Livet i et fyrfadslys

Foto: Noel Abejo, USA

– Hvad er det egentlig for et hus?, har min søn Jeremy spurgt. Og så er vi gået indenfor. Det er lissom den bedste måde at svare ham på.

Stedet er Vor Frue Kirke. Københavns domkirke. Vi kigger på Bertel Thorvaldsens prægtige skulpturer af Kristus og apostlene. Og dåbsenglen, man var nødt til at flytte midlertidigt, så kronprinsen og prinsessen kunne komme op til alteret og få hinanden.

Inde til venstre for indgangen er der en stor lysestage af metal, som en globus, med plads til fyrfadslys. Og min uvorne knægt kan ikke dy sig for at puste et af lysene ud.

Det skælder jeg ham en lille smule ud for – og udenfor kirken får vi et tegn: Der ligger en  tændstik på fortorvet. Jeg tror det betyder, at vi skal tilbage til globussen.

Jeg har lagt mærke til, at en polsk turist har kigget lidt stramt efter Jeremy. Og ganske rigtigt: Hun så hvad Jeremy gjorde, og har selv tændt lyset igen. Heldigvis er et andet gået ud af sig selv, så det bruger vi tændstikken til.

Der er jo noget særligt ved stearinlys i en kirke. De har sat sig tydelige spor i vort sprog: At tænde et håb, og ikke puste til ilden.

Går vægen ud, dør der måske en sømand.