torsdag den 22. august 2013

Blåhvalen

Foto: Nadya Smolskaya, Cypern

Det forholder sig sådan, at jeg, sammen med nogle andre, ejer en ikke helt lille båd. Jeg er ikke just sømand, endsige indehaver af en søfartsbog - så hvad vil jeg egentlig med den? - Det spørger jeg tit mig selv om.



De andre tænker måske ligesom mig. Så vidt jeg ved, er de heller ikke sømænd. Mange af os kan vel knapt nok kende forskel på styrbord og bagbord. Alligevel ejer vi altså den her båd i fællesskab.



Jo mere jeg tænker over det, des mærkeligere bliver det. Når jeg skal nogen steder hen, vil jeg langt hellere cykle, køre, futte eller flyve. Det er virkelig sjældent at jeg sejler. 



Men som sagt: Jeg har papir på at noget af båden er min. Min andel er en såkaldt B-aktie. Jeg tænker B’et er en forkortelse for Båden. Som er opkaldt efter afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller.



Hvert år får jeg et aktieudbytte på cirka tusind kroner. Det dækker mine udgifter til sejlads, og lidt til. I år har pengene rakt til transport for mig og min søn fra den græske by Kavala til den smukke ø Thassos tur-retur, og til jul skal vi med Fanøfærgen.



B’et på min aktie kan være en forkortelse for bådens kælenavn. Den er jo stor. Og den er blå. Så hvorfor ikke kalde den Blåhvalen…



Måske skulle jeg interessere mig lidt mere for Blåhvalen, nu hvor den får så god presse i medierne. Eller sælge min aktie. En dag. Det er pænt mange penge. 50 kilo, faktisk.



For bare en tyver kan jeg på tirsdag få en sejltur i Århus havn og komme tæt på monsterskibet, inden det igen letter anker og fragter sine 18.000 teu rundt i verden, på en meget miljøvenlig måde.




torsdag den 15. august 2013

Min App


Dansk Forfatterforening har med glæde meddelt mig, at jeg har fået plads på kurset på Hald Hovedgård den 23. - 25. august. Bare jeg selv sørger for transporten og betaler kontant for mine drikkervarer på den historiske højborg, så vanker der gratis indkvartering, lækker mad, naturoplevelser og udsøgt workshop om apps. Foredragsholderne lover næsten, at jeg i løbet af weekenden bliver i stand til at producere min egen app demo.



Jeg skal bare formulere en idé hjemmefra, på en halv til en hel A4 side - så godt at både jeg selv og de andre kursusdeltagere forstår hvad den går ud på. Derfor har jeg over en velvoksen whisky tænkt tanker - og nu kommer den: Min idé til en app…



Alle bruger apps efterhånden. Selv har jeg ofte brugt Maps app’en: når jeg er kørt, cyklet eller faret vild, og faktisk kun ved hvad der er op og ned – så fisker jeg min smartphone op af lommen og finder mig selv. App’en viser min placering på et kort og i hvilken retning min mobil peger.



Sådan en app er virkelig god at have ved hånden - og som forberedelse til dette kursus har jeg tænkt på en ting, vi snart IKKE længere har i lommen. Derfor vil jeg gerne udvikle en plat eller krone app.



Snart bliver alle håndkøb betalt med mobilen eller dankortet. Eller et chiparmbånd, som på Skanderborgfestivalen i år, hvor et forsøg med CA$HLESS forløb over al forventning. Snart er vores punge og tegnebøger udskiftet med en eWallet. 



Men hvordan skal man så kunne slå plat eller krone? 



Løsningen er min app, som for eksempel betyder, at et flip-flap digitalt kronestykke på dommerens iPhone afgør, hvilket fodboldhold der førstevælger banehalvdel og giver bolden op.



Er det amerikansk fodbold, vil en 25 cent vise sig som enten front- eller Quarterback.



En skillingsmønt fra 1700-tallet kan afgøre, hvem der giver den næste Gammel Dansk.



En gammel D-mark vil give mulighed for enten Krone eller Plattysk.



Børn kan afgøre tvister med selveste Onkel Joakims lykkemønt.



Da jeg nævnte idéen for min ven Tom, udbrød han spontant, at det sgu da er en borderline genial idé!



Om alt går som planlagt, var jeg en alfa-beta version klar om godt og vel ti dage…

tirsdag den 14. maj 2013

Dejlig mærkværdighed i det ydre rum


Det nærmest klassiske David Bowie hit Space Oddity er blevet genindspillet af den canadiske astronaut Chris Hadfield. 



Cover versioner af gamle ørehængere bliver sjældent tilnærmelsesvist lige så gode som de originale. Men i dette tilfælde er resultatet virkelig smukt.



Smut ud på YouTube og se, hvad der vistnok er verdens første musikvideo indspillet i vægtløs tilstand.



Her er et link til optagelsen fra International Space Station:


http://youtu.be/KaOC9danxNo



Planet Earth is blue, and there’s nothing left to do…

mandag den 1. april 2013

Festen er forbi


Festen er forbi, siger ejerne. Man købte sig ind i det største community site i Danmark i 2006 for et millionbeløb, men skrotter det nu, som om det ikke er noget værd.

I 2008 fusionerede 24timer helt med Mingler, som herefter blev omdøbt til 24.dk. Det var et led i avisernes onlinekrig, og trækket gjorde at man akkumulerede en masse hits, hvor der før ikke havde været nævneværdig aktivitet.

Medievirksomheden kunne dog ikke få en rentabel forretning ud af foretagendet. Så nu er festen forbi, og de folk der sagde god for investeringen, må sidde med nogle gevaldige tømmermænd.

I den anledning vil jeg gerne synge en sang. Jeg hørte den i radioen for nogle dage siden, og teksten, som Leif Fabricius har skrevet, bærer overskriften Underdrejet. Det er simpelthen så fed en tekst, at den burde stå i Højskolesangbogen.

Men okay: nu står den på vores kuldsejlede community site – om et døgns tid er den væk igen:

1.
Nu skinner solen over Himmelbjerget
men det kan jeg desværre ikke se,
jeg ligger i min seng forpint og hærget,
for nattens tunge træk har redt mig te’.
I Julsø bader bare badegæster
jeg ligger bare her og svømmer hen,
men som’ren summer sødt og landet fester,
så trækkes jeg med slemme tømmermænd.

2.
Og længere mod syd på Skamlingsbanken,
der samles glade folk i sommerdress,
jeg døjer svært med bar’ at samle tanken
thi tømmermænd har sat mig under pres.
Mens sommerheden hærger hovedlandet
er jeg på hedetur med hoved på,
jeg ligger lammet hen - kan ikke andet,
og tænker på, hvor galt det dog kan gå.

3.
Og Jylland ligger mellem tvende have
jeg ligger underdrejet - stormens rov
og dønningerne duver i min mave
og banker mod mit skrøbelige skrog.
Jeg mumler: Mayday, mayday - jeg forliser
er ud’ af kurs og gået under dæk,
skønt kun der blæser stille sommerbriser
konstant i fare for at springe læk.

4.
Men pluds’lig åbnes sluserne mod livet,
min kone sejler ind: Godmorgen skat!
Hun kravler under dynen - ned i skivet
og gør en ende på min uvejrsnat.
Jeg glemmer, at en hård orkan har hærget
og falder blidt til ro i hendes favn,
jeg lægger ømt min hånd på Himmelbjerget
så ved jeg, at jeg er i sikker havn.

fredag den 22. marts 2013

PH PS

Foto: Politiken.dk

For nogle aftener siden så jeg et program om Poul Henningsen. Arkitekten, provokatøren, samfundsrevseren, lampemanden, drageflyveren m.m.m. Tak til DR2.

Idag er vi danskere meget stolte af PH. Han var jo fantastisk. Men det hører med til historien, at han bestemt ikke altid var lige populær i sin samtid.

Vi har i Historien vendt hans Danmarksfilm, som Udenrigsministeriet havde bedt ham om at lave. Den blev trukket tilbage kort efter den havde haft premiere. Kritikken var meget voldsom. Filmen var ‘skandaløst slet’.

Problemet var, at den slet ikke var spor højstemt. PH var rejst rundt og havde filmet det helt almindelige Danmark: landbruget, naturen, og livet som det blev levet dengang i 1930erne. Set i bakspejlet var Danmarksfilmen ‘ikke så ringe endda’, som man vil sige på jysk – men da den havde premiere i 1935 blev den sablet ned af stort set hele anmelderkorpset.

PHs største faux pas var nok på lydsiden. Tænk – filmen blev akkompagneret af ‘negermusik’! Det var simpelthen for groft for borgerskabet, som også havde hidset sig voldsomt op dengang i 1928, da PH på forsiden af Politiken havde skrevet en begejstret anmeldelse af Josephine Bakers optræden i bananskørt.

Men bedøm selv: Her er en bid fra filmen, hvor billederne rytmisk følger Cykelsangen. Jeg synes det er virkelig flot, og det er svært idag at forstå, hvorfor filmen ikke bare gik rent ind hos publikum.

www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=7wlomBYa8v0

PH blev ramt af parkinson og døde i 1967, men få uger før kom hans kone hjem og fandt et papir i hans skrivemaskine. Det var et digt. Et meget smukt et, sluttende med et ord som kun PH kunne finde på det. Ulykkeligvis var hans demens så fremskreden, at han ikke selv kunne huske han havde skrevet det pragtfulde digt til sin kone. Men her er det:

Mod nul
Jeg har aldrig kunnet være alene
men elsket tosomheden
Drømmen om samværet falmer.
Vist kommer du når jeg kalder
og formilder de næste sekunder.
Men bag dig ser jeg det store mørke:
Ingensomheden.



PS: Her er nogle gode links til mere info om manden og hans film:

Den Store Danske.dk

Danmarkshistorien.dk

Tråd om filmen i Historien på 24.dk

søndag den 17. marts 2013

Tsk tsk

Foto: Tibor Fazakas, Rumænien

Vores community site lukker og slukker den 30. april.

1051 blogs blev det til, for mit vedkommende. Plus en om Krampens kagedåse, som blev slettet af 24support. Samt en Blå blog, der blev bandlyst og ikke fremgår af oversigten. Man kan ikke søge efter den – man skal have et direkte link. Men den findes altså stadig, selv om den indeholder skarp kritik af Netredaktionen.

Så alt i alt er det blevet til 1053 blogs (1054 hvis denne tælles med), alle med et fint foto – altså bortset fra bloggen om min farfar uden en trævl på kroppen. Det gamle sort-hvide foto var desværre for stærk kost for 24support. Jeg har efterfølgende lagt det op igen, men med et æble på for at skåne ledelsens sarte øjne. For mig at se var der tale om Apple-inspireret billedcensur .

Jeg har samtlige blogs liggende på min harddisk. Men jeg havde da hellere set at de lå på verdensvævet, hvor de hver eneste dag har hundredevis af læsere. Siden jeg sprang ud som blogger i år 2007’s spæde start er det blevet til 1.335.609 hits.

– 1.335.610, siger du?

torsdag den 14. marts 2013

Bestemmefrans



Foto: Rodrigo Comisarenco, Argentina

Hvid røg har vist sig i Vatikanet. Og de argentinske skyer på dagens blogfoto har tegnet et himmelsk verdenskort.

Ærkebiskoppen fra Buenos Aires, Jorge Mario Bergoglio har skiftet navn til Pave Frans I.

Det var enten Tudefrans eller Bestemmefrans – og heldigvis for den gamle mand blev det det sidste. Bergoglio er selvfølgelig pavestolt ved situationen. Det er stort, sådan at vinde konklavets stoleleg – for så at blive iklædt guldbroderet dametøj. Trans den første.

Ifølge kendere er han en stor overraskelse! Men for en almindelig folkekirkedansker som mig er der ikke meget surprise over nyheden. Hvor uventet er det lige, at paven blev en mand? At han har italienske rødder? At han forlængst har passeret de halvfjerds? – i mine øjne var han kvalificeret til jobbet i en sådan grad, at han burde have været en af bookmakernes absolutte favoritter.

De første meldinger om den nye paves holdninger er skam heller ikke overraskende. Gammel altervin på nye flasker: Nej til abort. Nej til homoseksuelle ægteskaber. Nej til aktiv dødshjælp.

Frans vil gå i forbøn for de fattige – men naturligvis uden at komme til lommerne. Vatikanets enorme formuer bliver hvor de er.

Det kan godt være jeg er for negativt indstillet. At den ny pave lige skal have en chance til at vise, hvad han dur til. Men jeg er sgu ikke den eneste som sukker højlydt.

Alt er ved det gamle. Det er kun navnet der er nyt.