Historien er, at Jeremy, Naja og jeg skulle mødes med Trisse om eftermiddagen på Nørreport den 22. december. Så kunne Naja komme med mor på arbejde, og Jeremy skulle videre med far her til Jylland med toget. Vi har holdt jul hver for sig, mig og Trisse.
Vi mødes på trappen, kysser og knuser og bakser med bagage og pakkenelliker, og synes vi må finde en café.
Pludselig mærker jeg at nogen forsøger at fiske min tegnebog op af min baglomme. Det var bestemt ikke meningen at jeg skulle mærke noget, men jeg er tilfældigvis udstyret med meget sensitive balder. Ja, man kan vel godt sige, at min røv er en ren radar.
Den mindste ændring i trykket fra min tegnebogs kontakt med min mås fra sin plads i cowboybuksebaglommen – og de små hår rejser sig. Både dem i nakken og dem på min bagdel. Lynhurtigt griber jeg hårdt fat i kraven på den mislykkede juletyv.
– Er du så færdig med at stjæle min tegnebog!, råber jeg ind i synet på ham. Han siger ingenting, ved bare at nu falder der nok brænde ned. Og jeg har ved Gud også stor lyst til at knalde en knytnæve i fjæset på ham. Der er russerblod i mine årer, og det er stærke sager!
Men der er børn tilstede, og det er jo heller ikke helt legalt at stikke nogen nogle på snotten, bare fordi man har stoppet vedkommende i et tyveri. Han forstår tydeligvis ikke dansk og ligner vel også mest af alt en rumænsk hønsetyv.
Det er så her jeg skulle have taget min mobil frem og taget et foto til denne blog. Hvorfor fik jeg ikke den idé mens tid var? Nu bliver det istedet et kedeligt billede af tegnebogen.
Tyven fik nemlig lov at slippe. Jeg havde andet at tænke på. Vi skulle nå at ønske hinanden god jul over en kop kaffe og varm kakao med flødeskum til vores børn, inden DSB skulle stå for transporten over til Farmor i Lunderskov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar