Un leu

Jeg er tingfinder. Altid når jeg går, scanner mit blik fortorvet. Altid når jeg cykler, holder jeg lidt øje med asfalten.

Idag fandt jeg en sammenrullet pengeseddel. Det er som om papirpenge har en særlig type design, der gør at de ofte bliver fundet igen hvis de er blevet tabt. Denne seddel lå ellers gemt i revnen mellem to brosten i Abel Catrines Gade. Men jeg spottede den.
  
1 leu fra Banca Naţională a României. En skægget mand, to klokkeblomster og en fugl med et kors i næbbet. Og så en ortodoks kirke på den side, jeg har taget et billede af. Fuglen til højre er sort, fordi den er gennemsigtig. Man kan se mit kakkelbord gennem den.

Jo, det er et internationalt kvarter, jeg bor i. Derfor kan det ske, at en rumænsk 1 leu seddel bliver tabt så langt fra hjemlandet. Og jeg samler den op, fordi jeg tror det betyder held at finde penge. Også selv om de ikke er meget værd.

Om ikke andet, er det jo stof til en blog.

Morfars stamtavler

Foto: Billedet af Danmark · Fotoarkiv

Morfar har interesseret sig meget for sten, og især dem på fotoet. Hans to store hobbyer var nemlig arkæologi og slægtsforskning. På sine gamle dage sendte han mig et fødselsdagsbrev med to stamtavler, nedfældet med hans smukke håndskrift, på fint, linieret dokumentpapir.

Det er lykkedes morfar efter mange års granskning af gamle kirkebøger på arkiverne i Viborg og Aabenraa, at nå frem til at jeg nedstammer i lige linje til både Gorm den Gamle og Kong Harald Hårfager af Norge.

Den store Jellingesten er altså skrevet af min tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip- tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldefar, Harald Blåtand.

Ham, I ved, der har lagt navn til Bluetooth…

Jeg har scannet de håndskrevne stamtavler fra morfar og lagt dem i mit Mingler fotoalbum. Så er de vel lige så sikret for eftertiden, som hvis de var hugget i granit?

Prins 40

HKH Kronprins Frederik har rundet hjørnet idag, og hans opførsel har ikke været god, hvis man skal tro overleveringen om godt vejr på ens fødselsdag, hvis man har været en artig dreng.

Jeg har været inde på Amalienborg Slotsplads, og set alle pædagogerne med børn pakket ind i regntøj, ældre politifolk og garden trukket op. Royalister under paraplyer. Og den sædvanlige lydløse debat med securityfolk om, hvor tæt på man må komme.

Der er mange særdeles gode motiver af unger med dannebrogsflag blandt publikum, men jeg gør alligevel som alle de andre. Tager et foto af fødselaren med kone og børn på balkonen. Hvis læserne hellere vil have et professionelt foto, så klik her.

Bagefter går jeg gennem regnen hen til Magasin (Kgl. hofleverandør) hvor der er tørvejr og jeg kan købe den "ny" børnebog Frække Friderik.

Hald hugtand

Her er en af Niels Bugges Hugtænder. Der er en god snes af dem langs vejen op til Hald Hovedgård. Mandshøje sten mejslet med kongekrone, F for Frederik, 5 for den femte, S for Silkeborg og A for Amt. Og et cirka 250 år gammelt årstal.

Hugtænderne er vildtbanesten. De har markeret områder, hvor hoffet har moret sig kongeligt med den dengang vældigt populære klapjagt. Store dele af Sjælland, hele Falster og Møn var været udlagt som royalt jagtområde.

Krybskytter fik en klækkelig bøde. En adelsmand der havde nedlagt en kronhjort på den forkerte side af hugtænderne fik en bøde på 1000 rigsdaler – vildt mange penge på den tid. Og hvis det var en ikke-adelig krybskytte, kunne der ligefrem vanke dødsstraf!

Vildtbanestenene har sådan set ikke noget med Niels Bugge at gøre. Men han har lagt navn til meget her omkring. En kro, et hotel, – og en hald.

Niels Bugge var pudsigt nok også med i en krydsogtværs i Politiken Søndag i stillekupéen på vej hjem fra Dansk Forfatterforenings weekendkursus om kulturmøder – på Hald Hovedgård.

Konkurrencer med brus

Foto: Jerrod Johnson, USA

Helle Helle har været i den 11. time og fortalt om engang hun vandt en konkurrence, udskrevet af en læskedrik. Man skulle skrive et digt til Tuborg Squash. Og det gjorde Helle Helle så noget så eftertrykkeligt, at hun vandt en rejse for fire til Marokko.

Og hendes mentor på Forfatterskolen, Poul Borum var med ved prisoverrækkelsen i Jacob Haugaards vandtårn i Malling. En skøn historie, også fordi uroligheder i Nordafrika betød, at hun istedet for rejsen fik 20.000 kr. Det faldt fint i hak med Mikael Bertelsens emne denne aften, om kunstnere og penge.

Jeg deltog også engang i en læskedriks konkurrence. Jeg skrev et slogan til Coca-Cola – og vandt en andenpræmie. Førstepræmien var en ny bil, og den blev vundet på "Et mundhæld" – som senere viste sig at være et slogan De Forenede Bryggerier havde patent på.

Alligevel besluttede man at vinderen kunne beholde bilen, og så brugte læskedriksgiganten mit slogan i stedet. Jeg fik som sagt andenpræmien – et helt års forbrug af sodavand. 52 kasser. "Coca-Cola – får tingene til at ske!"

Helle Helles små Squash-digte var små fine perler, og mon ikke nogle af dem snart kommer på hjemmesiden for det dejligt underlige program med Mikael Bertelsen og medvært Mads Brügger. Det sendes for sidste gang i dag, onsdag. Klokken 23, naturligvis.

Hittekort

Vi har fundet mange mønter på gaden her på Vesterbro, og den form for hittegods går fint i mavsen på Jeremys sparegris. Tirsdag morgen fandt vi sågar en hel tyver på vej til skole.

Men et fund i dag slår alle rekorder. Et plastikkort, fundet på fortovet i krydset Istedgade / Gasværksvej. Måske er det en konfirmand – eller konfirkvinde – der har tabt det.

Bag på kortet står der: Magasins elektroniske gavekort er gyldigt i 5 år og kan anvendes i alle Magasins forretninger. Du skal være opmærksom på, at tabte kort ikke erstattes, så pas godt på det.
Bemærk, at kortet ikke kan indløses til kontanter. Du kan tjekke din saldo på www.magasin.dk
Jeg har checket saldoen på Magasins hjemmeside – den er på langt over 500 kroner! Derfor synes jeg det er rigtigst levere gavekortet tilbage – hvis det er muligt…

Det er iøvrigt et held at det overhovedet er blevet fundet. Det ligner jo til forveksling et brugt telefonkort, og ville sandsynligvis være fejet op til forbrænding i morgen tidlig, til glæde og gavn for stormagasinets aktionærer.

Men hva’ nu? Hvad stiller man op med sådan en mindre formue? Er det ikke et moralsk spørgsmål?

Jeg vil kontakte Magasin for at høre om det er muligt at spore kunden til gavekortet via stregkoden, og ad den vej finde frem til den der har tabt det. Det kan jo også være, at en mingler genkender kortet og sender mig en mail.

Men ellers, så er der vel ingen anden udvej, end at Jeremy må med ind og se om der er noget interessant i legetøjsafdelingen…

Sex i det fri

Foto: Alex Martin, Ukraine

Sikke et foto: Ingen tvivl om at parret her har sex. De ligefrem knepper! – eller knebrer, hvis det partout skal staves korrekt.

Jeg henter som regel mine blogfotos på et pænt og ærbart, royaltyfrit site. Alligevel er der adskillige billeder, der handler om sex. Lækre fotos af jordbær, rød chili, chokolade…

Sex er skønt, og vi har en profil herinde, som blogger intelligent og underholdende om sit sexliv. Nu holder hun dog en pause, da det åbenbart er for meget for nogle af kommentatorerne. Det er en skam.

Mingler er et frit community, og Singlesexliv skriver knaldgodt. Aldrig vulgært, tværtimod åbent, ærligt og humoristisk. Jeg glæder mig til, at Single igen trodser de bornerte og vender tilbage med nye oplevelser.


PS:
Hvis du synes godt om denne blog, kan jeg linke til et par af mine tidligere blogs, om bryster og barmfagre skønheder i det fri