Manglebræt

Foto: Nationalmuseet i Brede

Har du hørt om sådan et?

Det hører fortidens vask og strygning til: Når en kvinde skulle glatte et større stykke klæde, viklede hun det omkring sin manglestok, og så rullede hun det glat med sit manglebræt, 10-20 gange, frem og tilbage. Sådan her

Heldigvis er tiden løbet fra den metode. Tænk hvis tøjvask stadig var et hårdt slid, uden vaskemaskine, tørretumbler og designer dampstrygejern…

Men manglebrættet havde også en anden, vigtig funktion som kærestegave:

Traditionen var, at en forelsket ungersvend skulle gjorde sig virkelig umage med at lave et manglebræt til sin udkårne. Brættet skulle være cirka 65 cm langt, og have et smukt håndtag, gerne i form af en hest. Jo smukkere, des bedre. Og gerne med fine udskæringer og bemalinger. Det færdige almue kunstværk skulle han så forære til sin kæreste.

Hvis hun fandt, at manglebrættet var godt, ville hun så lave en manglestok, også cirka 65 cm lang. Den skulle være glat og cirkelrund, lige til at rulle. Hvis ungersvenden fik en sådan tingest, ja så var de så godt som mand og kone.

Prøv at se hvor romantisk den ukendte kunstner her har været: Vi·kan·paa·roser·gaa. Sikken tid det må ha’ taget. Alle de detaljer, og det håndtag. Det har været et hestearbejde.

Og se, hvor smukt det er lavet. Manden har gjort alt for at udtrykke sin kærlighed og lyst til at være sammen, nøgne, side om side. Hun kan ikke ha’ været i tvivl om, at han inderligt har ønsket at være hende tro og huld, livet ud.

Sådan har jeg det også med Garntrisse :-)