Rødvinstår

Foto: Neil Gould, Sidney, Australien

Chateauneuf-du-Pape, Domaine de la Presidente, årgang 2006. Min kæreste arbejder på et fancy bureau, og har resten af en flaske fra en reception i fredags stående. Kan det stadig drikkes, denne sene tirsdag aften?

Deres blogger stiller velvilligt hals og tunge til rådighed, og konstaterer først at sjatten rækker til et langstilket glas. Fin dybrød farve, og en duft der ikke er skræmmende.

Det fine fluidum skal smages. Mine læber lægger an til en slubren. Vinen holder 14 %, så der er en chance. Jo, den er ikke gået over til fjenden. Ikke helt, i hvert fald.

Hvad koster sådan en flaske iøvrigt, i daglig handel og vandel? Aha! 249 kroner. Det kan man næsten få tre kartoner rigtig papvin for!

Klassebillede

Tror du har gået på Oehlenschlægergades Skole i København. Den kortfattede hilsen kommer fra en kvinde i Næstved, som har fundet mig på Facebook. Jeg kan godt huske navnet. Helle Forup. Min første uskyldige kærlighed, det må ha’ været i tredje klasse.

Engang Helle delte flødekarameller ud i klassen på sin fødselsdag, gav jeg hende en lille kronhjort i plastik, som jeg syntes var så pæn. Det er virkelig mange år siden.

Vi er måske alt for voksne nu. Men hukommelsen fejler ikke noget. Omend nogle af de andres efternavne forlængst er slettet af hjernebarken.

Vi kan huske en kinddans med lukkede øjne, til en fest hjemme hos Susanne og Henrik på Istedgade. Og vores søde klasselærerinde Johanne Hansen, som kaldte os børnlille.

Helle har oprettet en gruppe for os der har gået i 3u, eller 6u på Oehlenschlægersgades Skole. Sidder der nu en mingler og ser sig selv på fotoet, så ræk lige fingeren i vejret.

Eller find dit eget gamle klassebillede frem. Tag kontakt til en af de andre fra dengang. Mon ikke der er en med et usædvanligt efternavn, du kan huske, og derfor grave frem på Fjæsbogen, eller her? Det er sjovt og spændende at blive opdateret på hinandens tilværelser, og sammen komme i tanker om noget af alt det der skete for næsten en menneskealder siden.

Kan jeg virkelig huske alt det?, tænker jeg. For sådan er det. Et gammelt klassebillede er super benzin for hukommelsen.

Fikserbillede

Foto: Det kongelige Biblioteks billedarkiv. Ukendt kunstner.

Napoleon vandrende på sin grav. Hvis man ellers kan se ham, skjult i tegningens linjer.

Napoleon tilbragte de sidste år af sit liv på øen Skt. Helena, overvåget af englænderne, som han tabte til i slaget ved Waterloo.

Han står mellem de to træer, men kaster ingen skygge.

Cashew

Foto: Sonny Leon, Fillippinerne

De har ikke meget med nødder at gøre, faktisk. Cashewnødder er i virkeligheden stilke fra orange eller gule frugter som dem på billedet.

Det forklarer også hvorfor de er noget dyrere end f.eks. peanuts. For bare at få een nød, skal man først plukke et af disse pudsige æbler, nippe stilken af, riste denne, og derefter knække det yderste giftige lag af for at nå ind til selve cashewnødden.

Frugtkødet kan bruges til mange ting. En glimrende anvendelse jeg kender til, er en Mim Cashew Brandy fra Ghana – en velsmagende spiritus der holder 42 % alc.

Daniella klip

Mine hår falder for saksen og dumper i små fugtige totter ned på den smukke kvinde på forklædet, inden de triller videre ned på trægulvet i Daniellas lejlighed. Det er dejligt at blive klippet, og det er også tiltrængt.

Daniella har arsenalet af sakse, kamme og klemmer på deres pladser i sin mørke skuldertaske, parat til brug lige fra hoften.

Jeg sidder pænt stille og kigger ned på det specielle blå frisør-forklæde med illustrationen af den smukke kvinde. Og ta’r hende med mobil kameraet, så hun kan komme lidt ud i bloggosfæren.

Imens vådter Daniella mit hår lidt ekstra med sin fikse vandforstøver og griber til effilersaksen. Hun er omhyggelig og præcis, mens vi snakker om Avisklubben og turen til London på fredag.

– Det’ sgu pænt, siger Daniella tilfreds, som en kompliment til os begge. Og så er det tid til kaffe og sigtebrød fra Enghave bageren.

FCKÅ-Å

Foto: Rodolfo Clix, São Paulo, Brasilien

Kampstart klokken 15. Vi buldrer afsted med ild i røven for at nå det. For selvfølgelig skal de bruges, de to billetter kæresten har vundet i en lodtrækning på jobbet, til topkampen i Lufthansa ligaen mellem F.C. København og AaB.

Men hvor er alle de andre blå-hvide fans? Er vi de eneste der skal til bold? Og så opdager vi en næsten ulæselig besked nederst i hjørnet af billetterne: Kampen flyttes eventuelt p.g.a. TV-transmission. Hold øje med dagspressen og FCK.dk. Det viser sig at dommerens startfløjt er rykket til 17.30.

Vi har pludselig masser af tid og slentrer ned forbi Den lille Havfrue, og får en kop kaffe fra den fornemme italienske kaffemaskine på kærestens nye flotte arbejdsplads lige i nærheden. 

Kampen er nok en blog værd. Jyderne fik et svidende nederlag på tre kasser, smækket ind af Atiba Hutchinson, Michael Beauchamp (AaB, selvmål) og Ailton Almeida. Så kan de lære det, dem fra Tysklandsodde: GO’ TUR HJE-EM…

Jeg husker nu mest kampen for en groggy fugl. Nogle af byens grå fjerkræ var ligeglade med kampen, men indfandt sig på banen for at pirke græsfrø. En hård aflevering på tværs af banen ramte en stakkels due lige i solar plexus, så den trimlede om og var helt væk i nogle sekunder. Banens bedste spiller tog den nænsomt op og bar den ud over sidelinjen, ligesom en rigtig fodboldspiller der må bide i græsset.

Skotske aner

Foto: Michel Meynsbrughen, Brussel, Belgien

Er det her jeg har mit efternavn fra?

Indtil nu har det bare været en løs historie. At Wilson navnet stammer fra en skotsk sømand der gik i land i Jylland. Men nu har familien opdaget noget pudsigt på strandingsmuseet i Thorsminde.

Kun sytten søfolk ud af en besætning på flere hundrede mand fra et engelsk skib der forliste i 1807 reddede sig i land. Og en af dem hed Wilson og var skotte.

Kan der her være noget konkret info om skotsk blod i familien?

I hvert fald har flere medlemmer af familien Wilson, uafhængigt at hinanden, stået med en whisky i hånden og begge fødder solidt plantet i det skotske landskab, og derved haft en dejlig varm følelse af at være hjemme

Bølge

Frem og tilbage. Ind og ud igen. Brusende entré og skvulpende sortie. Perlende coda der løber ud i sandet. Retur til genbrug i nye bølger, lige om lidt.

Fin musik på strandens kant. Sundt for sjælen når jeg føler mig blå. Bølg, bølger, bølg…

Verdens største primtal

Illustration: Robert Proksa, Śląsk, Polen

For en lille måned siden fandt et hold matematikere ved Universitetet i Los Angeles et primtal på over ti millioner cifre. Og for den bedrift vinder de 100.000 dollars. Når det engang næste år er checket efter på kryds og tværs, og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Tallet kan hentes her – men inden man downloader det, bliver man venligt oplyst om, at det fylder 328 megabyte. Og det er vel også en overvejelse værd, om man faktisk har noget at bruge det til.

Alligevel synes jeg det er fantastisk, at der findes et så stort tal, som kun er deleligt med 1, og sig selv. Når det engang bliver muligt at købe en plakat med tallet på, i en meget lille skriftstørrelse det kræver lup at læse, så vil det nok være som at se på en slags tegning af universet.

Der findes uendeligt mange primtal. Hvis man regner efter i uendelig lang tid…

DR Nyheder har bragt nyheden og illustreret med et udsnit af det koloenorme tal. Denne blog er illustreret med et smukt syn, der har billedteksten: colour math function cos(sin(sin(x)^5+sin(y)^5-))

Spejlbillede

Foto: Nick Winchester, Storbritannien

Jeg kan helt tydeligt fornemme mit gamle kamera, selv om det står gemt væk i kælderen – som vistnok alle andre fine apparater fra dengang fotografering var forbundet med asa værdier og splitsekunders belysning af lysfølsom emulsion på ruller af hornfarvet celluloid.

Udløseren og filmfremføringsbenet ligger så godt til højre hånd. Dioderne til venstre inde i søgeren der med grønt viser eksponeringstiden, og den lækre lyd når man trykker af. Det er en helt anden end det kedelige klik fra fars udtjente Kodak Retinette. Spejlet der vipper op og ned, med spaltelukkerens hug midt imellem.

Det er præcis sådan et kamera som på det her spejlbillede. Pentax ME Super. Hurtigste lukketid på en totusindedel, 1:1.7 50 mm objektiv, og med lige netop sådan en oval label i guldpapir fra fabrikken. Passed. Nu er det passé. Der er næsten ingen som stiller skarpt og fotograferer med to hænder mere. Heller ikke mig.

Nu bruger jeg et lille vandtæt Pentax OptioWPi på seks megapixels, der har fast plads bag knappen i cowboyjakkens brystlomme. Hvis jeg da ikke bare hiver mobilen frem og høvler billedet trådløst over på computeren med den indbyggede blåtand. Eller simpelthen lader være…

Havfruen i husarrest

Foto: Martin Boulanger, Frankrig

Hvorfor er så mange så fortørnede over at Den lille Havfrue besøger Kina, som del af den danske pavillon ved verdensudstillingen i Shanghai 2010? Det er da en udmærket idé!

Argumentet mod rejsen synes at være, at den lille havfrue er et nationalklenodie, og derfor skal blive siddende ved Langelinie. At flytte hende til om på den anden siden af jorden, vil svare til… – ja, hvad?

At Belgiens Manneken Pis fik opstilling ved breden af Den gule Flod? – Jamen, i mine ører lyder det da også som en oplagt mulighed.

At USAs Frihedsgudinde skuede ud over Seinen i Paris – jamen, det gør hun allerede!

Lad os dog bare dele den smukke skulptur af Edvard Eriksen med den øvrige verden. Vi sender jo også vores Dronning Margrethe II & Co. udenlands. 

Kast et blik på projektet, som arkitektfirmaet BIG har udtænkt. Hvorfor skal den skønne danske sild med halen partout blive i København til hun irrer væk? Hun har kun godt af at blive EXPOneret.

Jeg synes placeringen i Shanghai er glimrende nytænkning. Og 70 millioner gæster på verdensudstillingen er betydeligt flere end der årligt knipser bronzeskulpturen her i hovedstaden.

Elefantens fundament

Foto: Sias van Schalkwyk, Sydafrika

Hvad skete der egentlig med admiralskibet Elephanten, efter det havde skilt sig af med sit anker ud for Stevns i 1710?

Svaret har jeg fået i en mail fra en trofast læser: Det gamle krigsskib ligger ude på Holmen, et stenkast fra Mastekranen. Man kan bare ikke se det.

Historien er, at skibet blev trukket ud af flåden, fyldt med sten og sænket ved Nyholm i 1728. Som start på anlæggelsen af den mole, der ligger der den dag i dag.

Molen hedder Elefanten, og agerer kaj til fregatten Peder Skram, som utilsigtet skilte sig af med et milliondyrt missil, der jævnede fire sommerhuse med jorden den 6. september 1982.

Nu er Peder Skram museumsskib med egen hjemmeside.

Elefantens anker

Jeg lukker øjnene og tænker tilbage. Trehundrede år tilbage.

Nu kan jeg høre havet. Det er den 4. oktober 1710, og den dansk-norske flåde ligger opankret ud for Stevns.

Pludselig angriber svenskerne! For fuld skrald kommer de høvlende. For satan, vi skal under sejl. Der er ikke tid til at lette anker. Admiral U.C. Gyldenløve beordrer ankertovene kappet, og "Elephanten"s anker bliver liggende tilbage på havets bund.

Det bliver et af de store søslag. Det store krigsskib med med en stor ronkedor som galionsfigur har 1000 tons deplacement, 824 mands besætning og hundrede kanoner. Vi er i første krigsår af Den store nordiske krig, som skal vare ti år frem til 1720.

Kaboom! Orlogskibet "Dannebroge" med Iver Huitfeldt ryger i luften. Bølgerne slikker resterne i sig og elefantens anker får selskab af alt hvad der ikke kan holde sig flydende.

Jeg åbner øjnene. Ankeret blev fundet i 1979, og skænket til I/S Mosede Havn af Sejlklubben Greve Strand i anledning af havnens 50 års jubilæum.

2 uger spørgsmålet

Foto: Kriss Szkurlatowski, Polen

Hvor lang tid skal en dansker være i et andet EU-land før han eller hun kan få lov til at bo i Danmark sammen med sin udenlandske ægtefælle eller registrerede partner?

På forsiden af dagens gratisavis står der at blot et par ugers arbejde i et andet EU-land er normalt nok for familiesammenføring. Men det korrekte svar på spørgsmålet er nærmere det der står lige ovenover: 24 sekunder.

Det er nok derfor integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har beordret Udlændingeservice til at fjerne (retnings)linjen om de to uger fra sin hjemmeside, og på samme måde ændre i redegørelsen til Folketingets Ombudsmand.

Mange tror, det ikke er tilstrækkeligt med to uger i f.eks. Sverige. Men fakta er, at der blot kræves, at man har opholdt sig i en andet EU-land for at kunne søge familiesammenføring efter EU-reglerne. Det behøver for så vidt ikke være et ophold efter ægteskabets indgåelse. Har du som dansker engang været på indkøbstur i Tyskland, så er du omfattet af EUs borgerrettigheder.

Der står ikke noget i Direktivet om at man partout skal arbejde i udlandet, for at få familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle. Direktivet handler om unionsborgernes rettigheder. Og de gælder selvom et flertal i Folketinget gerne vil bestemme, hvilke danskere der må gifte sig med hvilke udlændinge.

De konservative har nærlæst det – Bendt Bendtsen sad jo selv for bordenden under Danmarks formandsskab i EU, da Direktiv 2004/38/EF kom til verden. Og nu har de grebet om det eneste lillebitte græsstrå der er for at bevare en stram dansk udlændingepolitik: Dokumentation for at danskeren har opholdt sig i et andet EU-land. Det skal de få:

Sammen med min gode ven, Torben Wilken, et reportage-hold fra DR og nogle danskere i klemme, har jeg den 21. august været over broen med gråhunden og besøgt Arbetsförmedlingen i Malmø. Sammen med bl.a. Steen Reeler og Suat Yorulmaz kiggende vi indenfor, og benyttede lejligheden til at studere svenske jobopslag. Steen og Suat lod sig indskrive som jobsøgere, og fik på den måde dokumentation for at have været i Sverige. Og så tog vi bus 999 tilbage til Udlændingeservice i København, og afleverede ansøgninger, sammen med de stemplede papirer fra Malmø, om familiesammenføring efter EU-reglerne.

Torben og jeg kører over hver torsdag, med start fra 999’s holdeplads på Nørreport. Og retur samme dag, hvor Udlændingeservice kvitterer for modtagelse af ansøgninger om familiesammenføring efter EU-reglerne. Læs mere om DNM og afløseren af Sveriges-løsningen.

Suat er taxachauffør og dansk statsborger, men vil meget hellere gøre sin uddannelse som ingeniør færdig. Han har to små piger sammen med sin hustru, som Udlændingelovens tilknytningskrav tvinger til at bo i Tyrkiet.

Steen er afrikansk gift, og uendelig træt af de mange besværlige ansøgninger om familiesammenføring. Går det efter EU-reglerne, får hun opholds- og arbejdstilladelse med det vuns.

Hvis VKO tror det er nok at kunne tælle til 90 mandater for at fjerne vores rettigheder som unionsborgere, så tager de fejl. Om så hele Folketinget var imod at danskere gifter sig med udlændinge, så ville det stadig være muligt.

Der er grund til at kippe med flaget.