Soveskat

Det lyder umiddelbart rart, men vi taler om en besynderlig italiensk punktafgift for at overnatte i Roms kommune, Comuni di Roma.

Overnight Accomodation Tax in Rome er overskriften på det officielle opslag på samtlige Roms overnatningssteder. Papiret er prydet med Roms byvåben, med et kors og de latinske versaler S P Q R. De optræder meget passende også på byens kloakdæksler.

Alle ikke-romerske rejsende skal betale ekstra 2€ for at overnatte på hostel eller hotel. Det kan være på et herberg i en 6-mands sovesal, eller på et 3-stjernet hotel tæt på Trevi-fontænen. 2€ per nat per næse.

Overnatter du på 4-5 stjernet hotel, skal du af med 3€ ekstra per nat. Kan du nøjes med camping, er "bøden" kun en enkelt euro.

Børn unde 10 år slipper for natskat. Og iøvrigt gælder beskatningen kun for de første 10 dage af et ophold i Rom, og kun 5 dage hvis soveriet finder sted på en campingplads.

The fee, which is intended to financially assist the city’s efforts in organizing urban services, is aimed at ensuring the standard of the tourist’s stay is both highly efficient and of the best quality. Bla, bla, bla…

Jeg synes ærlig talt Roms bystyre skulle skamme sig. Hvad ligner det med sådan en gerrig og temmelig administrationstung soveskat for fremmede? Det er jo ikke fordi Rom ligefrem en nogen fattig kommune. Her vrimler med kunstskatte og imposante regeringspaladser.

Hvis bystyret i Rom vitterlig fattes penge, så kan det jo sælge nogle af de stjålne effekter byen har. Det kan være en af de mange egyptiske obelisker.

Jeg mener bestemt at mange-milliardæren Hosni Mubarak godt kunne tænke sig en kæmpestor souvenir med hieroglyffer på, og han er sikkert ligeglad med at det er tyvekoster. Sælg ham sådan en for hundrede millioner.

Der står såmænd en nydelig og velegnet en og pynter ved toppen af Den Spanske Trappe.

Anyway – Jeremy og jeg har altså betalt 7 x 2 x 2€ på vores tur til Rom, altså cirka 200,- kr. i soveskat. Penge til forgyldning af S P Q R …

Men nu er vi på vej hjem. Hasta la vista. Eller som det vistnok hedder på italiensk: Pasta la pizza. Om vi så kommer til Rom igen, er jeg ikke så sikker på.

200 kr. for ingenting…

Dage i Rom

Her er faktisk alt for mange oldsager og gudshuse. Det må være nok med det pluk vi allerede har set. Nu vil vi bare slappe af og nyde solen, når den skinner. I dag har vi mødt en romersk kat, der legede med et stykke palmebark. Og vi har fundet en døgnkiosk, som sælger syrlinger fra Haribo.

De sidste dage går med at snakke og bare tulle rundt. Vi er havnet på Legends hostel, hvor en newzealænder kan fortælle om hvordan det var at være turist i Egypten, mens det hele stod på. Her er også en italiener, som er på weekendkursus i Rom, men ellers bor på Sicilien. Han kan fortælle, at der altid er lidt gang i Etna, og at vulkanøens vin er rigtig god.

I supermarkedet har jeg købt en flaske italiensk rødvin til min kæreste. Ikke siciliansk, men ægte Brunello. Den var dyr. Jeg kunne have erhvervet en rigtig god whisky for samme pris. Glæder mig til at komme hjem og få et kys, og hun åbner gaven og finder nogle glas frem.

Hrmpf

Foto: Sam Hummel, USA

Tjekker lige nyhederne hernede fra Rom, og ser at christianitterne har tabt i Højesteret. Det skriver DR Nyheder.

Okay – hvad er den trediestørste turistattraktion i Danmark? – Nemlig, Christiania. Som naturligvis også er en del mere interessant end Den Lille Havfrue.

Området har fungeret fint i mange år, og christianitterne betaler hvad de skal. Så hvorfor er regeringen så forhippet på at normalisere og ensrette?

Kan vi ikke snart få det Folketingsvalg?

Fjerde dag i Rom

Det er noget særligt at slentre rundt blandt antikke ruiner og Palatino inskriptioner fra dengang U blev stavet V.

Så er det bare at slå fantasien til og fornemme fortidens liv i Forum Romanum, som i mindst 800 år var den vestlige verdens centrum.

Colosseum har også masser af atmosfære, selv om alle siddepladserne og gladiatorernes arena er forsvundet.

Endnu en dejlig dag i Rom er gået. Jeremy i den børnevenlige trøje viser sit kors fra Peterskirkens souvenirshop frem. Det kostede med kæde 50€, men til den pris er det også ægtesølv, og helt sikkert lykkebringende.

Tredie dag i Rom

Foto: Norbert Staudt, Tyskland

Siden apostlen Peter blev lagt til hvile i Rom, er kirken på hans grav bare vokset og vokset. Idag er den koloenorm og et orgie i marmor. Og det smukkest bearbejdede af materialet må være Michelangelos skulptur til højre, lige når man træder ind i Peterskirken.

Jeg forsøger at forklare min søn, hvad der gør netop denne skulptur til absolut verdenskunst. Men Jeremy synes, at Maria ser alt for ung ud, hvis hun skal forestille at være mor til Jesus.

Det kan der selvfølgelig være noget om. Men for pokker – dét ansigt, og dén hånd, der fortæller alt! 

Vi har også været oppe i kuplen. Cupola san Pietro. Vi går dog så meget rundt i byen, at vi foretrak de lidt dyrere billetter til 7€, hvor der er elevator det første stykke.

Pavernes skatkammer, Capitolo di san Pietro in Vaticano Museo Storico Artistico har vi også set. Billetter til 6€ stykket.

Anden dag i Rom

Jeremy vil i zoologisk have. Og selv om Politikens Turen går til Rom ikke nævner dén mulighed, så har byernes by naturligvis en sådan: Bioparco di Roma.

Egentlig underligt at seværdigheden ikke synes nævneværdig i de fleste guidebøger om Rom – vi fik hjælp af Dawn i receptionen. Og tog metroen til nærmeste station.

Romerne selv kommer ikke her, i hvert fald ikke lige nu. Vi har nærmest hele haven for os selv. Men det er jo også vinter for italienere, selvom 15°C må siges at være en forårstemperatur. Vi to danskere nyder simpelthen at slentre rundt i solskin.

Haven fremstår lidt rodet, med igangværende ombygninger og alt for meget hønsenet og lappeløsninger. Roms zoo hænger faktisk lidt forneden.

Men dyr er her nok af. Løver, tigre, elefanter, flodheste, giraffer, chimpanser og bjørne. Alle de store dyr er her. Men der er også en hel del udover det sædvanlige:

Japanske makakaber er der en hel koloni af. Plus en stor flok mandriller. Dem er der ingen af i København, på trods af Mandril-aftalen!

Fugle er her også i rigt mål. Gribbe, ørne, papegøjer, flamingoer, storke, strudse, gråspurve. Men kasuaren er noget af en overraskelse. Vi taler om verdens farligste fugl. Og på billedet ses den uhyre sjældne iranske leopard.

Og nu vi er ved de farlige dyr, så er stedets Reptile House absolut et besøg værd. Her er regnskovsfornemmelsen meget intens, og krokodiller og slanger trives godt. Der er sågar mulighed for at se den frygtindgydende Gaboon viper. Giftigt kryb, med verdens længste hugtænder!

Selv om Roms zoo ikke nyder anerkendelse i turistguiderne, så er det bestemt et besøg værd. Men i morgen tager vi en seværdighed, som alle er enige om er noget helt specielt. Læs med imorgen. Der er regnvejr i vente, og vi tager en tur til Vatikanet.

Første dag i Rom

Foto: Hardmaj1, flickr.com

Så er vi kommet til byernes by. Min søn har vinterferie, og efter en ubesværet flugt herned med SAS, er det tid til at finde et ordentligt pizzeria.

Det lige om hjørnet kan vi ikke goutere. Vi er ikke kommet til Rom for at spise elektrisk fremstillet pizza. Vi skal have den bagt i en rigtig italiensk ovn med brændende brænde. Og ikke så langt fra Colosseum finder vi et godt sted.

Jeremy får en med spicy salami, og jeg napper en med champignon og skinke. Hertil Fanta og Frascati. Dejlig mad og drikke ovenpå rejsen.

På vejen tilbage til vores hostel ligger Basilicadi San Clemente. Interessant, for netop denne aften er der gang i den. Det vrimler med gejstlige, og luften er tyk af røgelse. Selveste kardinal Miloslav Vlk er tilstede.

Og hele fem slovenske kor lovsynger Herren. Vi sætter os bag en stribe nonner og følger La Solenne Celebrazione Eucaristica. Kirkerummet er vildt smukt med guld og kunstneriske krummelurer i hver en hvælving.

En pater deler pamfletter ud, specielt produceret i aftenens anledning. Og når det mest anvendte ord i et sådant hæfte er "sancte", så ved man nok hvad klokken har slået.

Men hvem, hvornår og hvordan? Skønsangen peger i retning af mega bimlen, men tværtimod: En hvidklædt munk trækker diskret i en klokkestreng og får en lille klokke i tre meteres højde til at ringe, og så sker det: En procession på velsagtens hundrede hellige mænd entrer midtskibet. To og to går de på rad og række op og kysser alteret. Tilsidst kommer de fornemste, med funklende kroner i guld og ædelstene.

Som rosinen i pølseenden kardinalen selv, som tager ordet og siger noget vi ikke forstår et pluk af. Men de slovenske kor fra Stanislav’s Institution er en fryd for øret. Akustikken er super i det gamle tempel, og jeg hvisker til min søn, at dét her er musik! Når nogen siger at noget har lydt guddommeligt, så kan det være de har hørt mænd og kvinder synge til en katolsk seance som denne.

Det er muligt knægten foretrækker pop og rock, men gregoriansk kirkesang i San Clemente tager Jeremy bestemt ingen skade af.