onsdag den 8. oktober 2008

Sort svane


Foto: Rodolfo Belloli, Italien

I gamle dage var den en metafor for usandheder. Noget der ganske enkelt ikke passede. Hvis en eller anden ikke kunne gennemskue en lodret løgn, så kunne man sige at han eller hun troede på sorte svaner. Enhver vidste jo at svaner var hvide.

Men for cirka trehundrede år siden opdagede man at der i Australien faktisk fandtes sorte svaner. Og så var man nødt til at give metaforen en anden betydning. Så nu er den et billede på noget helt utænkeligt der alligevel sker.

Mandag aften var jeg til investormøde i det Ny Teater. Min ven Bent havde skaffet to adgangskort. Sydinvest lokkede med fin buffet, vin, øl og underholdning med Eddie Skoller. Det kan vi jo ikke sige nej til.

Investeringsforeningens pay-off "Et rigere liv" ligger det lidt tungt med for tiden. Finanskrisen er slem, og mange må se millionformuer få vinger og forsvinde ud i det blå, selv om de troede deres investering var stensikker.

Sydinvest klarer sig alligevel nogenlunde, men det er svært at sige hvornår krisen vender. Alt kan ske, og den sorte svane blev flere gange nævnt af investeringsrådgiverne fra Aabenraa.

Nogen vil nok sige, at den sorte svane er en ulykkesfugl. Det går ærlig talt ad helvede til med alt hvad jeg – og mange andre mennesker – ejer og har.

Alligevel synes jeg den sorte svane er meget, meget smuk.

tirsdag den 7. oktober 2008

Klog kvinde

Foto: Joseph Hoban, Irland

Kvinden var træt af at blive forstyrret af familien hele tiden, så hun tog båden, sejlede langt ud på søen, kastede anker og gav sig til at læse en god bog, mens hun nød freden ude på søen.

Inden længe trak en båd fra parkstyrelsen op langs siden af hendes båd.

'Goddag frue', sagde betjenten, 'Hvad laver De helt herude?'

'Jeg læser en bog', svarede hun, og tænkte at det burde være indlysende for selv en idiot.

'De befinder Dem i et område, hvor fiskeri er forbudt', påpegede betjenten.


'Ja, men jeg fisker ikke, jeg læser', svarede hun igen.

'Ja, men De har udstyr til fiskeri ombord, og jeg ved jo ikke om De ikke bare går i gang med at fiske, så snart jeg vender ryggen til. 
Derfor må jeg bede Dem om, at følge med mig i land, for jeg bliver nødt til at udstede en advarsel og tilhørende bøde'.

'Hvis De gør det, så bliver jeg nødt til at anklage Dem for voldtægt' gav hun igen.

'Voldtægt', spruttede han. 'Jeg har ikke engang rørt ved Dem'.

'Rigtigt', svarede kvinden, 'men De har jo udstyret til det, og jeg ved jo ikke om De måske begynder på det, så snart jeg vender ryggen til'.
Betjenten tyggede lidt på dette. 
'Jamen, farvel frue, og hav en god dag' svarede han og sejlede af sted.



Tak til Rolf Thomassen for denne historie.


søndag den 5. oktober 2008

Sort kastanje



Det er sjovt at undre sig. Finde noget der er underligt, og så lege med tanken om hvorfor. Og lade venner og bekendte lege med…

For et par uger siden fandt jeg en sort kastanje. Helt sort, over det hele. Men stadig føles den fin og dejlig som en kastanje.

Den lå i strandkanten ved Greve. Så mon det er Øresunds salt der i en kemisk proces har gjort den mere sort end ibenholt?

Der er også sket noget andet. Den sorte kastanje vejer under det halve af en almindelig i samme størrelse. Hvorfor nu det?

Er der en botaniker, en kemiker, en fysiker, eller måske ligefrem en langhåret kastanjeekspert til stede?

Nogen siger det er sket ved osmotisk tryk, og at min flotte sorte kastanje er i første stadium af en begyndende forstening.

Hvem ved?

fredag den 3. oktober 2008

Breaking news



En dagstur til Malmø er nok til at opfylde kravene til familiesammenføring efter EU-retten.

Jeg har tidligere blogget om Hovedstads-løsningen, og nu er den  blevet breaking news!

Mens jeg var i biffen med min søn, tog min ven og mandatar Torben Wilken til TV2 NEWS studiet, så vores fælles løsning for dansk-udenlandske ægtepar kunne blive præsenteret ordentligt på skærmen.

På torsdag kører vi igen den ugentlige bustur til den svenske arbejdsformidling, hvor den danske statsborger lader sig registrere som arbejdssøgende i Malmø – og dermed får en kvittering der gør at han eller hun kan tage tilbage til København og indlevere en ansøgning om familiesammenføring efter EU-reglerne. Kvitteringen fra Arbetförmedlingen fjerner enhver tvivl om hvorvidt man har opholdt sig i et andet EU-land eller ej.

Torben Wilken er formand i Dansk-Nordisk Modstandsbevægelse. Og nyheden som nu kører på TV2 NEWS kalder vi Wilson & Wilken modellen.

torsdag den 2. oktober 2008

Kattekilling



– Kan vi beholde den?, spørger Naja.

Det er et godt spørgsmål. Vi taler om en killing, der er kommet af sig selv. En sen aften står den og mjaver ved havedøren, og blød om hjertet lukker min kæreste den indenfor til lidt varme, vand og leverpostej.

Og så er den altså blevet. Nu er der gået nogle dage, og killingen læner sig kraftigt op ad et navn. Den har ikke noget halsbånd eller andet der kan spore den tilbage til hvor den kom fra. Og når vi tjekker nettet for efterlyste katte, er der ikke nogen der savner en som den. Der er heller ingen sedler sat op i området.

Naja synes den skal hedde Herkules. Men er det en hankat? Måske skal den i stedet hedde Frukules?

Den er kælen og sød, og Najas storesøsters kæreste, som er fra landet, fastslår at vi taler om en hankat. Som indtil videre bliver kaldt Bølle.

Døren står åben, og Bølle går ud og skider i blomsterbedet. Og så går den ind igen og lægger sig i sofaen og spinder af kælenskab.

Spørgsmålet er måske ligegyldigt. Det er ikke familien der vælger sin mis, det er missen der vælger sin familie.

tirsdag den 30. september 2008

Rødvinstår


Foto: Neil Gould, Sidney, Australien

Chateauneuf-du-Pape, Domaine de la Presidente, årgang 2006. Min kæreste arbejder på et fancy bureau, og har resten af en flaske fra en reception i fredags stående. Kan det stadig drikkes, denne sene tirsdag aften?

Deres blogger stiller velvilligt hals og tunge til rådighed, og konstaterer først at sjatten rækker til et langstilket glas. Fin dybrød farve, og en duft der ikke er skræmmende.

Det fine fluidum skal smages. Mine læber lægger an til en slubren. Vinen holder 14 %, så der er en chance. Jo, den er ikke gået over til fjenden. Ikke helt, i hvert fald.

Hvad koster sådan en flaske iøvrigt, i daglig handel og vandel? Aha! 249 kroner. Det kan man næsten få tre kartoner rigtig papvin for!

Klassebillede



Tror du har gået på Oehlenschlægergades Skole i København. Den kortfattede hilsen kommer fra en kvinde i Næstved, som har fundet mig på Facebook. Jeg kan godt huske navnet. Helle Forup. Min første uskyldige kærlighed, det må ha’ været i tredje klasse.

Engang Helle delte flødekarameller ud i klassen på sin fødselsdag, gav jeg hende en lille kronhjort i plastik, som jeg syntes var så pæn. Det er virkelig mange år siden.

Vi er måske alt for voksne nu. Men hukommelsen fejler ikke noget. Omend nogle af de andres efternavne forlængst er slettet af hjernebarken.

Vi kan huske en kinddans med lukkede øjne, til en fest hjemme hos Susanne og Henrik på Istedgade. Og vores søde klasselærerinde Johanne Hansen, som kaldte os børnlille.

Helle har oprettet en gruppe for os der har gået i 3u, eller 6u på Oehlenschlægersgades Skole. Sidder der nu en mingler og ser sig selv på fotoet, så ræk lige fingeren i vejret.

Eller find dit eget gamle klassebillede frem. Tag kontakt til en af de andre fra dengang. Mon ikke der er en med et usædvanligt efternavn, du kan huske, og derfor grave frem på Fjæsbogen, eller her? Det er sjovt og spændende at blive opdateret på hinandens tilværelser, og sammen komme i tanker om noget af alt det der skete for næsten en menneskealder siden.

Kan jeg virkelig huske alt det?, tænker jeg. For sådan er det. Et gammelt klassebillede er super benzin for hukommelsen.