Hjælpeforfatter

Sådan en regnvejrsdag er oplagt til en god bog. Petit Petit, af Mette Sø. Jeg har læst en anmeldelse af den for et stykke tid siden og tænkt, at den ville jeg gerne læse en dag hvor jeg kunne rykke mig fri af skrivefeltet.

Det kunne jeg så i dag. Bogen med det gule omslag, den hvide lynlås og den groteske typografi samlet i nederste højre hjørne stod i bibliotekets stativ med nye romaner, lige til at lukke op og læse af.

Hovedpersonen … Hun er hjælperytter på verdens bedste kvindelige cykelhold og hun skal loyalt og uselvisk bringe sin kaptajn og veninde/rival Miss Starr øverst på podiet for fjerde gang i træk, skriver Klaus Rothstein og giver den lille debutroman en rigtig god anmeldelse.

Jeg synes også bogen er virkelig vellykket, med tråd i kvindernes Tour de France, Route de France Féminine.

Mette Sø skriver knaldgodt, hun cykler overlegent vuggende i sit eget sprog. På en god dag som idag kan hun køre et soloudbrud helt hjem. Og så alligevel ligger det i luften at Petit Petit aldrig vinder laurbær som for eksempel Helle Helle.

Måske hedder hun noget "forkert". (Det er vist bedre at hedde Synnøve med det efternavn). Mette bliver af sit forlag først og fremmest præsenteret som researcher og oversætter. Kort sagt vandbærer – eller hjælpeforfatter?

Men ingen tvivl om det er en skidebog bog, skrevet med masser af lyst og talent.