Han bliver ved med at dukke op, ham Farfar. Han er hot stuff, og når dagens gratisavis har en forside der forkynder at Håndskriften er på vej væk… – ja, så skal han frem i lyset igen, også selv om hans mørke sider var i klart overtal.
Farfar havde, synes jeg, en flot håndskrift. Den har næsten kalligrafiske træk, men er uden sirlig finesse. Den har karakter ad helvede til. Sammenhæng og hurtighed, selv her hvor han er næsten 70. Opstreger som pigge, og tværstreger i mere end fuld længde. Se, hvordan han skriver Far!!! – Det er guf for enhver grafolog.
Det er en maskulin, kraftfuld klo, med masser af kapow. Synd at det oftest er noget værre bawl han skriver med den.
Eksemplet er fra en tilfældig postnummeroversigt fra 1972, der lægger papir til en bandbulle mod min onkel Freddy og hans Bente. Farfar mener hans egne børn stjæler fra ham: Jeg melder jer, skriver han truende. Han tror at de kommer – ulovligt – til hans sommerhuse i Karrebæksminde og Liseleje. Han skriver, at detektiver holder øje med begge huse og haver.
Og fanme jo, min far og onkel Freddy bliver politianmeldt. Det er fuldstændigt ude i hampen. Hans sønner har sguda hverken lyst eller tid til at ribbe hans små haveskure for, ja, for hvad?! Der er ingenting dér. Nada. Nix.
Men Farfar er vred. Han synes bestemt ikke hans børn er velopdragne. Det er som om han ærgrer sig over at han ikke har tæsket dem endnu mere i deres unge år, selv om han afgjort slog sine børn tit og ofte.
Nu er det for sent. Farfar er pensionist, og hans sønner er granvoksne mænd, bomstærke, og mere eller mindre bedøvende ligeglade med den gamle.
Han kan dog stadig stikke en smule. Spanke dem lidt med sin kraftfulde håndskrift…
Her er mine tidligere blogs om Farfar: Farfars fotoalbum · Farfars mørke side · Farfars lyse side · Farfars plejebørn · Farfars skibbrud · Farfars krig
– og jeg er ikke færdig med ham endnu…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar