Papyrus

Foto: Kriss Szkurlatowski, Polen

Denne blog er måske ikke noget særligt – men den er ny! Og så bliver den fluks fremhævet som nummer ét blandt de udvalgte nye, indtil næste blog lægger sig ovenpå, og fortrænger min, som dermed bliver knap så interessant.

Efter nogle dage er den glemt, oversvømmet af nyere nyheder. Uanset hvormange der klikker på den, så vil den hurtigt ryge ud af listen med Mest læste, for tiden dikterer at en blog kun har cirka samme holdbarhedstid som kødpølse.

Alt hvad der bliver skrevet her på 24timer, er tilsyneladende kun interessant mens det er nyt. Efter bare et døgn er skriveriet unyt og godt på vej til at blive glemt.

Det kan gå så galt, at selve det sprog der er skrevet på, bliver glemt. Hieroglyfferne mistede deres betydning, fordi der kom nye skrifter. Efter et par sekler var der ikke en levende sjæl, der kunne læse hvad de hedengangne egyptere skrev.

Hvis det ikke var for franskmanden Jean-Francois Champollion og Rosettastenen, havde det nok været umuligt at læse de gamle hieroglyffer.

Jeg ved ikke, hvad der er blevet skrevet på netop den her papyrus for flere tusind år siden. Men se hvor levende og poetisk skriften er!

Måske er det en glad epistel fra dagen hvor Nilen, farao ske lov, igen er gået over sine breder og har gjort jorden frugtbar.

En god gammel blog. Helt fri for nyhedens interesse.