelske ikke rigtig rakte til at læse artiklerne. Men jeg læste alle de vidunderlige billeder, taget af verdens bedste fotografer. I dén metier har det længe været topmålet af succes, hvis man opnåede at få et foto på forsiden af netop National Geographic.

Til et lille foredrag i FIKOM med afsæt netop det gode, gamle Kodak slogan er jeg imidlertid blevet klar over, at National Geographic i september 2005 for første gang i en menneskealder udkom uden et forsidefoto.

Forsiden var blank! Altså bortset fra den gule ramme og nogle få velvalgte ord: Africa. Whatever you thought, think again. Læserne skulle selv danne deres Afrikafoto – og inde i bladet opleve en anden virkelighed. Noget der fik dem væk fra det automatiske billede af en lille afrikaner med store øjne, udspilet mave og tom madskål. For sådan er det ikke.

Jeg er bange for, vi stadig får forkerte billeder ind på nethinden, når vi tænker Afrika. Tag f.eks. befolkningen i Libyen, som Muammar Gaddafi hærgede i fyrre år – de viser sig i virkeligheden at være liebhavere: Der kunne nemlig være hele fire Bill Gates’er indeni den nordafrikanske diktator. Gaddafi var verdens rigeste mand. Og hele hans eksorbitante formue tilfalder naturligvis libyerne.

Noget andet er, at det er eddersvært at tage et foto, som udtrykker verdens største kontinent. Det er simpelthen for stort, og mulighederne så mange, at det ikke kan siges i ét billede.