E579

Foto: "Incomode", Italien

DR Nyheder har bragt en historie om sorte oliven, som jeg (i parentes bemærket) holder meget af:

Grønne oliven bliver farvet sorte med E579. For sådan vil kunderne helst have dem, siger supermarkederne. Men der står ikke noget på etiketten om at de sorte oliven er unaturligt sorte.

– Vildledning, siger en bromatolog og fødevareekspert. – Snyd, er meldingen fra Forbrugerrådet. Og Jyllands-Postens prøvekøb af sorte oliven i ni supermarkeder indeholder alle farvestoffet E579.

Informationschefen hos Dansk Supermarked lover, at deklarationerne nu bliver lavet om, så det tydeligt fremgår at der er tale om grønne oliven, der er blevet farvet sorte.

Som olivenspiser synes jeg historien i dén grad mangler nuancer. Hvis producenterne ikke behandlede de små frugter og udsatte dem for en række processer, ville de være direkte ulækre.

Engang på en bjergvej ikke langt fra Alicante plukkede jeg en oliven fra et træ, og satte tænderne i den. Det var en sær oplevelse. Den smagte ikke af oliven. Det var nærmere som at bide i en olietablet! Den ligefrem sprøjtede af fedtstof, lige til at spytte ud.

Iøvrigt er oliven ikke olivengrønne, når de hænger på deres træer. De er som regel lysegrønne, og forresten en lille bitte smule lodne i det.

Hvis folk vil have naturlige oliven, så gerne for min skyld. Men selv har jeg det okay med et spansk "Bon Appetit" industriprodukt til 20 kroner for et stort glas. Hvis mine oliven skal gøres sorte gennem lagring, uden brug af E579, bliver de vist en tand for skarpe i smagen. Mine oliven skal helst være biokemisk forarbejdede, saltede, maskin-udstenede, og, hvis grønne, forsynede med et skud rød pasta, der gør det ud for et stykke rød peberfrugt.