Viser opslag med etiketten olie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten olie. Vis alle opslag

søndag den 11. marts 2012

Noget om Iran

Foto: Ehsan Namavar, Iran

Racismekortet er trukket i en blog og debat omkring den aktuelle sabelraslen mellem Israel og Iran, med USA, Rusland og Kina heppende på sidelinjen.

Jeg bliver lidt ærgerlig når jeg læser tråden, der har afsæt i en artikel fra Information. I artiklen med den underlige Snehvideagtige overskrift, Hvem er farligst i verden her? driller denne sætning: Vi behøver ikke tal og rapporter for at vide, at det iranske præstestyre er undertrykkende og tyrannisk og leder landet så elendigt, at befolkningen bliver fattigere, og landet er stagneret.
For, jo! Vi har naturligvis brug for fakta, når vi diskuterer hvad der er op og ned i Persien. For eksempel er det grundlæggende vigtig information, at Iran er den næststørste i OPEC. Med de stigende oliepriser er der altså basis for at landet vækster og befolkningen bliver rigere.

Jeg bruger gerne Wikipedia, når jeg vil have noget info om andre lande. Nu hvor en krig mellem Israel og Iran bliver fremstillet som en fight mellem jøder og muslimer, er det jo godt at vide, at nogle af perserne er jøder og at nogle af israelerne er muslimer. Det er aldrig sort-hvidt.

Jeg har været i Iran. Besøgt både Teheran og Isfahan. Det er flinker folk. Og i alle hjem bliver gæster budt på frisk frugt. Gæstfriheden er så stor, at der endda blev fremskaffet illegal spiritus. Jeg var jo fra Danmark!

Hvis nogen har lyst til at kalde andre debattører for racister, så for mig gerne. Jeg er nærmest ortodoks tilhænger af ytringsfriheden. Jeg synes bare, det er på sin plads lige at dykke ned i substansen inden.

I den aktuelle debat er der stort fokus på, hvad der bliver sagt om og af den slemmer fyr Mahmoud Ahmadinejad. Men den dybeste udtalelse synes jeg kommer fra Hans Blix:
En krig mod Iran er vejen til helvede.

fredag den 4. november 2011

Olien længe leve

Foto: Dora Pete, Ungarn

Jan Svendsen har netop udgivet en spændende bog om oliens historie i Danmark. Og i den anledning havde han lejet sig ind i Dansk Forfatterforenings smukke lokaler fra Tordenskjolds tid og inviteret på kaffe, kage og god energi.

Jeg dukkede op til arrangementet på grund af den dejligt provokerende titel på bogen: “Olien længe leve” 


Men hvorfor ikke skrive sådan, når vi så tit får at vide, at der kun er oliereserver nok til 50 års forbrug? Det bliver jo sagt igen og igen: Allerede under de bilfrie søndage engang i 1970erne hed det sig, at den sidste olie ville slippe op efter bare et halvt hundrede år.

Det er som om, oliereserverne vokser år for år, i samme takt som vi tærer på dem. Hvornår vil det for alvor lakke mod enden? Hvornår vil Maersk og alle de andre sige, at der kun er olie til yderligere 49 år… 48 år… 47 år…

Hvis der hele tiden er olie til halvtreds år – er det så ikke det vi kalder vedvarende energi?

onsdag den 2. april 2008

E579

Foto: "Incomode", Italien


DR Nyheder har bragt en historie om sorte oliven, som jeg (i parentes bemærket) holder meget af:

Grønne oliven bliver farvet sorte med E579. For sådan vil kunderne helst have dem, siger supermarkederne. Men der står ikke noget på etiketten om at de sorte oliven er unaturligt sorte.

– Vildledning, siger en bromatolog og fødevareekspert. – Snyd, er meldingen fra Forbrugerrådet. Og Jyllands-Postens prøvekøb af sorte oliven i ni supermarkeder indeholder alle farvestoffet E579.

Informationschefen hos Dansk Supermarked lover, at deklarationerne nu bliver lavet om, så det tydeligt fremgår at der er tale om grønne oliven, der er blevet farvet sorte.

Som olivenspiser synes jeg historien i dén grad mangler nuancer. Hvis producenterne ikke behandlede de små frugter og udsatte dem for en række processer, ville de være direkte ulækre.

Engang på en bjergvej ikke langt fra Alicante plukkede jeg en oliven fra et træ, og satte tænderne i den. Det var en sær oplevelse. Den smagte ikke af oliven. Det var nærmere som at bide i en olietablet! Den ligefrem sprøjtede af fedtstof, lige til at spytte ud.

Iøvrigt er oliven ikke olivengrønne, når de hænger på deres træer. De er som regel lysegrønne, og forresten en lille bitte smule lodne i det.

Hvis folk vil have naturlige oliven, så gerne for min skyld. Men selv har jeg det okay med et spansk "Bon Appetit" industriprodukt til 20 kroner for et stort glas. Hvis mine oliven skal gøres sorte gennem lagring, uden brug af E579, bliver de vist en tand for skarpe i smagen. Mine oliven skal helst være biokemisk forarbejdede, saltede, maskin-udstenede, og, hvis grønne, forsynede med et skud rød pasta, der gør det ud for et stykke rød peberfrugt.