mandag den 4. juni 2007

Kom så med det 2-tal




Kofi og jeg tipper. En række med tre halvgarderinger hver. Det gælder om at have flest rigtige, og vinde ugens håneret over den anden. Og så er der jo chancen for økonomisk gevinst.

Indtil videre har jeg ni rigtige på sidste uges kupon. Kofi har otte. Nu afventer vi med spænding det endelige Tips 13 resultat af kamp nr. 1, Danmark-Sverige.

Det hælder mod et 2-tal. Og så har jeg vundet både håneret og penge. Hvormange vides ikke. Præmieprognosen foreligger ikke, da resultatet af kamp nr. 1 endnu ikke er afgjort, står der i avisen. Man afventer UEFAs dom…

P.S.
Det er ikke smart at tippe, lottoe, oddse, skrabelodde, pokerere eller på anden måde sætte penge på spil. Det kan Kofi bevidne. Han studerer sandsynlighedsregning og statistik på Københavns Universitet (og er min søns storebror). Så vi satser kun småpenge, bare for sjov.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar