Viser opslag med etiketten dannebrog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dannebrog. Vis alle opslag

søndag den 8. april 2012

Flag for frihed og vice versa

Foto: Vivi Rindom, Brønshøj

Dannebrog er, sammen med de øvrige skandinaviske flag, plus EU fællesflaget, eneste nationalflag der lovligt kan vaje fra flagstænger på dansk territorium. Hvorfor må andre landeflag ikke?

The answer my friend, is blowing in the wind – men Dansk Folkeparti er inderligt imod at lempe endsige afskaffe flagloven. Hvis man flager med andet end Dannebrog er det udtryk for historieløshed og mangel på kultur, siger de. (Danmark har forresten ingen decideret flaglov, der er tale om gamle forordninger og cirkulærer).

Jeg holder meget af Dannebrog, men vil skam gerne have flagfrihed. Hvis en tysk familie har bygget et sandslot på Vestkysten, må den for min skyld gerne plante et lille blafrende sort, rødt og gult papirflag på det, uden at strandfogeden kommer farende og vifter med politivedtægten.

Desuden skal vi danskere vide, at der bag historien om vort flag som faldt ned fra himlen, gemmer sig en grum historie om dansk angreb og tortur på uskyldige mennesker i Estland i det herrens år 1219. Det er af denne grund, jeg går ind for at man ikke hejser flaget på Valdemarsdag.

Håndhævelsen af “den danske flaglov” har egentlig altid været farceagtig. Onkel Danny fortæller fra sin hippietid om hvordan politiet med møje og besvær nedtog og konfiskerede kammerat Tommys østtyske flag med socialistiske symboler, som han i mangel af flagline havde sømmet fast til flagstangen. I byretten på Østerbro blev Tommy idømt en bøde på 600 kr. – som dog i landsretten blev sænket til 150 kr. idet hans forsvarer påpegede at Danmark jo ikke anerkendte DDR, og derfor var flaget at sidestille med et legetøjs-, skibs- eller firmaflag.

Hele sagsforløbet er smukt beskrevet i Dan Turèlls “Historien om Galargården”, som absolut hører til forfatterens greatest hits.
Jeg synes man skal have lov til at flage som man har lyst, og hvis det bare handler om at se hvad vej vinden blæser, så er det jo flintrende ligegyldigt hvordan flaget ser ud.

fredag den 5. februar 2010

Vores flag

Foto: Lars Sundström, Sverige

En af mine venner fortalte i går en historie om en dreng med afghanske forældre som så nogle tv-billeder af en flagafbrænding et sted i den muslimske verden. 

– Se, de brænder vores flag!, udbrød han. Han var jo opvokset i Danmark, og det var Dannebrog der var ild i. Så jo, det var faktisk drengens flag, selv om hans skolelærer mente noget andet.

En hidsig kommentar fra Vikingmama (in disguise) gik på, at der var tale om en vandrehistorie, og at vores flag sgu ikke er nogen muslimers flag.

Det kan der måske være noget om, med tanke på at det er rødt med et hvidt kors. Men man kan nu også godt spørge om flaget rent faktisk er vores? – for det er altså noget vi har tyvstjålet. Det kan bestemt ikke kaldes Danish Design…

De fleste skolebørn har sikkert fået at vide, at Gud sendte flaget ned fra himlen hin første Valdemarsdag. Men se, det er i sandhed en vandrehistorie!

Dannebrog er i virkeligheden krigsbytte, fra dengang Valdemar Sejr og hans hær i 1219 var på krigstogt i Estland. Langt udenfor danerland…