Aeroe

Foto: Jørgen Abelsen

Vi besøger en god ven i weekenden. Han er kendt som lidt af en tyr her på sitet, men lyder navnet Snabel. Og så har han bosat sig i det, man vistnok kalder udkantsdanmark. På Ærø.

Ærø er en rigtig ø. Altså ikke en, der hænger sammen med resten af landet med broer. Ærø er helt sin egen, modsat for eksempel Sjælland, der jo er brofast med både Sverige, Fyn, Møn, Falster og Farø.

Vi har ikke været på øen før, men jeg er begyndt at læse Vi, de druknede af Carsten Jensen. Jeg har også været på nettet for yderligere at forberede os på turen.

Det viser sig, at øens avis, Ærø Ugeavis læses af stort set alle på øen. Og sørme om ikke det seneste nummer kan downloades kvit og frit. Vi kan lige nå det sidste af øens jazzfestival, og der åbner en ny fiskerestaurant i Marstal med fine tilbud på alt godt fra havet. Og så udstiller Ærø Fotoklub i Havehuset i byen, som ejendomsmæglerne nogle gange af pladshensyn blot kalder Købing. Der er gratis adgang mellem 13 og 17 fra den 6. til den 12. august 2011.

Og der er også en annonce for en fotobog, hvor Jacques Berg visualiserer, at der er flere ligheder end forskelle, når man sammenstiller Ærø med den lille franske ø Yeu. 128 kroner for 80 sider med tekst, fotos og illustrationer.

En anden nyhed på Ærø er, at Keerth’s Pizzaria stopper for udbringning, indtil de har lært geografien bedre at kende. Jeg citerer: Da vi ikke kender stedet så godt endnu, har vi lidt svært ved at bringe maden ud til jer før den bliver kold, og det er jo eller ikke rart at sidde med en kold pizza i hånden.

Sørine dog

Foto: Jens Nørgaard Larsen, Berlingske

Hun er ikke uinteressant, hende Sørine. Alle dage har hun været på tværs, og altid haft sine egne meninger. Derfor har hun passet fint som fast klummeskribent i Kristeligt Dagblad, og som smagsdommer på DR2.

Hendes forældre fravalgte i 1967 Folkekirkens barnedåb, og navngav hende Ellen Vibeke. Men det blev noget af det første, pigen gjorde oprør mod. Hun tog istedet det gammeldanske navn Sørine, som vistnok ingen andre hed. Hun valgte også selv at blive døbt og konfirmeret. Og da hun fyldte atten, gik hun fluks til myndighederne og fik endegyldigt registreret sit helt eget navn: Sørine Gotfredsen.

Det navn er med kronikken i Berlingske for alvor kommet i vælten. Et klart flertal af danskerne har ‘nedlagt en protestant’ og klart afvist ‘at bruge Breivik rigtigt’. Og portrættet på sort baggrund, hvor hun ligner Mogens Glistrup, er flashed overalt i det danske mediebillede. 

Sørine er voldsomt imod muslimerne i vores multikulturelle samfund. Og hvis nogen tror, hun vil undskylde sin kronik, så tager de fejl. Sørine kan nok beklage en dårlig timing og et par uheldige formuleringer – men fortryde? – Aldrig!

Det skal dog siges til Sørines forsvar, at hun altid har sat ytringsfriheden over alt andet. Vel at mærke også sine modstanderes ytringsfrihed.

Hendes vrøvl omkring Breivik hører ingen steder hjemme, og at hun kommer med det som sognepræst, gør det kun værre. I den offentlige debat er hun ikke, som på prædikestolen, hævet over alle andre. Og hun skal ikke glemme, at kirkerummet er åbent for alle.

Blog på plads

Se dér, siger Krikand og peger. Har de tre ting ikke potentiale til en god blog? Jo, det må jeg give ham ret i, og knipser.

Vi har været til Minglertræf i en fynsk haveforening, hvor den skøreste kugle i vores mad og drikke gruppe har bygget sig et fint lille kolonihavehus. Det har været en skøn weekend. Og nu står vi altså på paradisets parkeringsplads og kigger på en lidt ramponeret stol i sort fletværk, den nedre halvdel af en metal lysestage og en stor, flot squash.

Samlet set er der tale om en byttecentral. Her kan folk lægge ting og sager, andre måske kan bruge. Og hvis man gerne vil have effekterne, så er det bare at ta’ for sig. Men som i de fleste andre af livets forhold, er det jo sjovest, hvis man samtidig giver noget igen.

Vi genkender squashen som den, Sebastian gik rundt med under armen i går. Vi ved, at han har høns. Og derfor tager Garntrisse grøntsagen i bytte for en masse rester til hønsene. Der er mad til mindst tredive æg.

Højt til loftet

Foto: ‘eszsara’, flickr.com

Der var mindegudstjeneste i Københavns domkirke i går. Dronningen, statsministeren, medlemmer af Folketinget, Norges ambassadør i Danmark og ganske almindelige mennesker samledes her for at ære ofrene for tragedien i Norge.

Med i kirken var også alle, der som jeg fulgte begivenheden på DR og TV2. For selv om jeg har et lidt problematisk forhold til kristendommen – Breivik og de pædofile præster er efter sigende også kristne – så er det jo rigtigt, at kirkerummet er et af de bedste steder, vi mennesker har at samles og mindes.

Der er lyst og højt til loftet, og inden vi kommer helt indenfor, passerer vi våbenhuset, hvor man bliver afvæbnet, både fysisk og mentalt.

Vor Frue Kirke er en fantastisk smuk kirke, med sine smukke skulpturer af Jesus, en engel og de tolv disciple, som Bertel Thorvaldsen har set dem for sig.

Her kan vi alle, hvor forskellige vi end er i ord og tanke, støtte op om hinanden og være enige om tre ting: sammenhold, demokrati og tolerance.

Sammenhæng

Det kræver ikke den store stifindereksamen at se en forbindelse mellem den hårde debat, og den højreekstremisme, der eksploderede i Oslo og førte til den dybt tragiske massakre på Utøya.

Der er masser af udtalelser fra Dansk Folkeparti, som er vand på Breiviks mølle. Den norske massemorder må have godtet sig over for eksempel Mogens Camres udtalelser om, at de vestlige lande er infiltreret af muslimer, og at de kun venter på at blive nok til at få os fjernet.

Ovenpå de uhyrlige hændelser i Norge har jeg opfordret til at se terrorismen i øjnene. Det er iøvrigt påfaldende, så tavs Pia Kjærsgaard er for tiden. Også Messerschmidt er gået i flyverskjul.

Pind er også blevet tavs, efter en upassende kommentar på Facebook. Ministeren vil ikke til DR Nyheder uddybe sin sammenligning af Breivik med blandt andet demonstranterne i Østerild. Han henviser til en afgørelse fra Pressenævnet om, at det er en lukket profil.

Men selv om Pind “kun” skriver til sine godt 4000 Facebook-venner, er han naturligvis ansvarlig for sine udtalelser. Man kan ikke tørre ansvaret af på medier som Facebook, – eller 24timer, for den sags skyld.

Det bør man også skrive sig bag øret i Stifinder, hvor det vrimler med vrøvl om, at Breivik har begået disse uhyrlige drab, fordi samfundet ikke har sørget for at være muslimfrit!

Der ER en sammenhæng mellem Dansk Folkeparti og højreekstremisten. Jeg er langt fra den eneste, der peger på den. Og det bliver jeg ved med, selv om man kalder mig plat og ondskabsfuld. Det stopper mig heller ikke at blokere og kalde mig sygelig.


Foto: Colin Brough, Storbritannien

Se terroren i øjnene

24timer.dk er kendt for sine mange islamkritiske stemmer. Utallige eder og forbandelser er i blogs og grupper haglet ned over muslimerne, og umiddelbart efter bombeattentatet i Oslo var det sædvanlige hylekor klar til hælde endnu en spand fremmedfjendsk lort ud over vores community site.

Men da det blev klart, at terroren i Norge også dræbte unge socialdemokrater til sommerlejr på Utøya, gik den agenda ligesom i sin vikingemor igen.

Jeg skal ikke konkludere noget endnu. Efterforskningen i Norge vil stå på lang tid frem, for der er mange uafklarede spørgsmål. Hvorfor gjorde han som han gjorde, ham Anders Behring Breivik?

Jeg hørte en ekspert tale om en ubegavet og stigmatiseret ung mand, der følte han ikke blev hørt. Men så kom der billeder af terroristen, og tragedien kunne ikke kategoriseres som et ekstremt tilfælde af sindssyg idioti.

Før manden gik i aktion og myrdede løs, lignede han jo en velklædt Messerschmidt, og han var da også aktiv i Dansk Folkepartis søsterparti, Fremskrittspartiets ungdom.

Jeg mener det er vigtigt at se den norske terrorist i øjnene. Undersøge om der er medskyldige i hans omgangskreds. Kortlægge alle omstændigheder for at finde ud af, hvad vi kan gøre fremadrettet for at værne endnu bedre om vores demokrati.

Det kan ikke nytte, som Frulau har gjort, at vende sig fra den norske tragedie og istedet mudre om en blog der forsvandt.

Vi skal se massemorderen i øjnene. Vi skal åbne øjnene og overveje hvad et sted som Stopp islam, der indgår i Stop Islamisation of Europe (som ledes af en dansker!), kan dække over…

Tour de France

Foto: Chris Gilbert, USA

Touren er emnet i flere blogs for tiden, og nu vil jeg også give mit besyv med.

Mange mener at Tour de France er tåbeligt tidsspilde og helt vildt kedeligt – igår endda med mål i Gab! Men jeg følger alligevel med på fjernsynet, når Rolf Sørensen og Jørgen Leth kommenterer verdens hårdeste cykelløb. Det er god underholdning.

I år er løbet endda, næsten, uden dopingskandaler. Men hvad med de andre, ganske åbenlyse ulovligheder? Ja, jeg spørger bare!

Det bliver sagt at cykelrytterne har hurtige reflekser… Ja, de er i hvert fald hurtigt overset! Der er vist overhovedet ingen reflekser på de cykler!

Loven siger, at en cykel skal være forsynet med et rødt katteøje bagpå, en hvid refleks foran og mindst to gule i bevægelse, typisk pedalreflekser. Plus i hvert hjul: minimum én gul refleks som er synlig fra siden, eller en hvid refleksstribe på siden af dækket eller fælgen.

Færdselspolitiet kunne knalde hele feltet, hvis de ville, alene på de manglende lovpligtige katteøjer. Der er jo ikke engang ordentlige bagskærme at montere dem på, på de racercykler!

Og hvor motorcyklerne og følgebilerne konstant dytter og gør ved, er cyklerne påfaldende tavse. For hvad er det der mangler? Ring a bell? Yes – samtlige hold kører uden ringeklokke!

– Allo!