torsdag den 2. oktober 2008
Kattekilling
– Kan vi beholde den?, spørger Naja.
Det er et godt spørgsmål. Vi taler om en killing, der er kommet af sig selv. En sen aften står den og mjaver ved havedøren, og blød om hjertet lukker min kæreste den indenfor til lidt varme, vand og leverpostej.
Og så er den altså blevet. Nu er der gået nogle dage, og killingen læner sig kraftigt op ad et navn. Den har ikke noget halsbånd eller andet der kan spore den tilbage til hvor den kom fra. Og når vi tjekker nettet for efterlyste katte, er der ikke nogen der savner en som den. Der er heller ingen sedler sat op i området.
Naja synes den skal hedde Herkules. Men er det en hankat? Måske skal den i stedet hedde Frukules?
Den er kælen og sød, og Najas storesøsters kæreste, som er fra landet, fastslår at vi taler om en hankat. Som indtil videre bliver kaldt Bølle.
Døren står åben, og Bølle går ud og skider i blomsterbedet. Og så går den ind igen og lægger sig i sofaen og spinder af kælenskab.
Spørgsmålet er måske ligegyldigt. Det er ikke familien der vælger sin mis, det er missen der vælger sin familie.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar