Navneforbud

Foto: Piotr Ciuchta, Storbritannien

Der er nedlagt navneforbud i sagen mod sexbæstet fra Amager. Men jeg ved hvad han hedder. Det fik jeg at vide inden hans Facebook profil blev slettet i dag.

Jeg kender ikke manden, der er sigtet for foreløbigt et drab og to voldtægter, og varetægtsfængslet frem til 8. december. Så hvorfor ligger jeg inde med oplysninger om hans fulde navn og det faldende antal venner på fjæsbogen?

Da Ekstra Bladet skrev om den fængslede 45-årige fodboldtræner MH havde han over 300 venner. Ved 2-tiden i går var tallet nede på 274. En af dem der havde slettet ham, skrev på sin væg noget om hvor lidt man i virkeligheden kender sine venner når det kommer til stykket, og mellem de omkring tredive kommentarer til den udmelding havde en anden ex-ven lagt et link til mandens profil.

Så hvad er et navneforbud egentlig værd? Med nutidens elektroniske medier er katten ude af sækken inden en dommer kan nå at sige stop. Navneforbud er reduceret til puslespil, hvor de fleste af brikkerne bliver leveret af journalisterne:

Et foto, hvor redaktionen har sløret ansigtet. Navne på Facebook grupper han er med i, f.eks. Jeg elsker mine unger og Frække Stiletter.

En computer, internettet og nogle hints er som regel nok til at knække nødden.

For der er altid nogen der kender nogen. Og jeg kender nogen som kender nogen der har haft en lille smule med ham at gøre, rent arbejdsmæssigt, engang han som ung mand blev afhørt i en sag om et stadig uopklaret rovmord på en 73-årig kvinde på Amager. 

Pludselig er der rigtig mange der som jeg kan bekræfte at Ekstra Bladet har brugt hans rigtige initialer i avisens omtale, og kan tilføje at han også har et mellemnavn.

Jeg vil ikke bruge min viden til noget, men det kan der sagtens være andre der vil. Også selv om han ikke er dømt endnu. For de fleste er politiets dna-match tilstrækkeligt.

Lige nu efterforsker politiet de sager han er sigtet for, og undersøger samtidig om der er andre forbrydelser han også kan være skyldig i. Imens må man håbe MH er i sikkerhed bag fængslets mure.

Jeg tror der er mindst 50.000 mennesker der lige nu kender identiteten bag navneforbuddet, og en af dem befinder sig måske bag samme fængselsmure som MH og synes måske det er på sin plads straks at eksekvere en dødsstraf.

Det er uhyggeligt at tænke på, hvor tyndt et navneforbud er blevet i disse it-tider. Den sigtede mand risikerer selv at blive overfaldet og dræbt inden der er faldet dom i sagen.

Retssikkerheden er ikke særlig fintmasket, og selvtægt er på mode i mange kredse. Desuden er vores fælles hukommelse ultra kort. Glemt er mange tidligere sager, hvor uskyldige er dræbt af hævntørstige idioter.

Jeg siger ikke manden der nu er uden Facebook profil er uskyldig. Men gid der var mere ro på blandt journalister og venner til den sigtede. Det kræver tålmodighed at lægge puslespil, og der er stadig mange brikker der mangler at blive lagt, før vi har et detaljeret billede af hvad der er sket, og hvorfor.

Pebernødder

Små dejlige knasende pebernødder her op til jul. Det er så dansk, så dansk. Desværre…

For i forhold til udenlandske pebernødder er de danske nærmest lausige. Jeg vil ikke sige de danske ikke er værd at bide i, men der er betydeligt mere schwung og smag over Pfeffernüsse end pebernødder.

Karen Volf har en bror i Østrig som hedder Josef Manner og hans pebernødder er flere gange større og lækrere end det klassisk danske bagværk der har ramt danskerne siden 1890.

Hvorfor er det så kun Karens pebernødder vi kan købe i Netto? – Nok fordi danske forbrugere som Pia og Peter kun køber importerede småkager, hvis de er billigere end dem vi selv laver. Og det er de ikke.

Her i huset skal vi nu nok få spist både de danske og dem jeg har købt i Wien. Men Naja på 11 har været hurtig og snart spist alle de østrigske, der er wirklich skønne og har glasur og chokolade på sig. Så vi andre må tage til takke med de danske…

Bare bryster

Foto: "Ejdzej", Polen

Dansk Folkeparti vil have bare bryster med i den film, udlændinge skal se for at kunne bestå indvandringsprøven. Det slår Peter Skaarup fast i Jyllands-Posten.

Bare bryster er åbenbart indbegrebet af frisind og dansk kultur. Stærkt religiøse udlændinge skal i hvert fald forstå, at i Danmark er kvinderne på stranden topløse, og den dresscode har muslimerne bare at indordne sig.

Hvor fanden er vi henne? Hvad tænker de på i Dansk Folkeparti? – I Danmark har vi frihed til at vælge – og vælge fra. Danske strandsild vælger selv om de blotte bryster, og strandløver vælger selv om de vil glo.

Jeg har personligt ikke noget imod at se på bryster. Men jeg vil ved Gud ikke tvinge andre til også at gøre det. Det er jo et frit land, vi lever i.

Iøvrigt tror jeg Dansk Folkeparti ikke er fulgt med tiden. Det er vist ikke længere så naturligt dansk at sole bryster på stranden. Men jeg skal skam gerne undersøge sagen nærmere når det igen engang bliver sommer her omkring Øresund.

Oplæsninger

MEGA Litt i lørdags blev en succes. 200 forfattere læste op af deres værker på Hovedbiblioteket i Krystalgade, og i sidste øjeblik havde kulturministeren også meldt sin ankomst. Han har selv et solidt forfatterskab bag sig, og det blev hurtigt klart at han havde gode nyheder med til sine kolleger udi den danske litteratur.

Mens han talte, sad jeg som ansvarlig for scene 16 og læste historien om Arthurs far der mistede sin højre arm på Østfronten. Der var næsten en hel håndfuld tilhørere, men de blev flere som MEGA Litt skred frem.

Maj-Britt Willumsen er en af de digtere der har gavn af statens litteraturstøtte, og hun havde valgt at læse et Mephisto potpourri af digte om det nære liv, med dets skrøbelige tryghed. Maj-Britt fortalte iøvrigt at hun begyndte at skrive for mange år siden, da hun gik på barsel med sin datter i maven. Hendes digte er rolige, der er ingen hårde ord, men de har styrke og overrasker.

Christian Jungersen begik et brag af en debut i 1999 med romanen Krat. På den baggrund modtog han et arbejdslegat, og skrev Undtagelsen, som udkom på Gyldendal i 2006. På MEGA Litt scenen oplæste han en fabulerende buket knæk-prosa om diverse fiktionelle planter fra den litterære verden.

Qaali kommer fra Somalia, og læste op af sin bog På taget af Dommedag. Hun fortalte bagefter at hun nok mest havde skrevet bogen for at bevise at hun kunne. Og det på et sprog hun ikke kendte ét ord af, da hun op til en weekend søgte asyl og blev fængslet indtil politiet om mandagen havde tid til at køre hende i Sandholmlejren.

Christian Yde Frostholm læste op af Mellem stationerne med herlig tæft for rytme og performance. Her bagefter har jeg opdaget, at hans digte går igen i en video. En sætning der bed sig fast i mig var denne: Lyden af støvet der lægger sig.
Claus Høxbroe er absolut en af de mere scenevante danske forfattere, og han gav den gas med spoken words fra Tilpas utilpasset. Han kan ses og høres mange steder, men på scene 16 var han og poesien naturligvis mere live end på nettet.

Steffen Baunbæk Pedersen er født på Lars Tyndskids mark på Mors men er i dag fuldblods nørrebroer med et hav af døgnfrisk lyrik på nettet bag sig. Første bog nærmer sig i horisonten. De håndskrevne manusark han læste op fra synes jeg bestemt skal ud i bogform og op på boghandlernes og bibliotekernes hylder.

Jacob Vedelsby satte sig i stolen og læste om drengen Jacksons liv og færden fra Bjergene i horisonten. Dejlige pluk fra en historie der er så gribende at man roligt kan læne sig op ad den.

Så kunne vi lukke scene 16 ned og glæde os over klapsalverne i de to timer der var gået. MEGA Litt blev afsluttet med en kanon konfetti og oprydning. Vi var blevet stillet pilsnerøl i udsigt ovenpå succesen - men det havde arrangørerne desværre glemt. I stedet kunne vi gå i Poesiens Hus i Gothersgade og lægge 28 kr. for en lunken Hof, eller 40 kr. for en lille Leffe.

Det synes jeg var lidt fesent, når nu vores aktion lige havde resulteret i at litteraturstøtten ikke bliver beskåret, men tværtimod får fast plads i finansloven. Med 16 millioner kr. sikkert i havn kunne man sagtens have slået spunsen af et (øl)anker eller to.

Danmarkshistoriens største litteraturoplæsning

Foto: Zsuzsanna Kilian, Ungarn

Det bliver STORT! Mere end to hundrede forfattere læser op af egne værker, fra 25 scener rundt omkring på Københavns Hovedbibliotek, i morgen lørdag den 6. november 2010. Kulturministeren himself har ordet på scene 1 kl. 13:01 – og så går det ellers (kvarter)slag i slag indtil kl. 15, hvor forfatterne klapper scener sammen, fejer confetti op, og evaluerer over en velfortjent kop pilsnerøl.

Jeg tror der kommer rigtig mange publikummer til MEGA Litt, og et massivt presseopbud. TV2 NEWS og DR2 har kameraer med. Kom, lyt og vær med!

Jeg glæder mig til at være sceneansvarlig på scene 16, hvor jeg klokken 13 oplæser en af mine historier. Kald mig bare opvarmningsforfatter – for efter mig kommer nogle ret stærke navne, der har skrevet adskillige bøger og sågar modtaget støtte i form af legater og bibliotekspenge.

Det vil kulturministeren nok sige et par ord om, for regeringen har lagt op til meget store nedskæringer i litteraturstøtten.

Måske ses vi på scene 16? – hvor du også kan se og høre Maj-Britt Willumsen, Christian Jungersen, Qaali, Christian Yde Frostholm, Claus Høxbroe, Steffen Baunbæk Pedersen og Jakob Vedelsby.

Ytringsfrihed

Statsministeren har blankt afvist Pia Kjærsgaards forslag om at forbyde parabolantenner i de boligkvarterer DF kalder indvandrerghettoer. På pressemødet i går sagde han: – Et generelt forbud mod paraboler er ikke i overensstemmelse med grundloven eller Venstres frihedsidealer.

Bemærk venligst; Grundloven. Et forbud mod de iøvrigt internationale og seriøse tv-kanaler Al-Jazeera og Al-Arabiya bryder grundloven. Hvad siger Pia mon til det?

– Det med Grundloven er ofte bare noget, vi siger. Siger Pia. Men det passer ikke. Alle MFere har sågar deres egen lille ceremoni med champagne og kransekage, når de efter et folketingsvalg højtideligt skriver under på at de vil overholde grundloven.

Er det bare mundsvejr når det kommer fra ledelsen i Dansk Folkeparti? Ja, det er det. Pia Kjærsgaard vil fortsat, endda også i sin grundlovstale, kræve censur i det danske mediebillede.

Hvad mon vælgerne siger til det?

Hunde i Paris

Hvalpe i et vindue. Skråt overfor caféen, hvor vi får os en forfriskning efter besøget i Catacomberne.

Tænk hvis vi havde haft dem med nede i undergrunden. Alle de kødben…

Jeg begynder til min egen overraskelse at nynne en gammel melodi fra min barndoms radio. De andre kender den ikke, men jeg kan huske der er en strofe med Hvad koster den hund der i det vindu’, sådan cirka. Måske er det en gammel Raquel Rastenni sang?

Cathrine, Naja og Jeremy er helt bløde om hjerterne. Åh, hvor er de altså bare nuttede, de små søde hundehvalpe. Inde i butikken får Jeremy en hånd ned og aer dem lidt.

Vuf! Nu har jeg googlet hele hundesangen frem. Værsgo’ og syng:


Der sidder en vovse i et vindue
En sød lille logrende fyr
Hvad koster mon vovsen i det vindue
Jeg håber den ikke er dyr

Jeg skal på besøg hos min familie
Min elskede rejser jeg fra
Men får hun en vovse har hun selskab
For en hund er det bedste man har

Man læser så tit om slemme røvere
Der altid er ude på rov
Men truer de min elskede om natten
Jager vovsen dem væk med et "vov"

(Solo)

Jeg har ikke brug for papegøjer
Og ikke kaniner i bur
Hvad skal jeg med fisk og med akvarium
En guldfisk kan ikke gå tur

Der sidder en vovse i et vindue
En sød lille logrende fyr
Hvad koster mon vovsen i det vindue
Jeg håber den ikke er dyr