Blåhvalen

Foto: Nadya Smolskaya, Cypern

Det forholder sig sådan, at jeg, sammen med nogle andre, ejer en ikke helt lille båd. Jeg er ikke just sømand, endsige indehaver af en søfartsbog - så hvad vil jeg egentlig med den? - Det spørger jeg tit mig selv om.



De andre tænker måske ligesom mig. Så vidt jeg ved, er de heller ikke sømænd. Mange af os kan vel knapt nok kende forskel på styrbord og bagbord. Alligevel ejer vi altså den her båd i fællesskab.



Jo mere jeg tænker over det, des mærkeligere bliver det. Når jeg skal nogen steder hen, vil jeg langt hellere cykle, køre, futte eller flyve. Det er virkelig sjældent at jeg sejler. 



Men som sagt: Jeg har papir på at noget af båden er min. Min andel er en såkaldt B-aktie. Jeg tænker B’et er en forkortelse for Båden. Som er opkaldt efter afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller.



Hvert år får jeg et aktieudbytte på cirka tusind kroner. Det dækker mine udgifter til sejlads, og lidt til. I år har pengene rakt til transport for mig og min søn fra den græske by Kavala til den smukke ø Thassos tur-retur, og til jul skal vi med Fanøfærgen.



B’et på min aktie kan være en forkortelse for bådens kælenavn. Den er jo stor. Og den er blå. Så hvorfor ikke kalde den Blåhvalen…



Måske skulle jeg interessere mig lidt mere for Blåhvalen, nu hvor den får så god presse i medierne. Eller sælge min aktie. En dag. Det er pænt mange penge. 50 kilo, faktisk.



For bare en tyver kan jeg på tirsdag få en sejltur i Århus havn og komme tæt på monsterskibet, inden det igen letter anker og fragter sine 18.000 teu rundt i verden, på en meget miljøvenlig måde.