fredag den 12. februar 2010
Snapsshot
Hold op! – en flot farve. Og heldigvis er min gode ven Erik gavmild i enhver situation; Jeg må godt smage hans grønlandske snaps…
Det var ligegodt …! – jeg bliver straks sendt afsted til en helt anden verden, end den af træsprit og guldbajere, grønlændere har et fordomsfuldt ry for at bygge en brandert op i. Denne snaps er ganske enkelt noget af det bedste spiritus der har kærtegnet min drøbel.
Hvad er hemmeligheden, og hvor hulen har du fået fat på denne vidunderlige akvavit, hr. Skovgaard? – Fortæl, fortæl!
– Jamen, det står jo på flasken: Kylles Rypekro Snaps. Det er en fin grønlandsk specialitet, og jeg har fået den af Kaj, som er arbejdsløs helikopter mekaniker, og en meget habil mac mand iøvrigt.
Han bor sammen med sin grønlandske kone og deres datter i Dragør, og det er dér livseliksiren laves på hobby basis.
Snapsen frembringes på samme måde som enhver anden bjesk. Urter kommes i akvavit naturel, og så skal det bare stå og trække farve og smag. Eneste forskel er, at denne grønlandske specialitet laves på… – rype kråser fra Godthåbsfjorden.
Hvordan inuitterne har fået denne fantastiske idé, aner jeg ikke. Men den cementerer at kulturen på verdens største ø er alt andet end primitiv.
Snapsen åbner sig venligt og fortæller sin historie om verdens måske smukkeste natur; Den sparsomme vegetation rundt omkring indlandsisen har en særlig inciterende sødme og musik, der på flotteste vis folder sig ud i den bedste snaps jeg nogensinde har smagt.
Kan jeg monstro erhverve mig en flaske? – I hvert fald kan jeg, og alle andre, klikke ind på familiens hjemmeside og få syn for sagn. Om jeg kan besnakke Kaj til at afgive en flaske er et åbent spørgsmål.
Men jeg håber snapsen på billedet forbliver en sjældenhed. Tænk hvis Spritfabrikkerne får fat på opskriften og plaffer grønlandske ryper ned en masse for at få en kommerciel succes i hus – det må bare ikke ske…
onsdag den 10. februar 2010
Fastelavnsklar
Naja skal være sort kat. Og Jeremy skal, som det ses, være Michael Jackson. Den flotte røde jakke er købt i dag på Istedgade, i en genbrugsbutik der havde udsalg med 50 % rabat på alt. 35 kroner for dagens festtøj.
Hatten havde han i forvejen. Huden og afrohåret ligeså. Og den ædelstensbesatte handske kan han heldigvis godt undvære.
Så i morgen skal katten (ikke Naja) slås af tønden, og der skal guffes fastelavnsboller henne i skolen.
mandag den 8. februar 2010
Kødklister
Det er tidens mest omtalte bogstavrim. Kød-Klister. Klamt. Uha-uha. Og konkurrencen om at tage allermest afstand fra det er hård.
Men jeg aner alligevel en bondesnu accept lige under overfladen. Danskerne har jo for længst taget den tilsvarende Jaka bov til sig.
Så hvorfor ikke også lade nye sammensatte kødprodukter passere ganen? – Lur mig om ikke væmmelsen snart har lagt sig, når supermarkedet disker op med noget der ligner og smager henad førsteklasses udskæringer – til halv pris!
Sådan er vi danskere jo: Kostbevidste. Klimabevidste. Men først og fremmest; Prisbevidste.
EU har godkendt at enzymet bliver brugt i den europæiske fødevareindustri. Det eneste vi som danskere så kan ærgre os over, er at det ikke er Novozymes som har Thrombin på lager, men derimod en hollandsk konkurrent.
Den danske virksomhed har så til gengæld tjent mange penge på andre gode enzymer i det vi mennesker putter i munden. Der er for eksempel næppe noget brød eller kage fabrikkerne vil bage uden Fungamyl®
Ja, der er stor opstandelse lige nu, – men når reklamefolkene har fundet på et mere appetitligt navn til kødsammensætningstilsætningen, så skal det såmænd også nok glide ned.
Ferrari frimærke
– Narj, jeg ved ikke rigtig… Jeg er jo ikke så godt gående, og der er jo også min gammelkones sukkersyge. Tænk, hvis jeg pludselig bliver syg…
Mor havde mange små bekymringer, som når hun lagde dem sammen og gangede med tre, var på nippet til at få hende til at takke nej til en to måneders rejse til Argentina sammen med sin kæreste.
Heldigvis blev hun overtalt til at tage afsted. Man skal jo leve så længe man lever – og at rejse er som bekendt at leve.
Nu er der så kommet brev frankeret med argentinsk porto, med hyggelig læsning om den lange flyrejse via Paris over Atlanten til Buenos Aires, hvor nogle af Karstens gode venner stod klar med bilen der kørte dem de sidste 380 kilometer bumle landevej til Tandil.
Mor & Karsten har det pragtfuldt. Der er i omegnen af 30° varmt, mange solsikker, nerier, eucalyptus træer og hibiscus buske. Der er også kolibrier, og mange andre smukke fugle, som "skræpper" helt anderledes end dem derhjemme i Lunderskov.
Tiden går med at spise, drikke, snakke, vandre, og tulle rundt i swimmingpoolen for bagefter at soltørre i den duftende blomsterhave.
Jo, det går rigtig godt. Det kan jeg både læse og se; Hun er kommet til at spilde rødvin på brevpapiret. Jeg gætter, det er den foretrukne, noget dyre rødvin (25,- kr.) som hedder det samme som min mor: La Linda.
På spansk betyder min mors navn "den smukke". Jo, hun nyder så sandelig varmen, kærligheden og kildevandet - omend væskeindtaget nok mest består af øl og vin…
Nu skriver jeg hendes Ferrari frankerede brev ind på mac’en. Thomas og Stephen skal da også via mailen have fornøjelse af den flotte feriehilsen.
fredag den 5. februar 2010
Vores flag
![]() |
| Foto: Lars Sundström, Sverige |
En af mine venner fortalte i går en historie om en dreng med afghanske forældre som så nogle tv-billeder af en flagafbrænding et sted i den muslimske verden.
– Se, de brænder vores flag!, udbrød han. Han var jo opvokset i Danmark, og det var Dannebrog der var ild i. Så jo, det var faktisk drengens flag, selv om hans skolelærer mente noget andet.
En hidsig kommentar fra Vikingmama (in disguise) gik på, at der var tale om en vandrehistorie, og at vores flag sgu ikke er nogen muslimers flag.
Det kan der måske være noget om, med tanke på at det er rødt med et hvidt kors. Men man kan nu også godt spørge om flaget rent faktisk er vores? – for det er altså noget vi har tyvstjålet. Det kan bestemt ikke kaldes Danish Design…
De fleste skolebørn har sikkert fået at vide, at Gud sendte flaget ned fra himlen hin første Valdemarsdag. Men se, det er i sandhed en vandrehistorie!
Dannebrog er i virkeligheden krigsbytte, fra dengang Valdemar Sejr og hans hær i 1219 var på krigstogt i Estland. Langt udenfor danerland…
Etiketter:
danerland,
dannebrog,
dutter,
vikingmama
onsdag den 3. februar 2010
Hund og kat
![]() |
| Illustration: Viktors Kozers, Letland |
Naja får godnathistorie. Faglitteratur for børn er populært, og p.t. hygger vi os igennem Børnespørgehjørne af Tor Nørretranders, med fire sider hver aften inden hun skal sove.
Nu har vi læst om hund og kat, og nogle af de mange spørgsmål børn nemt kan stille om dem, men som voksne har svært ved at svare på. Som for eksempel hvorfor katte ikke er så tamme som hunde.
Men spørgsmålene står stadig i kø, selv om Tor med sin videnskabelige baggrund har gjort hvad han kunne. Naja undrer sig stadig over dit og dat.
Hvorfor hedder det kattedyr, men ikke hundedyr – som i stedet er noget en diamantring kan være.
Hvorfor hedder det hundetegn, men ikke kattetegn?
Hvorfor hedder det hundeslagsmål, selv om katte også slås?
Hvorfor har en cykel katteøje, og ikke hundeøje?
Hvorfor er der ikke noget der hedder Hundegat og Kattested?
Hmmm… Hvad katten skal jeg svare? – Det er jo hundesvært at svare på…
tirsdag den 2. februar 2010
Sexet foto #9
![]() |
| Foto: Hans Splinter, Holland |
Der er mange ting, som kan få mig til at tænke på sex. Papegøjer er bare endnu et eksempel.
Engang for mange år siden tog jeg kørekort. Og mange vil vide at det er ret normalt med små affærer mellem unge kvindelige køreskoleelever og deres mandlige kørelærere. Eller kvindelige kørelærere og unge mænd på vej til fire hjul i trafikken…
Jeg skal da gerne vedgå, at jeg også havde et crush on min kørelærer, og det blev modtaget med kys. Hun var en meget spændende kvinde, og så havde hun papegøjer derhjemme. Engang viste hun mig sin kakadue, som var meget kælen.
Man kan altså godt kæle for en fugl, i hvert fald var hendes hvide kakadue med de flotte gule nakkefjer vild med at blive nusset. Min kørelærer havde fundet ud af at den havde en slags G-punkt inde under den ene vinge. Når hun rørte den dér, sagde den Oi! og blev helt stakåndet af velvære. Den gule kam strittede i alle retninger og med lukkede øjne sitrede den over hele fjerpragten.
Ja, det er ikke formeget sagt at hun gav sin papegøje orgasme. Den skrattede og lagde hovedet bagover, og løftede vingen så kørelæreren bedre kunne komme til. Og så var det altså som om den havde sex og virkelig nød det helt vildt meget.
Kørelæreren og jeg havde ganske vist en tendens til at blive lidt lækkersøvnige efter køreskoletid. Men sidespring er ikke vejen frem i kærlighedslivet (logisk nok).
Vi stoppede forbindelsen da jeg bestod køreprøven og fik mit pap, men jeg havde i et års tid efter et postkort fra hende hængende på min opslagstavle. Det var en sidste kærlig hilsen, med lige præcis sådan en papegøje som på billedet. Varm, fræk og forførerisk.
Abonner på:
Opslag (Atom)






