 |
| Foto: Kenneth Wilson |
Bent ringede en dag forrige år. Han ville lige høre om der var Shell-stationer på Sicilien…
Det var sådan set rimeligt nok at han spurgte mig, for jeg har tidligere arbejdet som korttegner, og blandt andet lavet Europakort med angivelse af hvor benzinstationerne ligger. I øvrigt var jeg ikke sikker, men et godt stykke ned i Italien var der i hvert fald.
Bent og jeg var lidt i samme situation. Jeg var lige blevet fritstillet fra et job som grafiker og personalebladsredaktør i reklameafdelingen hos en mellemstor dansk koncern. Og Bent var fritstillet fra et direktørjob i en megastor international virksomhed. Med firmabilen – og benzinkortet – i sin besiddelse i hele opsigelsesperioden.
Når man lige er blevet fritstillet, har man pludselig en masse krudt man ligesom ikke rigtig kan bruge til noget. Og det har nok været grunden til at min ven Bent og jeg kort tid efter sad i hans tidligere arbejdsgivers firmadyt, med kurs mod den lille ø for enden af støvlen. Nu skulle der bare ske noget. Ingen af os var rigtig klar på hvad vi skulle lave fremover, men køre til Sicilien kan man jo altid…
Det var på den tur, at Bent luftede idéen om et forlag. Og på et tidspunkt kørte vi ind på en af motorvejens mange rastepladser for at besegle en mundtlig aftale med en stor cafe latte. Bent ville starte et forlag. Og jeg skulle skrive en bog han kunne udgive.
Vi havde i øvrigt en god tur til Sicilien. Og vi nåede derned en halv time før flyet med min vens kone og datter landede i lufthavnen. Familien havde lejet en ferielejlighed i en uge, ikke langt fra Etna. Jeg havde ingen planer, andet end at daffe rundt og snakke med folk. Der gik et par dage, så tog jeg hurtigfærgen til Malta. Jeg taler nemlig ikke italiensk, og så er det altså for besværligt at falde i snak med de lokale på Sicilien. På Malta, derimod, taler alle rigtig godt engelsk. …
Egentlig havde jeg nogle børnebøger i tankerne, men tilfældet ville at jeg måneden efter det spontane togt til Middelhavet stod og rodede i min mors bogreoler på førstesalen i min mors hus i Lunderskov. Her fandt jeg en dagbog min salig far havde skrevet mens han var sømand i 1950erne.
Jeg anede ikke han havde skrevet dagbog – og så så spændende! Dagen efter begyndte jeg at lede efter flere dagbøger fra min fars sømandstid. Og efter et stykke tid havde jeg fundet endnu en hos min mor, og yderligere to i en flyttekasse hos min lillebror Thomas. Senere fik jeg tilsendt yderligere to op fra min lillebror Stephen.
Og aftalen fra dengang Bent og jeg drak cafe latter på en rasteplads ved en Shellstation et sted i Europa resulterede for nylig i en fed bog på 512 sider med titlen "En sømands dagbog". Forsiden kan ses i mit fotoalbum. Og sørme om ikke et 2-cifret antal eksemplarer er langet over disken hos landets mange boghandlere. Uha, det er svært at få armene ned…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar