Viser opslag med etiketten dagbog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dagbog. Vis alle opslag

tirsdag den 13. marts 2007

Juhuu







Der er rigtig mange inde og læse min blog. Og hvem ved – måske også nogen der er gået over på den anden side?

Min far døde for snart 20 år siden, og hvis det er muligt, vil jeg gerne meddele ham at “En sømands dagbog” (Alpha Publications 2006), nu også står på Det Kongelige Bibliotek på Slotsholmen.

Det vil glæde den gamle, for han var meget royal, og gjorde sågar tjeneste under sømandskongen Frederik 9. på kongeskibet Dannebrog.

Men, men…  Bogen står der i henhold til pligtafleveringsloven. Med det formål at bevare kulturarven, har man en forpligtelse til at aflevere 2 eksemplarer af hvert værk (bog, tidsskrift, avis, cd, video, etc.), der udgives i Danmark.

Ja, det gælder såmænd også denne blog – for ifølge lov nr. 1439 skal der gives adgang til al materiale på domæner på Internettet, der er tildelt Danmark, eller rettet mod et publikum i Danmark, så Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket kan indsamle materialet.

Så hvis min far lige har sat næsen op efter et posthumt ridderkors, eller en anden stor anerkendelse, så bliver han slemt skuffet.

Til gengæld kan jeg trøste med, at Søfartens Bibliotek på Blegdamsvej 114 har indkøbt et eksemplar – som for tiden er udlånt!

mandag den 19. februar 2007

En dråbe i havet

Foto: ‘algiamil’, Italien


Herning bibliotek har indkøbt En sømands dagbog til udlån. Tusind tak for det. Tænk sig – et sted i Danmark står den bog jeg har begået på en reol og venter på en interesseret låner. Det er selvfølgelig kun en dråbe i havet, men alligevel en slags udødelighed :-)

Det er ikke fordi En sømands dagbog er dårlig, at kun et enkelt eksemplar er til offentligt udlån. Dem der har læst den er glade, ja ligefrem begejstrede. Men det er nærmest umuligt at bryde igennem hos biblioteker og boghandlere, når man som jeg er et ubeskrevet blad.

Der var en heftig debat for nogle år siden, hvor boghandlernes monopol blev brudt af supermarkederne. Boghandlerne frygtede at deres ekspertice og det brede bogudvalg gik fløjten, og der kun kom bestsellere i indkøbskurvene. Men det argument har tydeligt vist sig ikke at holde vand:

Jeg har fundet ud af, at et forlag med en bestseller simpelthen lejer boghandlernes udstillingsvinduer. Så når der fx står et hav af Vi, de druknede i et butiksvindue, så er det ikke fordi Carsten Jensen er enestående. Men fordi boghandleren får penge for at gemme alle de andre.

tirsdag den 2. januar 2007

Forfatter ved et tilfælde

Foto: Kenneth Wilson


Bent ringede en dag forrige år. Han ville lige høre om der var Shell-stationer på Sicilien…
Det var sådan set rimeligt nok at han spurgte mig, for jeg har tidligere arbejdet som korttegner, og blandt andet lavet Europakort med angivelse af hvor benzinstationerne ligger. I øvrigt var jeg ikke sikker, men et godt stykke ned i Italien var der i hvert fald.

Bent og jeg var lidt i samme situation. Jeg var lige blevet fritstillet fra et job som grafiker og personalebladsredaktør i reklameafdelingen hos en mellemstor dansk koncern. Og Bent var fritstillet fra et direktørjob i en megastor international virksomhed. Med firmabilen – og benzinkortet – i sin besiddelse i hele opsigelsesperioden.

Når man lige er blevet fritstillet, har man pludselig en masse krudt man ligesom ikke rigtig kan bruge til noget. Og det har nok været grunden til at min ven Bent og jeg kort tid efter sad i hans tidligere arbejdsgivers firmadyt, med kurs mod den lille ø for enden af støvlen. Nu skulle der bare ske noget. Ingen af os var rigtig klar på hvad vi skulle lave fremover, men køre til Sicilien kan man jo altid…

Det var på den tur, at Bent luftede idéen om et forlag. Og på et tidspunkt kørte vi ind på en af motorvejens mange rastepladser for at besegle en mundtlig aftale med en stor cafe latte. Bent ville starte et forlag. Og jeg skulle skrive en bog han kunne udgive.

Vi havde i øvrigt en god tur til Sicilien. Og vi nåede derned en halv time før flyet med min vens kone og datter landede i lufthavnen. Familien havde lejet en ferielejlighed i en uge, ikke langt fra Etna. Jeg havde ingen planer, andet end at daffe rundt og snakke med folk. Der gik et par dage, så tog jeg hurtigfærgen til Malta. Jeg taler nemlig ikke italiensk, og så er det altså for besværligt at falde i snak med de lokale på Sicilien. På Malta, derimod, taler alle rigtig godt engelsk. …

Egentlig havde jeg nogle børnebøger i tankerne, men tilfældet ville at jeg måneden efter det spontane togt til Middelhavet stod og rodede i min mors bogreoler på førstesalen i min mors hus i Lunderskov. Her fandt jeg en dagbog min salig far havde skrevet mens han var sømand i 1950erne.

Jeg anede ikke han havde skrevet dagbog – og så så spændende! Dagen efter begyndte jeg at lede efter flere dagbøger fra min fars sømandstid. Og efter et stykke tid havde jeg fundet endnu en hos min mor, og yderligere to i en flyttekasse hos min lillebror Thomas. Senere fik jeg tilsendt yderligere to op fra min lillebror Stephen.

Og aftalen fra dengang Bent og jeg drak cafe latter på en rasteplads ved en Shellstation et sted i Europa resulterede for nylig i en fed bog på 512 sider med titlen "En sømands dagbog". Forsiden kan ses i mit fotoalbum. Og sørme om ikke et 2-cifret antal eksemplarer er langet over disken hos landets mange boghandlere. Uha, det er svært at få armene ned…