lørdag den 28. februar 2009

Svenskvand


Foto: Hilde Vanstraelen, Belgien

Drikkevandet her hos Rie & Raymond i landsbyen Hamneda i det sydlige Småland er i absolut topklasse. Man kan selvfølgelig tappe det direkte fra vandhanen, men det er så ordinært. Istedet tager jeg et stort vandglas og går hen til det kodyle køleskab.

Et LG gigantisk køle/fryseskab i børstet stål, to-dørs, med udvendig dispenser og LED-display. Jeg klikker for knust is i en trediedel af glasset, og så koldt vand for resten. Så er der serveret.

Skønt, iskoldt svenskvand fra undergrunden. Ah, hvilken smag af det måske reneste vand i Skandinavien. Det er så meget bedre end det københavnervand jeg til daglig byder min krop. Skål!

Nu er det ligefrem en fornøjelse at tage sin pille.

fredag den 27. februar 2009

Vandballonssplash


Foto: Craig Jewell, Australien

Alt kan fotograferes, bare man er dygtig nok. Eller heldig.

Sådan ser det altså ud i det splitsekund, en ballon springer og dens vand får frit løb.

Der noget big bang over billedet, selv om det er lillet og pjasker mere end det larmer.

Uden lysets glimt var der ikke noget at skrive hjem om.

Absint


Foto: Ania Chen, Canada

Der hænger et stort, mørkt maleri af Édouard Manet på Glyptoteket. Da det blev udstillet første gang for 150 år siden, vakte det furore. Det var bestemt ikke comme il faut at afbilde absintdrikkeren, et menneske i forfald.

Den franske maler lavede senere det endnu mere berømte maleri Frokost i det grønne, med en nøgen kvinde og to påklædte mænd på skovtur. Det fik han også ballade for. Men tilbage til absinten:

En artikel på DR Nyheder fortæller, at absint igen er blevet populært blandt de unge, og importøren melder at salget stiger 10 % om året. Formanden for Det Danske Absint Selskab får endda lov til at slutte af med en klar anbefaling af absint, som han siger …gør en mere frisk, opløftet, klar og udadvendt i modsætning til andre former for spiritus. Tsk-tsk.

Jeg drak absint i gode venners lag for mange år siden, på et bizart værtshus i Tordenskjoldsgade. Tannhäuser, hed stedet. Det var her, man kunne få en Ogly Bugly, en drink med sære ingredienser, plus romerlys og tre rap i den bare med en ridepisk, ført af indehaveren Jørgen Sømod, en kinky numismatiker og bohème, som havde malet alle væggene mørkegrønne og sat høj Wagner musik på.

Absint, i sin oprindelige udgave, kunne man blive blind af – men det så vi stort på. Det var meget stærkt og forholdsvis billigt. Det er nok også derfor at absint er populært i disse krisetider.

tirsdag den 24. februar 2009

Dagens kluns



Sådan en T-shirt vil jeg gerne gå med. Det er da et dejligt afvæbnende budskab, og i en både smuk og markant typografi.

Den fås i panserblå på Gadgets.dk for 99 kroner, hvad enten man er en small, medium, large eller extra large perle.

Om det så er positivt at være sådan en, det kan bestemt diskuteres. Sabine Kichmeier-Andersen har begået en fyndig artikel om den debat på Dansk Sprognævns hjemmeside.

Et sted har jeg en anden T-shirt liggende med inskriptionen Kystens Perle. Den er fra motionsløbet Amager Rundt, som jeg engang var tilmeldt på den gamle havnecafé ude ved Kastrup lufthavn.

Cykelløbet er med garanti det med flest drikkepauser undervejs. Hvis det ellers stadig køres?…

Såb


Foto: Kriss Szkurlatowski, Polen

Det svenske foretagende i krise er startet før bolle-å’et blev indført. Og til at begynde med var det slet ikke biler det handlede om.

Firmaet blev nemlig grundlagt af den svenske regering i 1937, som Svenske Aeroplan Aktiebolaget. Mange har nok hørt om Draken jagerflyet, som for sin tid var ret enestående i sit design. Saab J35 Draken gik på vingerne allerede i 1949.

Året efter kom de første Saab biler på vejene, og igen med smart design. Saab var den første bilfabrik der brugte vindtunneller i designarbejdet.

Og et "morgenkys" i trafikken gav ikke nødvendigvis en bule, hvis bilen var en Saab. For svenskerne fandt på at give kofangeren lidt affjedring.

Synd at Saab nu er gået i betalingsstandsning. Jeg kan næsten høre den karakteristiske lyd fra morbror Haralds røde bil, og det skulle ikke undre mig om den stadig bliver holdt i live af en bilentusiast et sted.

Spændende om der også kommer nye modeller, trods finanskrisen og den svenske stats nej til sammen med General Motors at banke "tilstrækkelige" milliarder i foretagendet.

onsdag den 18. februar 2009

Berliner


Foto: Massimo Somma, Italien

Charlottenburg Bahnhof. Det var her et sted, at mormor, med sin mor og to yngste brødre satte kufferterne og kiggede på en bagerbutik, efter lang tids flugt fra bolsjevikkerne. De bare nød at se brød. Det var i 1920.

Sådan kan man falde i staver i en bagerforretning, og føle sig hensat til en anden tid, længe før Berlinmuren blev opført, og heldigvis revet ned igen, og stump for stump solgt som souvenirs.

– Wollen Sie etwas kaufen?
– Næe, ich kuche nur…

tirsdag den 17. februar 2009

Berlinerblog



Her er vi så, i bydelen Tiergarten, Garntrisse og jeg, sammen med hendes forældre Jane og Bent, hendes døtre Naja på ni og Cathrine på atten, som er sammen med kæresten Jakob. Vi bor på fjerde sal, i en lejlighed vi har lejet af en tysker med det spanskklingende navn Delgado.

Adressen er Spenerstraße 19, på hjørnet til Lüneburger Straße, lige ved floden Spree. Et lille skilt ovenover selve gadeskiltet forkynder, at Philipp Jokob Spener var præst ved Nicolaikirken. Han blev født i 1635 og døde i 1705.

Første dag i Berlin er gået fint i solskin, til forskel for køredagen i går hvor alt foregik i et miskmask af sne, slud og tåge. Men det var såmænd også en god dag, med god mad på færgen Rødby-Puttgarten.