Hul taget på 3. liv

Foto: Adreson Sá, Brasilien

 
Vi siger, at en kat har ni liv. Så der er stadig syv tilbage at gi’ af for den unge gråstribede, hvis liv nu har taget endnu en drejning.

Den redder pelsen første gang for en lille måned siden, hvor det egentlig er meningen at den pløkkes i Jylland, men istedet kommer med os hjem.

Men snart står det klart at katten må videre. Den har svært ved at ramme sin kattebakke, når den skal. Ofte rammer den flere værelser forkert.

Om det er fordi den har været forvirret over forvandlingen fra ude- til indekat, eller fordi den har en naturlig trang til at markere sig, ved jeg ikke, men det er nok mest været det sidste.

Der er dog også et større problem: Jeremys mor vil ikke acceptere dyret. Vi er godt nok skilt, men før vi fik kat, kom hun jævnligt forbi og sagde hej og hyggede med sin søn. Nu er det istedet blevet til telefonmøder, og små visitter i fritten, hvor hun siger at hun var allergisk overfor katte. I virkeligheden har hun et fobisk forhold til dyr i det hele taget.

Så er gode dyr rådne. Vi er kommet i en kattepine. Og der er ingen returret i det jyske. Så må du få den aflivet, lyder det fra flere sider. Jeg forbereder Jeremy på, at det måske kan blive løsningen.

Det tænker han over, mens han hjælper katten med at gå på væggen og synger sin Spider-cat sang med klar adresse til Simpsons the Movie. Og når så frem til det positive i, at den jo så i sin kattehimmel vil kunne tisse lige hvor den vil.

Dyrlægen vil gerne aflive katten, men synes jeg i første omgang skal ringe til Tine hos Kattens Værn, for måske har hun en anden løsning.

I første omgang ser det sort ud, for internatet ligger i byggerod efter et svampeangreb, og kapaciteten er p.t. reduceret til 25 % af den normale. Men jeg kan jo prøve internatet på Islevdalvej i Rødovre.

Jo, jeg kan godt komme ud med katten mellem tretten og femten, lyder meldingen dér. Med kastrering, øremærkning og vaccinationer vil det koste mig 750 kr. (Det er faktisk billigt i forhold til giftsprøjte og kremering).

Så jeg cykler ud til Dyreværnet med katten i dens taske på ladet af Christianiacyklen. Jeg ved lige præcis hvor det ligger, for jeg har i fem år arbejdet som grafiker og personalebladsredaktør hos Flügger lidt længere nede ad vejen.

Katten bryder sig ikke om turen til Rødovre, og da slet ikke om stedet han kommer hen. Der er bjæffende hunde til næsten alle sider, og katten reagerer med høj puls og tisseri, med en ram lugt til følge.

Så kommer han i bur, og stedets dyrlæge, en sød ung kvinde, forsvinder med ham for at tjekke for eventuelle skavanker.

Hver gang tilværelsen tager en drejning, skal der som regel udfyldes en formular. Det gælder også for katte. Så hvis jeg lige vil tage plads… Kattens navn, alder, køn, udseende, telefonnummer osv. bliver noteret af en venlig dame på kontoret.

– Hvad har han fået at spise?
– Øh, kattemad, svarer jeg, logisk nok.
– Noget specielt mærke? Whiskas?
– Næe, forskelligt.

– Kan den finde på at stikke af?
Vi kigger lidt spørgende på hinanden. Enhver kat kan jo finde på at stikke af, så vi springer spørgsmålet over, med en bemærkning om at det er de mærkeligste spørgsmål man kan støde på i en formular.

– Har den nogen pudsige særheder?
Jeg fortæller, at den faktisk ikke bryder sig om frisk vand i en skål. Den vil meget hellere slikke brusergulvet, når jeg eller Jeremy har været i bad… Den slags oplysninger kan være nyttige for kattens nye ejere. Jeg svarer så godt jeg kan, mht. om den kan lide børn, hvordan den har det med fremmede, og om den er kælen.

Dyrlægen kommer tilbage og siger med et smil, at katten er fin. Den er allerede blevet kastreret. Den kat skal de nok finde et nyt hjem til, helt sikkert. Cool navn, iøvrigt.

Det er så det. Jeg får en kvittering, og glad over ikke at have slået en sund kat ihjel, tager jeg hen forbi min gamle arbejdsplads og får en kop kaffe med min perleven Merle, koncernsekretæren. Det er rart stadig at have kontakt til mange af mine gode kolleger fra dengang.

Nu er katten nok faldet lidt til ro, og hvis der blandt læserne er nogen der kunne tænke sig at hilse på ham, så er hans midlertidige adresse Islevdalvej 85. Bare spørg efter Tiger Crash. Der er åbent alle ugens dage fra 13-15.