fredag den 16. juli 2010

Dronningens snørebånd er gået op

Foto: Kenneth Rosenkilde

Jeg sidder og læser en bog, udgivet i anledning af Erik Ellegaard Frederiksens 70 årsdag, den 29. april 1994.

Nu skal der nok være nogen der ikke lige ved hvem Erik Ellegaard Frederiksen er, eller var.

Men vi taler om en virkelig hård nyser indenfor dansk industriel design, bogtilrettelægning, bomærker, typografi og sådan noget.

Bogen hedder Bogstavelig talt, og det er morsomt at læse hvad den store mester for eksempel mente i 1975 i sin kronik om "Dansk design, vort fælles eje".

Erik Ellegaard er indigneret og synes det meste er …udtryk for manglende helhedssyn, for urationel tænkning og ofte en laden hånt om den menneskelige værdighed.

Han synes at …vore mønter er ukunstneriske og vore pengesedler baseret på 1700-tals pastiche, hvor man kunne have satset på vor tids computerstyrede teknik som grundlag for tidssvarende løsninger.
Og på toppen af denne officielle kransekage har Hendes Majestæt så anbragt sit hjemmestrikkede monogram, der – som en kunsthistoriker har udtrykt det – ligner et snørebånd, der er gået op"
Men nu, 35 år senere, ser alt jo anderledes ud. Dronningens monogram er jo smukt. Margrethe II er med tiden blevet en anerkendt kunstner. Nu er det Ellegaard der er en pastiche – som jeg smiler af at læse.

tirsdag den 13. juli 2010

Kirkegraffiti


Kirken i Gjerrild sogn er ældgammel. Folk fra Nationalmuseet har været forbi med stilladser og sikret de flotte kalkmalerier for eftertiden. Og i dag arbejder elektrikeren med de nymodens installationer, som trænger til en kærlig hånd.

Det regner, så vi sætter paraplyerne i våbenhuset og trisser indenfor. Det er sjovt at se kunsten under hvælvingerne. Himmel og helvede er fint illustreret som den almægtiges hærskare mod en kæmpetrold der spyr små djævle.

Ellers er Gud i fuld sving med at skabe nat og dag, Adam og Eva, hav og jord, og hvad der ellers hører Hans rige til. Vi ser også et stort soltegn, og en enhjørning med klove. Hulemalerne før kristi tid havde mere tjek på faunaen en de senere klerikale graffitikunstnere i kirken.

Præsten bor lige ved siden af, i en bindingsværksgård fra 1790. Dannebrog er hejst, for hun er blevet mormor i nat. Det fortæller naboen, som var ude på gårdspladsen og lufte sin 11 år gamle hunhund.

Sådan går livet sin gang i Gjerrild, ikke langt fra Sostrup Kloster, hvor en dement nonne mistede livet i urtegården hin vinternat i 1993. En historie der kun er et lille appendix i det alt andet end forkalkede landsbyliv på Djursland.

mandag den 12. juli 2010

Snegl på vej


Ferie handler om at gøre ting langsomt. Ikke påtage sig større opgaver end man med lethed kan overkomme.

Sådan er det i dag. Der er en kat der skal aes. En fjært der skal slås. Og en kølig hvidvin der skal svælges ned i slowmotion.

På dagens spadseretur fandt vi denne vinbjergsnegl, som tilsyneladende havde haft for meget fart på og lavet sig et bremsespor.

Det ligner lidt en katastrofeopbremsning. Bemærk pletterne af slim, afsat i hug, midt på en gangsti på Djursland.

Det er ikke til at sige, om sneglen skulle den ene eller den anden vej. Den var stoppet op midt på stien, med antennerne pegende i begge retninger.

Jeremy mente den skulle til højre og tog fat i huset. Snegl og hus fik således et håndplukket lift en meters penge længere ud mod havet.

søndag den 11. juli 2010

Set i bakspejlet

Foto: Alberto Segura, Argentina

Steven kører rundt i bilvrag. Til en pragtfuld minglerfest sidste weekend kom han stæsende i et sort et af slagsen, og vi gav ham det venskabelige råd at binde en stor magnet efter, som kunne opsamle de smådele der uvægerligt vil ryge af under kørslen.

Set i bakspejlet (hvis det ikke er røget af) har Steven altid excelleret i biler der ligger tæt på sidste udkørselsdato.

Engang vinkede politiet ham ind til siden. Kørekortet var der ikke noget i vejen med, men bilen var ikke noget kønt syn. Ja, faktisk var den så rusten i undervognen at et hul på størrelse med en tennisbold åbenbarede sig ved siden af pedalerne.

Det ser betjenten og peger på hullet: – Hov, hvad er det?!

Steven svarer uden at blinke: – Det er Gammel Køge Landevej…

tirsdag den 6. juli 2010

Ham


Det er vist sjældent at finde et så langt og helt eksemplar. Men her har en slange lagt sit udtjente overtøj i ét stykke, fra hoved til halespids.

Jeremy og jeg har målt hammen til lidt over en meter og tredive centimeter, og vi tror det er en snog der har lagt den fra sig. Men det kan vel også være en hugorm, som har været på spil…

I hvert fald er det en fin naturoplevelse at finde sådan et smukt stykke slangeskindsskæl. Og vi har fundet det sammen med Raymond og hunden Molly i Hamneda i Sverige.

fredag den 2. juli 2010

Forsidefossil


Foto: El Abani

Nature har ryddet forsiden til ære for nogle mystifystiske fossiler. Internationale medier kalder dem cookies – i mine øjne så en slags sære snegle.

Men okay, lad os bare kalde fyren på fotoet en cookie. Hvad den end har været, så er det jo ikke utænkeligt at den har smagt af kokus. Eller måske snarere lidt hen af saltkringle…

Fundet af en franskmand i Gabon for år tilbage, og for ganske nyligt af forskere fra blandt andet Syddansk Universitet konstateret som have været en samling af celler, der på en eller anden måde kommunikerer og fordeler arbejdet, og dermed viser tegn på flercellethed.

Dyret lever ikke længere. Det er, helt bogstaveligt, stendødt. Men nu kommer det interessante: Det underlige væsen levede for mindst to milliarder år siden! – Og her gik vi og troede at livet på jorden opstod for bare en halv milliard år siden!

Ja, nogle af os troede endda, fastgroet i Biblen, at Adam & Eva først så dagens lys for sådan rundt regnet 6000 år siden, og alle andre væsner maksimalt en uge før.

For de stærkt religiøse går der med dagens cookie i sandhed kage i tidsregningen.

Men alle kan vel være enige om at det er en smuk kage der netop nu flimrer rundt i alverdens aviser og fortæller at der er mere mellem himmel og jord og tid end hvad vi tidligere har tænkt.

Jo, videnskab er tankevækkende.

torsdag den 1. juli 2010

På lige vilkår

Foto: Okinawa Soba

Au pair. Oprindeligt fransk for ‘på lige vilkår’ – men i dag ifølge dansk sprognævn en ung pige (m/k) der hjælper til i huset hos en familie i udlandet mod at få kost og logi og en mindre betaling.

I gamle dage handlede det om at en ung udenlandsk pige for en tid blev del af en familie og f.eks. hjalp med rengøring, madlavning og børnepasning, og samtidig fik en masse oplevelser og lærte et nyt sprog.

Men den betydning af au pair er tiden løbet fra. Lige vilkår er reduceret til en afvejning af udbud og efterspørgsel. Mange filippinske piger vil gerne tjene penge, og mange rige danskere vil gerne have en billig hushjælp at hundse med.

Vores udviklingsminister Søren Pind er helt sikker på at au pair-ordningen er en af verdens bedste former for ulandshjælp. Samtidig siger han det er helt enkelt; At hvis folk ikke har lyst til at være au pair, kan de lade være.

Jeg kan kun beklage at ministeren ikke har øje for den oprindelige au pair betydning. Nu handler det bare om Overseas Filipino Workers til 3000,- kr. om måneden.