Pas på hunden

Foto: John Marcotte, USA

Jeremy blev uheldigvis bidt en aften da han var på sommerkoloni i Boserup med Vesterbros Ungdomsgård. Selvom det ikke var alvorligt, tog en medarbejder ham med på skadestuen, for en sikkerheds skyld. Jeremy kunne jo med biddet have fået overført rabies, eller hvad ved jeg.

Det var mens der var Roskildefestival, så ventetiden blev nattelang og blev fordrevet med en Steen & Stoffer, som min søn havde fået med i sin kuffert. En tegneserie er også en god trøster.

Naturligvis var jeg blevet ringet op og orienteret om uheldet. Og jeg kunne også hjælpe lidt herhjemmefra, ved at undersøge om hans stivkrampevaccination stadig var aktiv. Det fik jeg bekræftet hos vores læge næste morgen.

Så vidt, så godt. Dreng bliver bidt i hånden af en hund, det er sket masser af gange og vil også ske igen. Alligevel tænkte jeg over episoden. En eller anden køter havde bidt min søn da han ville klappe den.

En dag fandt jeg ud af, at hunden hedder Duff og tilhører en klubmedarbejder der hedder Christina, og så kunne jeg godt huske den fra den første dag da jeg sammen med nogle af de andre forældre var kørt til Boserup for at aflevere vores børn. Det var en mellemstor sort vovse.

Medarbejderen sagde, at den aldrig før havde bidt et barn – men hvorfor kunne jeg så svagt huske at den havde haft mundkurv på? Og hvis jeg huskede rigtigt, hvad skulle den så på en sommerkoloni for børn?

Jeremy syntes ikke jeg skulle gøre en sag ud af det, men i går tog jeg mig alligevel sammen og fik en snak med Mette, som er en meget vellidt dame med stor erfaring og anciennitet på Vesterbros Ungdomsgård.

Hun var boss på kolonien, og fortalte at hun inden de tog afsted, havde spurgt ind til hunden. Christina havde sagt, at den ikke ville bide, men den måske godt kunne finde på at nappe lidt i kådhed. Det var Mette ikke helt tryg ved, så hun ville kun tillade at den kom med, hvis den fik en mundkurv.

Mette kendte godt hunden lidt i forvejen, for den havde tidligere været med Christina i klubben, helt uden problemer. Men hun ville ikke løbe nogen risiko, derfor skulle Duff udstyres med mundkurv.

Men en hund skal jo af og til have noget at spise, og så må man jo have mundkurven af. Og så var det altså at Jeremy var blevet bidt da han ville ae den på ryggen.

Bagefter havde der været snak om at Duff skulle lukkes inde på et aflåst værelse i den norske bjælkehytte resten af ugen. Men for Mette var der ingen tvivl: Christina skulle straks returnere til København med sin hund, og den måtte aldrig mere sætte sine poter i hverken klub eller koloni.

Jeg er faktisk godt tilfreds med Mettes forklaring, og min blog skal ikke læses som en kritik af Vesterbros Ungdomsgård, tværtimod. Jeremy er glad for at gå der, og en ung musikalsk medarbejder der hedder Ø lærer ham tit nye basgreb i klubben. Der er også et klaver, hvor Jeremy kan spille lidt for sig selv og sine venner.

Christina gider jeg ikke tale med. Hun har valgt at beholde sin hund, selvom det vil være bedst for alle parter at den bliver aflivet. Det kan der for mig at se ikke være nogen forklarmigrøv om.

I det hele taget forstår jeg ikke dem der har et kæledyr, man skal være på vagt overfor. Når folk er nødt til at have et skilt som på billedet, så må årsagen være som fotografen selv har formuleret det: I guess they don't want company.