fredag den 19. januar 2007
Manga Minglere
– Hvad bringer dig til Mingler, spørger Willemoes i en mail. Det har jeg glemt, men siger at det er et godt emne til en blog.
Jeg tjekker MacBook’ens browser-historik, og kan se jeg har surfet efter noget med katte som kæledyr, og er så blevet googlet ind på gruppediskussion om emnet her på Mingler.dk. Og så har jeg oprettet min profil den første dag i året sent på eftermiddagen.
Jeg har valgt et af mine mange kælenavne, skråstreg øgenavne, og min profil svarer godt til den person jeg er i virkeligheden. Fotoet ligner også, idet jeg for nylig blev klippet hos den tyrkiske frisør på Istedgade ude ved krydset til Oehlenschlægersgade.
Mange minglere vælger ikke at lægge deres eget kontrafej på profilen, og finder måske i stedet en manga illustration, som en slags alter ego. Som fx. Willemoes. Hun skriver godt, og meget. Det er rart at være ven med hende – så får jeg automatisk besked når der igen sker noget på hendes blog. Bnte er en anden af mine venner. Fælles for de to manga minglere er at de elsker at skrive og lege med sproget, – og wouw!, hvor er de gode til det.
Rigtige venner er vi vel egentlig ikke. Vi har jo aldrig rigtig mødts… Men kommer de forbi en dag, så siger jeg – Konnichiwa! og byder de søde og spændende manga minglere hjertelig velkommen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar