Viser opslag med etiketten tand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tand. Vis alle opslag

søndag den 25. juli 2010

Om en hals


Om jeg er maskulin? – Også i dén grad. Bare se mit nye smykke…

Det ligger jo i naturens orden, at manden skal kunne vise tænder. Vise at han har hår på brystet. Og iøvrigt være lidt fræk.

Derfor har jeg tyvstjålet denne himstregims fra Naja. Vistnok en souvenir fra årets Døllefjelle-Musse Marked. En hajtand i lædersnor. Den er jo alligevel ikke for tøser. De kan eventuelt pynte sig med løvetand i stedet.

Man(d) bliver en tand mere macho med sådan en haj bisse.

Nå, hun må jeg se, om Naja kræver at papfar giver hende sin hajtand tilbage når hun kommer hjem fra lidt ekstra ferie hos Peter og Shannie på Lolland.

Det gør hun jo nok… Suk!

søndag den 25. maj 2008

Hald hugtand


Her er en af Niels Bugges Hugtænder. Der er en god snes af dem langs vejen op til Hald Hovedgård. Mandshøje sten mejslet med kongekrone, F for Frederik, 5 for den femte, S for Silkeborg og A for Amt. Og et cirka 250 år gammelt årstal.

Hugtænderne er vildtbanesten. De har markeret områder, hvor hoffet har moret sig kongeligt med den dengang vældigt populære klapjagt. Store dele af Sjælland, hele Falster og Møn var været udlagt som royalt jagtområde.

Krybskytter fik en klækkelig bøde. En adelsmand der havde nedlagt en kronhjort på den forkerte side af hugtænderne fik en bøde på 1000 rigsdaler – vildt mange penge på den tid. Og hvis det var en ikke-adelig krybskytte, kunne der ligefrem vanke dødsstraf!

Vildtbanestenene har sådan set ikke noget med Niels Bugge at gøre. Men han har lagt navn til meget her omkring. En kro, et hotel, – og en hald.

Niels Bugge var pudsigt nok også med i en krydsogtværs i Politiken Søndag i stillekupéen på vej hjem fra Dansk Forfatterforenings weekendkursus om kulturmøder – på Hald Hovedgård.