See you later…

 

Foto: Alberto Camin, Brasilien

Nu har jeg hver eneste dag i tre måneder blogget på Mingler.dk. Det har været rigtig sjovt. Mit humør har fået et gevaldigt boost – og det var nok ikke sket hvis jeg var begyndt at skrive dagbog i traditionel forstand.

Den daglige rutine med at uploade et flot foto, og skrive en tekst til, har nærmest vaccineret mig mod depressioner – i hvert fald har jeg genfundet min lyst og energi til at komme videre.

De mennesker der skriver dagbog i hånden, har det godt med det. Men går man skridtet videre og bliver blogger – så bliver noterne tilmed læst og kommenteret af andre.

Der har været langt over 25.000 besøg på min blog i perioden. Jeg er flere gange kåret som Dagens Mingler, og sitets officielle nyhedsbrev har ind imellem fremhævet min blog som en af ugens fem bedste.

Det giver selvtillid, og jeg synes det er med god grund at jeg føler mig som noget særligt – netop fordi jeg deler det med andre.

Derfor vil jeg gerne opfordre andre til også at blogge. Man får en slags rød tråd i sin tilværelse, og min erfaring er, at man også bliver lidt klogere på sig selv.

Man får også et større netværk. At møde profiler som Morticia, Daniella, Mlm_68, Maggie, Suitable, Livingmee, Milla70, Straight, Tekko, Bap, Discipel, Joan og Mejsedal i virkeligheden er simpelthen kanon! – og jeg glæder mig til at møde endnu flere.

Imidlertid vil jeg gerne sætte min blog på stand-by. De seneste to dage har jeg gentaget mig selv lidt for tydeligt, og det må betyde at jeg skal læne mig lidt tilbage. Køre lidt ind til siden og samle op på hvad det nu er, der er så godt ved blogging.

Rotter i bad

Den sidder der ikke mere, duen fra i går. Til gengæld er der gang i vandpytterne, hvor de flyvende rotter får pudset de støvede fjer.

Det er fin underholdning, en overskyet 2. Pinsedag.

Den tilklattede bronzestatue ved indgangen til Enghaven hedder forresten ikke mor og barn. Det er bare noget den forestiller. Den hedder selvfølgelig noget helt andet:

Venus med æblet. Lavet af Kai Nielsen (1882-1924). Opstillet af Københavns kommune i 1929. Og værdsat af både duer og mennesker på Vesterbro.

Portræt af en rotte

Det er Jeremy der får øje på den. Alle de andre duer går og pikker på gruset omkring den tilklattede bronzestatue af en mor og barn, ved indgangen til Enghaven. Men ham her har lagt sig til tilrette på en stolpe.

De flyvende rotter, kalder man duerne i København. Vi tager et foto af den franskbrødstykke pipfugl. Og det bliver dagens billede.

Pinsedag på Vesterbro.

Kort brugt på marker

Marker af indkøb. Kom sammen.
En noget fjoget reklametekst, når man forsøger sig med en oversættelse. Men på engelsk lyder den fancy, og det store ‘forbrugerkompleks’ i Ørestad har da også længe brugt sloganet i deres brochurer og tv-spots:

Fields of Shopping. Come together.
Under en oprydning har jeg fundet et gavekort til stedet på 150,- kr. Det er fra Elizabeth og Peter, en foræring til min fødselsdagsfest for snart et halvt år siden. Festen var god, men gavekortet havde jeg faktisk helt glemt.

Hvad man kan få for 150,- kr. i Skandinaviens største shoppingcenter? Tja, Jeremy og jeg fandt i Toys’R’Us en gave til klassekammerat Viggo, som snart har fødselsdag. Og i Bilka fandt vi en boks med chilensk rødvin, et Anders And blad og en orange slush-ice. Så var kortet tømt.

Som gratis extra bonus fik vi også pillet og prøvesmagt et par grønlandsrejer, og snust og sunket noget tysk Schaumwein med hindbær- og ferskensmag.

Okay shopping. For a rainy day.  

Farvestoffer

Fotograf: Jan Roger Johannesen, Norge

Cykelryttere en masse står nu frem på stribe og indrømmer doping. Senest Erik Zabel og Rolf Aldag. Som så mange andre på Telekom-holdet sprøjtede de sig også med det præstationsfremmende stof EPO.

Bjarne Riis har indkaldt til pressemøde i dag, og her vil han forklare farven på sin cykeltrøje i Tour de France 1996. Alt tyder på han tog sprøjten midt i. Han havde højst sandsynligt EPO i udbrud, dengang i 1990erne da det gik opad på den høje klinge.

Er det de to sprøjter til venstre, der har givet navn til den prikkede bjergtrøje? Er alle cykeltrøjer i virkeligheden prikkede? Kan EPO medføre bivirkninger i form af eksempelvis markant hårtab? Ved cykelrytterne i dag, at de forbudte stoffer ligefrem kan være invaliderende?

Validiteten af den gule trøjes negative dopingtest i 1996 er for længst omstødt. Nu er alle klar over, at de fleste af Riis’ hjælperyttere stak sig inden Trikoloren gik til tops og løbet blev sat igang.

En heldig hånd

 

Foto, Steve Woods, Storbritannien

Rent økonomisk kan det sikkert bedre betale sig at samle tomme flasker. Men min søn og jeg synes det er meget sjovere at finde penge på gaden.

I går fandt vi en 50 øre i skolegården, da jeg hentede Jeremy i fritteren. Og her til morgen fandt jeg en euro, efter jeg havde kørt ham til skole i Christianiacyklen.

For det meste er det danske mønter, vi finder. Men Vesterbro er jo et ‘turistet’ sted, så fund fra udlandet forekommer også. Hvis det er en mønt fra et land, Jeremy ikke har hørt om før, kigger vi i vores atlas og får geografien på plads.

Vi tror der er held ved de mønter vi finder, så de kommer i en lille grøn porcelænssparegris, hvorfra de kan sende gode vibrationer ud i stuen til en dag vi køber slik for dem.

Euroen er faktisk en tre-i-en mønt. Der er både værdi, kort og lykønskning: Den står i kurs 745, hvilket ret præcist svarer til 15 stykker tyggegummi med colasmag. Den er præget med en silhuet af Euroland, så vi kan se hvor lille Danmark er i forhold til den øvrige del af kontinentet. Og på bagsiden står de heldige ord; Liberté, Égalité og Fraternité.

Telefonfis

Foto: Carlos Paes, Lissabon, Portugal

Er der nogen der idag ‘griber knoglen’, ringer til Zoologisk have, og beder om at tale med hr. Bjørn? Jeg tror det ikke. Tiden er ligesom løbet fra telefonfis til 50 øre i nærmeste telefonboks.

Telefonboksen er nemlig stort set afskaffet, og omstillingsdamen er vel også passé. Det er forresten også flere år siden jeg har ‘drejet’ et nummer, og lavet uorden i en spiralledning.

Vores telefoner er blevet trådløse, og vi kan for ingen penge ringe rundt i hele verden. Telefonfis er heller ikke det samme som i gamle dage. Nu taler vi om spamcalls.

I dag bliver jeg – endnu engang – ringet op af et ‘investeringsfirma’ i Portugal. En indsmigrende kvindestemme tiltaler mig som mister Wilson, og snakker varmt for et ‘business proposal’ for ‘their new clients’ og så videre… Bla, bla, bla…
Det er rart at vi er kommet af med de gamle telefonapparater, til fordel for små mobiler og bærbare computere. Men jeg havde hellere beholdt den gammeldags telefonfis fremfor det spam jeg nu får i ørerne.

Mon jeg ikke snart bliver ringet op af et ‘medicinalfirma’ i USA som vil sælge mig viagra?

Det var utænkeligt med den gamle telefon.