 |
| Foto: Vivi Rindom, Brønshøj |
Dannebrog er, sammen med de øvrige skandinaviske flag, plus EU fællesflaget, eneste nationalflag der lovligt kan vaje fra flagstænger på dansk territorium. Hvorfor må andre landeflag ikke?
The answer my friend, is blowing in the wind – men Dansk Folkeparti er inderligt imod at lempe endsige afskaffe flagloven. Hvis man flager med andet end Dannebrog er det udtryk for historieløshed og mangel på kultur, siger de. (Danmark har forresten ingen decideret flaglov, der er tale om gamle forordninger og cirkulærer).
Jeg holder meget af Dannebrog, men vil skam gerne have flagfrihed. Hvis en tysk familie har bygget et sandslot på Vestkysten, må den for min skyld gerne plante et lille blafrende sort, rødt og gult papirflag på det, uden at strandfogeden kommer farende og vifter med politivedtægten.
Desuden skal vi danskere vide, at der bag historien om vort flag som faldt ned fra himlen, gemmer sig en grum historie om dansk angreb og tortur på uskyldige mennesker i Estland i det herrens år 1219. Det er af denne grund, jeg går ind for at man ikke hejser flaget på Valdemarsdag.
Håndhævelsen af “den danske flaglov” har egentlig altid været farceagtig. Onkel Danny fortæller fra sin hippietid om hvordan politiet med møje og besvær nedtog og konfiskerede kammerat Tommys østtyske flag med socialistiske symboler, som han i mangel af flagline havde sømmet fast til flagstangen. I byretten på Østerbro blev Tommy idømt en bøde på 600 kr. – som dog i landsretten blev sænket til 150 kr. idet hans forsvarer påpegede at Danmark jo ikke anerkendte DDR, og derfor var flaget at sidestille med et legetøjs-, skibs- eller firmaflag.
Hele sagsforløbet er smukt beskrevet i Dan Turèlls “Historien om Galargården”, som absolut hører til forfatterens greatest hits.
Jeg synes man skal have lov til at flage som man har lyst, og hvis det bare handler om at se hvad vej vinden blæser, så er det jo flintrende ligegyldigt hvordan flaget ser ud.
